NB.27.


etiket på bindets forside










d. 30 Aug. 1852.















Min Opgavepå forpermens inderside og om mig selvselv p


p.pagina222.











Angaaende Texter til Fredags-Prædikener


cfr
confer

det rene Blad foran i Journalen NB14
.


Thema til en Fredags-Prædiken cfrconfer Journalen NB17 p.pagina 30.bl. [1v]-[2v] er ubeskrevet
















Forsagelsen.




Vi MskerMennesker ere tilbøieligetilbøil til at vende Sagen saaledes, vi sige i Forhold til Forsagelsen: jeg kan ikke – desto mere mene vi at trænge til Naaden.
Men dette er aldeles uchristeligt, som overhovedet den glødende Hidsighed med hvilken et Msk.Menneske vil holde sig til Gud for at nyde Verden hvor meget den end kunde synes at overgaae i Inderlighed den Forsagendes stillere, ydmyge Lydighed, er slet ikke Gudsdyrkelse, men Afgudsdyrkelse, og da allermindst ΧstdomChristendom.












Ved Gud formaae vi alle Ting.




Kunde disse Ord end misforstaaes, det kan dog vel aldrig være en Misforstaaelse, at anvende dem i Forhold til hvad Gud selv fordrer i sit Ord; i Forhold til det gjælder det dog vel ubetinget, at vi, om vi end mene ikke at formaae det, formaae det ved Gud. Men saa forkeert, oprørende er det Hele blevet, at man vel ikke er langt fra at ville erklære det for Formastelse – at En i Tillid til Gud vover at ville hvad Gud i sit Ord befaler. Ja, i Sandhed, saavidt  er det kommet, at man ikke blot har afskaffet hele Christendommen, nei, men afskaffet den – dog det forstaaer sig ellers var man vel heller ikke ganske sikkret, at den er afskaffet, – afskaffet den som – Formastelse.












I Christendommen er Alt med det Gode.




Men naar det nu kniber for mig, skal jeg saa sige: da i Χstd.Christendommen Alt er med det Gode, saa har jeg altsaa nu Lov at skaane mig selv, jeg skal ikke igjennem.
Svarer man herpaa: nei, nei, saaledes er det ikke at forstaae at Alt er med det Gode: saa bliver det utaalmodige Sind vel rasende og opbragt, og siger: saa er det jo dog et Bedrag, at det hedder, at Alt er med det Gode, naar det dog til syvende og sidst hedder: Du skal.
O, min Ven det er Din egen Utaalmodighed, der saaledes forbittrer Dig Sagen; thi det er dog sandt, det er med det Gode – men det er ikke  med Svaghed, thi Gud er ikke noget Nittengryn. Naar En der har Magten, kommer paamed den venligste og kjerligste Maade og beder Dig om at gjøre det og det, søger at røre Dig – er det saa ikke med det Gode? Lad Dig røre, og Du skal see, det var og er med det Gode. Men naar Du bliver opsætsig, ja, saa bliver detvar ikke med det Gode, Din Opsætsighed forhindrer det jo. Imidlertid – dog dette er maaskee det allerforfærdeligste – er vel Straffen ikke just som Du tænker Dig den, Straffen bliver vel just den, at Du i denne Verden faaer gode Dage, og lever hen bedøvet i Adspredelse og Travlhed – glemt af Gud.
Tænk Guds Ophøiethed, og Du vil forstaae, at i hans Øine maa den forfærdeligste af alle Straffe være den, at han ignorerer et MskMenneske – saa uendelig en Forestilling om sig selvGud maa Gud have. Tænk saa, hvilken uendelig Eftergivenhed: at han med det Gode kommer til Dig, og endnu, hvilken uendelig Eftergivenhed, at han tager lidt haardt paa Dig, naar Du ikke vil med det Gode – o, han vilde saa uendelig nødig bruge det Onde mod Dig – at ignorere Dig, saa Du ikke er til for ham.
Vi MskerMennesker kunne kun meget svagt gjøre os en Forestilling om en saadan uendelig Ophøiethed og hvad deri ligger en saa uendelig Forestilling om sig selv, som Gud har. Derfor ligge vi og paaprakke Gud vore Forestillinger, lade det at det gaaer et Msk.Menneske godt i denne Verden være – lige stik mod det N. T – være Tegn paa Guds Naade.
Nei, i Χstd.Christendommen vil Gud Alt med det Gode; selv det at han tager lidt haardt, det er, som sagt, endnu med det Gode, thi efter Guds Forestilling er det Haarde, det at tage et Msk.Menneske med det Onde, det er, som sagt, at opgive ham, at ignorere ham, at lade ham glemme sig selv og Gud i denne Verdens Lykke og Medgang og Travlhed.



















»Naaden« – »At gjøre Hjertets Tanker aabenbare.«




Om Christus siges det, han skal gjøre Mangesmanges Hjerters Tanker aabenbare, og det gjorde han.
Men egl. er dette Pointet i hele ΧstdChristendommen, og Χstd.Christendommen gjør bestandigt aabenbar.
Hvorledes det? Just ved at forkynde »Naaden«, at det er Naade. Den, der forkynder Loven, tvinger MskeneMenneskene ind i Noget, idetmindste gjøre de dog et Forsøg paa at skjule sig lige overfor Loven. Men »Naade«, at det er Naade, det gjør dem ganske ugenerede. Just lige over for »Naaden« faaer man ret at see, hvad der boer dybest i et MskMenneske.
Befael et Barn Noget – det er ikke derfor sagt, at Barnet gjørikke gjørgjør det; men Du faaer ikke ret at vide, hvad der boer i Barnet. Nei, men siig: »Du har Din Frihed, Du kan gjøre hvad Du vil« – saa faaer Du at see, hvad der i dybeste Grund boer i Barnet.
Du kan sige: »det er Naade« – og derpaa i glad, i taknemlig Anstrengelse (at det var Naade) holde mere ud end Nogen, der skjælvede for Loven, medens Du dog bestandig siger: det er Naade. Naar saa er, da boede Taknemlighed  dybt i Din Sjels Grund. Du kan ogsaa skulke Dig fra Alt, bestandigt beraabende Dig paa, det er jo Naade – dog, om Du end skulkede Dig fra Alt, Eetend kan Du ikke skulke Dig fra, at det blev aabenbart, at Dette boede i Dig.
Efter den strengestrengeste Forkyndelse af LovenLoven, kan der følge en Demoralisation; men den farligste Demoralisation er og bliver dog den ved Hjælp af Naaden.












Forkyndelse – Forkyndelse.




At forkynde Χstd.Christendommen saaledes, at man selv ikke trænger til ΧstdChristendommen: ja, saaledes blev i Sandhed Χstd.Christendommen kun een Gang forkyndt,forkyndt. af Christus selv, der var Χstd.Christendommen, der erhvervede Naaden.
Enhver anden Forkyndelse maa være af En, der selv trænger til Χstd.Christendommen, og dette kommer altsaa til at lyde med i hans Forkyndelse.
Betyder dette nu, at han skal skaane sig selv for Anstrengelse, da han jo i Forkyndelsen siger det med, jeg henflyer til Naaden, og ved Hjælp deraf nyder jeg Livet og fritager mig for Lidelse, thi – vilde han maaskee sige, for ret  at sikkre sig – det er jo ikke mig der skal frelse Verden eller erhverve Naaden, jeg griberskal den, benytter mig af den.
Maaskee benytter han sig dog vel meget af den, og stiller Sagen forkeert.
Er det ΧstdsChristendommens Mening at ville ved Hjælp af Naade have Anstrengelse bort? Nei. Christendommen vil just ved Hjælp af Naade have om muligtmueligt Loven opfyldt.
Til den Ende bærer Χstd.Christendommen sig saaledes ad. Naar Det og Det fordres af et Msk.Menneske men saaledes, at det skal være afgjørende for hans evige Salighed, om han gjør det og gjør det fuldkomment: saa maa han i samme Secund segne i Fortvivlelse, qvæles i Fortvivlelse, ligesom naar Veiret gaaer fra et MskMenneske. Thi det er at trykke alt for frygteligt stærkt, at det skal være afgjørende for hans Sjels Salighed – det er derfor han ikke kan. Saaledes omtrent mener Χstd.Christendommen, den siger: det er Angesten, der gjør, at han ikke kan, det er Angesten, der gjør, at han kan slet Intet – tag Angesten bort, saa skal Du see, han kan nok. Det er som i Forhold  til et Barn, man har gjort saa angest, at det slet Intet kan – den visere Lærer vil maaskee sige: det er Angesten, der gjør, at han ikke kan, skaf den bort, og I skal seeI, han kan nok, idetmindste en heel Deel.
Saaledes med Christendommen og Naaden. Tag denne Angest bort for hans Sjels Salighed, det er den der gjør, at han slet ikke kan. Den borttages ved Naaden – Du frelseser ved Naaden, af NaadenNaaden, formedelst Troen. Tag denne Angest bort, saa skal Du see han kan nok.
Christendommens Mening er: nu maatte det som aldrig nogensinde under Loven vise sig hvad et Msk.Menneske formaaer.
Men istedetderforistedetf have vi faaet »Naaden« anbragt til at forhindre Handling. Istedetfor, at »Naaden« skulde give Fluß og Mod til Handling, anbringes den nu saaledes, at den foraarsager endog unaturlig Obstruction, den anbringes saaledes, at man ved Naaden synker dybere og dybere i Blødagtighed, Kjerlingeagtighed, for bestandigt at trænge mere og mere til Naade. Og bestandigt  kommer dette os paa tvert, at da vi jo dog Allesammen alligevel frelses ved Naaden, hvorfor skal saa jeg anstrenge mit Liv, hvad kan der ikke skee, naar jeg først vilde ret tage paa i Anstrengelse, og det vilde jeg altsaa selv have Ansvaret for, – thi jeg kunde jo ladet enhver Stræben fare og sige det er Naade.
Christendommens Mening er, at just dette skulde give et Msk.Menneske Mod og Lyst til at anstrenge sig, at, hvad der saa end skal hænde ham, dette i ethvert Tilfælde ikke skal hænde ham, om det gik nok saa galt, at han forliste sin evige Salighed – thi dertil er jo Naaden. Desto freidigere kan man da vove. Vi MskerMennesker derimod lave det saaledes: end den mindste Voven er jo Uklogskab – da det jo dog alligevel er Naade.













Forbilledet – Naaden.




Det er en Fordoblelse, paa een Gang  blev det af Gud sat ind; det ene synes at modsige det andet, men de udfylde hinanden.
Guds Tanke, hvis jeg tør tale saaledes, har vel været: nu maa da MskMenneske-Slægten udfolde hele sin Dygtighed; thi ved Hjælp af, at det er Naade, er der fra min Side gjort Alt for at opmuntre og fremskynde til at ville ligne Forbilledet.
Men »Mennesket«, han er klog, han indlader sig ikke paa Fordoblelser. En tidlang valgte han Forbilledet – og kastede saa Naaden bort, istedetfor den sattefik han Fortjenstlighed, og blev nu, i formeentlig Stræben efter Lighed med Forbilledet, saa nærgaaende som muligt mod Gud, ja, hvor latterligt det end er, det var ikke langtfra at han endog i Fuldkommenhed gik ud over Forbilledet – i den Grad blev det Alvor med at stræbe efter Forbilledet!
Saa forandrede Msket sig – og nu udelod han Forbilledet, men stjal »Naaden«, og var han tidligeretil kun altfor nærgaaende og paatrængende mod Gud, saa bar han sig nu ad som En, der har stjaalet, han løb med Tyvekosterne (Naaden) og skjulte sig i Verdsligheden saa langt borte fra Gud som muligt. Dette er ProtestantismenProstetantismenProstetantisme. Og vistnok er Demoralisationen i ProtestantismenProstet den dybeste der nogensinde er seet i Verden.












Christendom – Ingen Christne.




»Præsten« (Legionen) forkynder qua Embedsmand og Næringsdrivende altsaa objektivt ΧstdChristendom – at gjøre derefter falder naturligviis (ja, det er virkelig ogsaa det Naturlige; det Modsatte vilde jo være det Christelige!) ikke ham ind; han siger: min Opgave er det at forkynde ΧstdChristendom – ad modum hiin Portskriver, der skrev nogle Kragetæer, som Ingen end ikke han selv kunde læse, og da han desaarsag blev irrettesat af Collegiet svarede: at det var ikke hans Sag at læse, han var kun Skriver, Collegiets Sag var det at læse – – saa altsaa hiin Climax ikke er rigtig, at »Ingen kunde læse hvad han skrev end ikke han selv«, thi han meente, at være den Sidste, det kunde forlanges af – og saaledes vilde vel ogsaa Præsten protestere den Climax, at Ingen gjør efter Prædikenen, end ikke Præsten selv;  thi vil Præsten sige, jeg var da Den, af hvem man sidst kunde forlange det, jeg er jo kun engageret til at forkynde.
Saaledes med »Præstens« Forkyndelse. Menigheden derimod fritager sig fra at gjøre efter Prædikenen, thi, siger den, vi have saa meget Andet at tage vare paa, en saadan streng Christendom kan da kun fordres af »Præsten« den Guds Mand.
Paa den Maade faae vi altsaa som Facit: Christendom – men Ingen Christne.
Men nu siger Socrates, at det er umuligt at der kan være et Fløitespil, naar der ingen Fløitespiller er; saa gjælder det vel ogsaa omvendt, at naar der ingen Fløitespiller er, er der heller intet Fløitespil. Men nu er der Ingen Christne – ergo er Christendommen ikke til, eller det er et Skin, et Bedrag med den Art ΧstdChristendom.
Dog see man sig vel for, at man ikke overilet antager (en Vending som Menigheden gjerne vil gjøre) at det blot er Præsterne der egoistisk ere interesserede i dettedenne Bedrag.  Nei, ved nærmere Eftersyn sees, at Menigheden er det lige saa vel; thi naar man egl. elsker det Verdslige var man ikke tjent med, at Præsterne, ved selv at udtrykke ΧstdChristendom, gjorde Alvor med at forkynde ΧstdChristendom.












Det Christeliges Formel.




Det Christeliges Formel er: at forholde sig til et Høiere saaledes at Forholdet bliver Lidelse.
Enhver derfor, der forholder sig tilhar eet eller andet Høiere (selv om dette ikke er Χstd.Christendommen) saaledes, at han lider derfor, han har en Analogie til det Christelige; men Χstd.Christendommen er det naturligviis ikke, thi til Χstd.Christendommen fordres, at det Høiere, for hvilket man lider, er ΧstdommenChristendommen. Men Formelen er der dog: at Forholdet til et Høiere er kjendelig paa at lide derfor, ikke saaledes at man tilfældigt, mod sin Villie kommer til at lide derfor, men saaledes at man selv frit forstaaer sig i at Forholdet er og kun er at lide derfor, at man  ellers ikke forholder sig dertil.
Det Verdslige (det Christeliges Modsætning) vender Forholdet om:om, man forholder sig til et Høiere – for at have Profit deraf; eller man forholder sig til et Høiere saaledes at man dog tillige har Profit deraf. Dette er Verdslighed. Man seer ogsaa let, at det vender Forholdet om, at det Høiere egl. bliver det Lavere, thi naar det Lavere forholder sig til det Høiere for at have Profit af Forholdet, saa er jo  egl. det Lavere høiere end det Høiere, hvoraf man vil have Profit, altsaa høiere end det Høiere. Ligeledes, naar man forholder sig til et Høiere saaledes, at man tillige har Profit deraf.
Det Christelige er det Høiere, der bestandigt reflekterer sig omvendt. Ethvert Høiere der reflekterer sig ligefrem er ikke det Christelige. Men at det Christelige maa reflektere sig omvendt ligger i, at Endelighed og Uendelighed, Evighed  og Timelighed, christeligt, ere qvalitativ ueensartede; det Uendelige er intet mindre end et Superlativ, eller det superlativeste Superlativ af det Endelige.
Men al Sophistik paa det christelige Gebeet – og i dette Øieblik er da paa det christelige Gebeet Altalt Sophistik – ligger i at substituere Ligefremhed istedetfor Omvendthed. Saa bliver det Christelige en ligefrem Udvikling af det Naturlige, det Msklige, saa gaaer alle existential Bestemmelserne, der udtrykke Omvendtheden og gjøre den fast, ud: Afdøen, Forsagelse, Gjenfødelse, at lide for Læren o: s: v:og saa videre, og saa faaer vi Verdslighedens Formler: at forholde sig til Χstd.Christendommen for at have Profit deraf, eller saaledes, at man tillige har Profit deraf, ja vi faaer ikke blot disse Formler, men det bliver ΧstdChristendommen, og den gode gamle ΧstdChristendom – en latterlig, bagvendt Overdrivelse.



















Lydigheden.




Det er Lydigheden der er gaaet ud af Verden, og deraf Charakteerløsheden.
Ordentligviis skulde jo Forholdet være dette: Mennesket forstaaer, hvad Gud fordrer af ham – og i samme ØieblikØieblikk slaaer Lydigheden eller det Forpligtende slaaer til: vil Du saa strax gjøre det; og saa gjør Lydigheden det, den tør ikke Andet: og dette er Charakteer.
Men i vor Tid anderledes. Vi forstaae meget godt, hvad Gud fordrer af et MskMenneske, vi sætte os ind i Idealitetens Fordring – men saa klikker det, vi give ikke Ild, nei vi betragte os som Herrer over vor Forstaaen, om vi nu ville gjøre derefter, om det er klogtKlogtklogt, om hvorvidt det er klogt o: s: v:og saa videre Istedetfor at blive Charakteer opløses vi i en Dobbelthed: en Slags Digter – og en verdslig Klog.













Snyderiet.




Naar Barnet faaer sin Villie – ja, saa jubler det, springer og dandser, klapper i Hænderne, takker Faderen og takker og raaber paa: hvilken kjerlig Fader – og gjør det  desto mere, jo mere det har en Forestilling om, at det Hele dog nok ikke hænger rigtigt sammen, at det sleteller ikke er Faderens Villie der skeer.
Nu, og dette Forhold vilde jeg endda ikke ansee for det Farlige. Thi Faderen er jo dog i udvortes sandselig Forstand en Magt, der kan gjøre Ende paa det hele Spil, sige: aa, Sludder.
Anderledes naar den anden Part ikke er i udvortes Forstand en sandselig Magt.
Der er et Ord jeg ofte har sagt til og om mig selv: at jeg frygter ikke saa meget for en Levende som for en Afdød, og hvorfor? Fordi jeg ligeoverfor en Levende vel tør bruge en Deel af min Kløgt til at faae ham til at gaae over til Mit – han kan jo selv paatale Sit. Men en Afdød! En Afdød taler ikke umiddelbart til mig, hvad der kan være den Afdødes Villie faaer jeg kun at vide per mig selv. Det er derfor i een Forstand gjort mig saasaar saare let at anbringe det Sophistiske her, saa jeg saadan lidt efter lidt, listende, snigende faaer den Afdødes Villie til at være Det, jeg ønsker. Og naar jeg saa faaer min Villie, saa svulmer jeg i SelvtilfredsstillelseSelvtilfrd, LivsfølelsenLivslølelsen rører sig stærkt i mig, jeg føler mig saa  lykkelig, og bilder mig tillige ind, at det er Lønnen fordi jeg gjør den Afdødes Villie. Frygteligt!
Saaledes nu i Forholdet til Gud. Gud er ikke i udvortes, sandselig Forstand en Magt lige over for mig, der paataler sin Ret. Hans Villie er mig forkyndt, dog atter ikke saaledes, at jeg i ethvert Øieblik kan gaae hen og spørge ham, nei, jeg har den i hans Ord. Men den nærmere Forstaaelse – og hvad der saaledes ganske i Almdl.Almindelighed er udtalt i hans Ord, det kan jo først omsættes i Handling af den Enkelte ved en nærmere Forstaaelse betræffende hans hele Concretion – den nærmere Forstaaelse har jeg ved mig selv.
Hvor nær ligger det nu ikke, hvor let er det ikke gjort, saadan lidt efter lidt at faae altereret hvad der er Guds Villie, at faae den til at være noget Andet end den erh, faae den til at være, hvad jeg ønsker, hvad der vilde glæde mig.
Og saa gjør jeg det da – og hvad Under saa, at jeg bliver glad, Det varDet, h jo hvad der vilde glæde mig.
Saa svulmer jeg i Glæde – og saa siger jeg maaskee til mig selv: der kan Du dog see, at det var Guds Villie, thi Gud vil glade Skabninger, vil, at viGud skulle glæde os ved Livet – ja, undtagen Dem han elsker, thi »de skulle græde og hyle, jeg skal vise ham, hvad han skal komme til at lide for mit Navns Skyld!« Men jeg slutter at det er Guds Villie, siden jeg er glad – og jeg takker og takker og takker atter, Gud er dog Kjerlighed, siger jeg – og paa den Maade gaaer jeg Evigheden imøde.
Det mskligeMenneskelige ligger i, hele MskMenneske-Slægten raaber som med een Mund og eenstemmigt: Det, der hjælper mig til at blive glad ved Livet, det er Guds Villie – thi Gud er Kjerlighed. Og Χstd.Christendommen raaber: »I skulle græde og hyle, Verden skal glæde sig.« Men hvor i al  Verden kan dog Noget være Guds Villie, som bringer mig til at græde og hyle? Ja, dette er ΧstdChristendommen.
Men, som sagt, Gud er ikke i udvortes sandselig Forstand en Magt, der slaaer i Bordet for mig og siger: Nei stop, naar jeg vil alterere hans Villie. Nei, han er saaledes forstaaet som var han slet ikke til. Det er overladt til mig selv.
Og nu videre: Det, der er hans Villie, Det er just hvad der allermeest er mit Kjød og Blod imod! Dersom jeg da ikke, med en Angest, som den meest ængstede Samvittigheds Døds-Angest vaager over ikke at alterere, hvad der er Guds Villie: ja, det er saa uendelig let at bilde mig selv Noget ind – og Gud lader ikke umiddelbart høre fra sig.
Hvor strengt er det dog ikke, og Strengheden just, at Gud lader som Ingenting.












Forstand – Tro.





Hvor langt er jeg forpligtet i Ansvar betræffende min Forstands Udsagn, jeg mener, hvor langt gjælder dette Ansvar: naar min Forstand siger mig, Det og Det kan jeg ikke, saa skal jeg det heller ikke.
Dette Ansvar kan gjælde i alt Endeligt, men lige overfor Guds Ord umuligt.
Den der lige over for Guds Ord har sagt: min Forstand siger mig, Det og Det kan jeg ikke, altsaa indlader jeg mig heller ikke derpaa, han har negtet og i Gjerning negtet Gud og Guds Ord og ΧstdChristendommen – det forstaaer sig, derfor kan han meget godt gjøre endog en glimrende Carriere som Præst og Χstds Lærer – i »Christenhed«.













Den barmhjertige Samaritan.




»Hvorledes læser Du?« siger ΧstusChristus tilΧstus, den Lovlærde, viser ham til Rette, at han egl. burde ved at læse Loven selv kunne forstaae den saaledes, som nu ΧstusChristus udlægger den.
Saa læser vi det igjen, Parabelen om Samaritanen – men lad os tænke, at hiin Parabel havde været nedskrevet i ΧstiChristi Tid, og nu En, efter at have læst den kom til ΧstusChristus igjen lige som den Lovlærde – saa maatte ΧstusChristus atter sige: hvorledes læser Du? og saaledes bestandigt føie en ny Fortolkning til og bestandigt saaledes, at det »hvorledes læser Du?« som gik forud for denne ny Commentar, nu igjen ved Enden vender sig til Læseren: hvorledes læser Du. Saaledes maatte det blive ved – indtil Handling følger; thi Enhver der ikke gjør derefter, han vil nok hitte paa een eller anden Udflugt, som gjør Bebreidelsen »hvorledes læser Du?« og ny Commentar fornøden. Handling er den sande Forstaaelse af Loven.
ParabelenD om den barmhjertige Samaritan kunde opfattes i Billeder: 1) Atd det er mig, der er Præsten og Leviten. 2) At det er mig til hvem der siges: gak hen og gjør. 3) At det er mig, der er Den, som er falden mellem Røvere (Syndens  Magt over mig, ogsaa deri, at jeg ikke har gjort efter dette Evangelium) og ΧstusChristus er Samaritanen.












Om mig selv.




At jeg længst kunde have gjort mig mit Liv uendelig letterelettere, ved at tale til Andre, søge mskligmenneskelig Hjælp: har jeg altid erkjendt.
Hvorfor har jeg da ikke gjort det? Er dette Stolthed? Det er muligt, hvo turde lige over for Gud paastaaeubetinget at kjende sig selv i den Grad, at han turde ubetinget sige: nei. Nei, det er muligt: Men det veed Gud med mig, at jeg forstaaer mig saaledes for Gud, at hvis det er Stolthed, at det da ved at jeg vedblev at holde ud, maatte bringe Straffen over mig, hvad jeg saa igjen har bedet hamham, om, hvis saa skulde være, at jeg glad ydmyget maatte  tage Straffen af hans Haand, og saaledes helbredes.
Men det er dog ogsaa muligt at det ikke er Stolthed. Der er en heel Anskuelse, en Opgave, om hvilken jeg har forstaaet at den var mig betroet. Paa den anden Side, Det jeg mener der allermeest har forvirret ΧstdChristendommen, er just den Brug man gjør af verdslig Klogskab: saa har jeg forstaaet det saaledes, at jeg burde holde ud saa længe som det paa nogen Maade er mig mulig. Thi hiin verdslige Klogskab har maaskee ikke været uvillig til at hjælpe mig i endelig Forstand – tværtimod, den har maaskee just været villig, netop for at faae Indtrykket bort af, at her dog virkelig havde været en Stræben, som ikke ganske havde været i Fordelens Tjeneste, men som man nu endog kunde tage sig til Indtægt. Saa har jeg meent at burde holde ud. Oprindeligen  har jeg ikke meent at leve længe. Senere, efterhaanden som det vistesyntes at vise sig at jeg ikke døde, har jeg dog meent at holde ud saa længe som muligt, om detDu skulde behage Gud paa anden Maade at skaffe Udvei. Og fremfor Alt har jeg været saa bange for, for tidligt en Smule at sikkre mig det Endelige, at jeg da ikke derved unddrog mig at komme ud i de yderste Anstrengelser, hvor man faaer de sidste Indtryk, ei heller unddrog mig, at Tilværelsen maatte komme til at examinere over mit Liv, om detjeg virkelig har væretb blot Stolthed der har bestemt mig (at jeg itide, eller i Tiden maatte komme til at angre det) eller noget Høiere bestemte mig, at jeg da maatte have den Trøst at have været dette nogenledes tro.
Biskop Mynster har naturligviis brugt sin sædvanlige simple verdslige Klogskab mod mig. Ham  har jeg for mange Aar siden sagt, at jeg ikke godt havde Raad til at holde ud som Forf.Forfatter Saa har jeg ogsaa en Gang tidligt, under Chr. VIII, spurgt hamo, om jeg ikke skulde søge et Forfatter-Honorar. Dertil svarede han: »at det kunde jeg vel sagtens faae, men det var jo ikke værd, det var dog kun en Ubetydelighed.« Overhovedet har jeg spenderet mit Forhold til Chr. VIII. paa Mynster. Thi jeg vidste, at det vilde mishage M., at jeg tog mod Christian VIIIs Gunst og lod ham gjøre Noget for mig.
Saa talte jeg til M., ogsaa fra tidligere Tid, om en Plads ved Seminariet. I denne Henseende blev jeg bestandigt holdt hen med undvigende Yttringer, at han jo ikke kunde bortgive Embeder o: s: v:og saa videreo: s: v:og saa videre
Kort det hele Mynsterske 4. Journalen NB27, s. 27, med slutningen af optegnelsen NB27:16 har dreiet sig om, at tvinge mig til at gaae paa Landet. Men naturligviis saa stilfærdig som muligt, jeg har været et Msk.Menneske som han ikke gjerne ønskede offentligen at bryde marqueret med. Selv nu tilsidst da han ikke kunde tvinge sin Vrede mod mig, men i Arrigskab anbragte Goldschmidt, det er dog saaledes gjort, at det ikke er beregnet paa officielt at bryde.
M.først skrevet et dobbeltkors har meget godt forstaaet, at det var religieusere og Pietets-Grunde der bestemte mig til ikke at ønske at nogenforan er tilføjet og slettet ikke anden Mand skulde interessere sig for mig end han. Han vidste meget godt, at jeg  ikke agtede at bruge andre Midler. See, det har han brugt. Dog Eet har han maaskee ikke retRet lagt Mærke til, at jeg har et temmelig skarp Blik for verdslig Klogskab.



















Det Ubetingedes Betjening.




Alle De der have betjent det Ubetingede, dedet have Alle først faaet dette Tryk, der ligesom knuste dem, dog uden at slaae dem ihjel, det Tryk som saa igjen uendeligt eleverede dem, men under hvilket Tryk dog deres hele Liv var, ogeller i Kraft af hvilket Tryk deres Liv var det det var. Saaledes Paulus da han kastedes til Jorden, saaledes Luther da Lynet slog ned og dræbte hans Ven, saaledes Pascalda P, da Hestene løb løbskL. o: s: v:og saa videre
Dette Tryk er som et Solstik umiddelbart paa Hjernen. Det er det Uendelige concentreret intensivt i eet eneste Tryk og eet eneste Øieblik.
Saa nær kan vi andre Msk.Mennesker ikke taale at komme det Ubetingede, vi fjerne det derfor bestandigt Noget fra os, ligesom man  hyller sig ind for at sikkre sig mod Solstik. Vort Forhold til det Ubetingede bliver derfor kun et Reflexions-Forhold eller i Reflexionen.
Forøvrigt kan da intet Msk.Menneske bringe sig selv det Ubetingede saa nær, han kan det ikke, og intet Msk.Menneske turde da heller vove det da dette Tryk dette Solstik er som den rædsomste Livsfare, er hvad ethvert Msk.Menneske maatte gyse tilbage for som for hvad der er rædsommereværre end Døden.
Det er da Styrelsen selv der bringer et Msk.Menneske det Ubetingede saa nær eller anbringer det Ubetingedes Solstik saaledes paa ham. Og forsaavidt er det igjen den største Velgjerning der kan vises etM MskMenneske.
Det er det Uendeliges Concentration i eet eneste Tryk og eet eneste Øieblik, saasnart det fordeeltes saaledes at det fEfor Exempel trykkede paa to Steder og virkede i en Succession af 2 Øieblikke saa er det ikke det Ubetingede.
Man har ogsaa vistnok Former  af dette det Ubetingedes Tryk vedi Syndsbevidsthed, at et forbigangent Livs Synd eller Synder i eet eneste Tryk concentreredes i eet eneste Moment og saaledes faldt det Msk.Menneske paa Samvittigheden. Dette er atter en Form af det Ubetingede, der kan give Fart, i Sammenligning med hvilken enhver Bevægelse i Reflexion er en Bliven paa Stedet eller en Ikke-kommen-af-Stedet.












Resultat.




.... Og naar saa et Sandhedsvidne segner i Døden, henrettet som Forbryder: saa beviser hele den samtidige Klogskab deraf: ergo havde han Uret, Resultatet beviser det jo. Og der er i Samtidighed ikke En, der kan fastholde, at han havde Ret; thi for i Samtidigheden at kunne det, behøves der ⅔ af et Sandheds-Vidne. Der er derfor Ingen, høist et Par Qvinder der qvindeligt ikke kunne slippelade den  Tanke, at han dog havde Ret.
Saa begynder Virkningen af Sandhedsvidnets Liv: og saa beviser hele den Slægts Klogskab: ergo havde han Ret; og denne Slægt bilder sig nu ind at være bedre end den forrige, uagtet det aldeles er eens Bier, Slutning i Kraft af et Resultat.
Og om saa Verden blev ved at staae 170,000 Aar det bliver evindeligen det samme Vrøvl.
Men af Sandheds-Vidnerne have der været Nogle, der, for at holde ud til det Yderste, have trængt til den Illusion, at deres Død vilde gavne Verden.
Saadanne ere vel ogsaa Sandheds-Vidner, men ikke i dybeste Forstand; havde de forstaaet det Sidste – men at have fattet Sandheden hører jo dog vel ogsaaogsaa vel med til at være Sandheds-Vidne – havde de maaskee tabt Begeistringen.
Thi, vil vel de Fleste sige, naar et Msk.Menneske kan forstaae, at et Msk.Menneske med sinsit Liv Død aldeles Intet, Intet gavner Verden, hvor i al Verden kan han saa beslutte sig til at offre Livet, hvad kan saa begeistre ham?
Svar: det meest Begeistrende,  egentligen det eneste i Sandhed Begeistrende: dette Ubetingede at der ingen Grunde, intet Hvorfor er.
Det er dog saa klart, hvadat jeg ofte har fremsat for mig, at ingen Teleologie formaaer at udholde den sidste Skepsis og altsaa ei heller at begeistre til den sidste Voven. Nei, den sidste, den ubetingede Voven, til den kan kun – ja, her kommer det jo saa conseqvent! – det Ubetingede begeistre, dette Ubetingede, der er ubetinget Lydighed mod Gud: jeg tager mit Livs Examen, underkaster mig lydigd den sidste Prøve, at offres – det er en Sag mellem Gud og mig, aldeles ikke for at gavne Verden; thi Verden bliver saa vist eens Bier.
Saaledes er der en uendelig Conseqvents i det Christelige. Istedetfor dette Travle at ville gavne Verden at ville vove sit Liv for at gavne Verden – hvad vistnok har begeistret Mangen, fordi han ikke i dybeste Forstand havde forstaaet Sandheden –  træder dette Simple: see Du blot til at tage Dit Livs Examen i ubetinget Lydighed, der fører Dig til at blive offret. Dette hele Honorar Du vil arrangere for Dig selv, at Din Død skulde gavne er en Indbildning. Du gavner Msk.Menneskene lige saa lidet ved at blive ubetinget lydig som Du gavner Andre ved at tage theologisk Attestats – og i denne Henseende er da heller Ingen saa uklar, at han vilde forlange at have anden Fordeel af det at have taget sin Embeds-Examen end den, at han har taget sin Examen. I det Høieste kan han siges at gavne Andre forsaavidt han derved godtgjør, at denne Examen lader sig tage.
O, men det er en listig Overeenskomst mellem visse Martyrers Indbildskhed og Verdens Underfundighed, at det at han tog sin Examen skulde betyde: han erhvervede derved den store Fortjeneste at have gavnet Verden – og Verden  profiterede at blive fri for at skulle tage den sidste Examen. Hvor bagvendt! Det er aldeles som hvis En vilde menebenytte sig af, at han ved at tage theol.theologisk Attestats gavnede Andre, og saa Andre vilde benytte sig af, at han har taget sin Examen, til saa at blive fri for at underkaste sig Examen og dog være theologisk Candidat i Kraft af, at han har taget sin.
Altsaa i det Christelige er dette det Første: Livet er en Examen. Alt Dette om at gavne er Sludder. Saa kommer det Næste,Næste: og her viser det Christeliges Conseqvents sig: Dommen, Dommen for os Alle, hver især.









Ogsaa dette kan doceres. Og hvis en Docent kunde stjæle mine Tanker fra mig, han vilde gjøre glimrende Lykke. Jeg veed det meget godt, forstaaer, at ogsaa dette hører med til Examinationens Skærpelse. Thi  jeg er saare langt fra at trompete om en bedre Eftertid, uagtet jeg meget godt veed, at der vil komme en Eftertid der vil dømme anderledes om mig end Samtiden, men jeg benegter blot, at den derfor er blevet bedre. Nei, formaaede jeg som jeg vilde at række ned i en Eftertid, det skulde være for om muligt at forpurre denne løgnagtige Doceren, der ogsaa vil leve af mig. Men dette lader sig ikke gjøre; lod det sig gjøre, saa vilde jo Livets Examen altereres. Nei, det lader sig ikke gjøre: i Samtidighed vil Misundelsen og Middelmaadigheden – et væmmeligt Utøi! – æde Dig op; og efter Din Død vil Docenterne lige saa væmmeligt leve af Dig.
Der har maaskee været Mangen, der har indtil Fortvivlelse grundet over, om det ikke skulde kunne lykkes at jage Samtidighedens Utøi bort: det lader sig ikke gjøre, dersom Du ikke vil slippe Sandheden og selv høre til Utøiet. Af disse Mange  have saa vel de Fleste, som sagt, trøstet sig med en bedre Eftertid. Sjeldnere er det vel faldet Nogen ind, om han ikke kunde træffe en Foranstaltning for at faae Ram paa Docenterne i næste Generation: dog det lader sig ikke gjøre.
Derfor bliver der kun Eet tilbage: see Du at tage Din Examen – og saa kommer Dommen baade for Dem, der have elsket Sandheden og for Docenterne, dette væmmelige Utøi, der hykkelsk lever af en Afdøds Lidelser.Lidelser,
Hykkelsk! Ja, derfor siger ΧstusChristus ogsaa at det er den samme Skyld: at slaae Propheterne ihjel – og at den næste Generationb bygger deres Grave og siger: dersom vi havde levet samtidigt med Dem, da skulde det ikke saaledes være skeet.
Det er mskligtmenneskeligt, naar man lider i Samtidighed da ligesom at trænge til enat den næste Generation, der vil lade En vederfares Ret: men det er Indskrænkethed og Hildethed ikke at kunne see, at den næste Generation, Docenterne, er lige saa væmmelig som Samtidighedens Bestialske.
Nei, nei, o, lad alt Andet fare, tænk ikke paa SamtidensSamtidi Mishandling, ei heller paa Docenternes Væmmelighed, nei, see at tage Din Examen.
Hvis Du tager den, dette er evigt uendelig afgjørende. Maaskee skal det saa indtræffe, maaskee ikke, at en Enkelt i den næste Generation kan af Dit Liv begeistres til ogsaa at ville tage sit Livs Examen. Ham vil det saa gaae aldeles som Dig – Examen hverken kan eller skal forandres; men det vil dog maaskee i mangt et Øieblik opmuntre ham at tænke paa Dig, som Du har erfaret dette i Forhold til en eller anden Afdød.












Frivillig Lidelse – Ufrivillig Lidelse – Det at afdøe.




At et Msk.Menneske maa være bragt meget yderlig  i Lidelse og Elendighed for egentligen at faae Smag paa ΧstdommenChristendommenden Art, er let at see.
Men naar nu den Lidelse og Elendighed, der bringer et Msk.Menneske dertil er ufrivillig (ikke Noget han frivillig har udsat sig for, ikke Noget hvori han med sin gode Villie er), saa synes en Saadan, i Forhold til det at blive og være Christen, at have en Lettelse frem for Den, hvis Lidelse er frivillig. Den hvis Lidelse er ufrivillig udtrykker jo blot, at han var blevet Ulykkelig og Lidende, og at han saa fandt Trøst i Χstd.Christendommen; men han forstyrrer jo ikke de Andre.Andre, Og dette er Noget af hvad der stundom maaskee meest kan pine, at det Frivillige jo ikke blot udsætter den Frivillige men egl.egentlig anlægger den Maalestok ogsaa for Andre, saa det er som vilde eller maatte han aldeles forstyrre Andre, disse elskværdige godmodige MskerMennesker men som ikke føle Trang til saa store Afgjørelser, som maatte han forstyrre dem deres Lykke og Fred.
Herved at mærke. Aldeles uden frivillig Lidelse bliver Ingen en ΧstenChristen. Thi til at blive en Christen fordres at afdøe, og at afdøe er en Akt af Frihed (det at døe det er noget Uundgaaeligt men at afdøe er Fritfrit).  Det forholder sig ikke saaledes, at en vis Yderlighed af Jammer og Elendighed er = at afdøe. Nei, En kan leve hen hele sit Liv i denne Jammer uden derfor at afdøe. Maaskee finder han ogsaa en vis Trøst i Χstd.Christendommen men dog uden at afdøe, hvilket vil være kjendeligt paa, at hvis den jordiske Elendighed tages fra ham – saa føler han maaskee ingen Trang mere til ΧstdChristendommen. Dette vil sige han var ikke afdød, det naturlige Liv var dog i ham; thi til at afdøe kan ingen Lidelse tvinge et MskMenneske, da det er frit.
At ville have ΧstdsChristendommens Trøst og tillige nyde dette Liv, det er den Art Χstd.Christendom som Præsterne lave.
At være blevet ulykkelig og nu finde Trøst i Χstd.Christendommen, er maaskee dog kun et illusorisk Forhold til ΧstdChristendommen.
At afdøe er frivilligt at opgive det Jordiske. Dette er ΧstdChristendommen.
Dersom det Frivillige ikke hørte med til det at blive Christen, saa vilde ogsaa saadanne Collisioner som dem det N. T.Nye Testamente omtaler at hade Fader og Moder o: s: v:og saa videre for Christi Skyld være umulige.



















At forskyde og at forskyde Christus.forskyde.




Jøderne forskøde Christus. Men tag det Ord at forskyde i en noget anden Betydning, og da kan man ganske saaledes sige om Christenheden »den forskyder Christus«. Den forskyder ham, saaledes tales der i Bogtrykkeriet om at en Linie har forskudt sig. Og saaledes med »Christenhed« i Forhold til Christus: den forskyder ham,  den skydervenderskyder ham saaledes forkeert, at Christus kommer til at betyde noget Andet end han betyder; men man forskyder ham, det vil her sige, man beholder ham, det seer ud som var Alt i sin Orden, indtil man seer nærmere til, da seer man, at han er forskudt.
















d. 10 September.



Idag er det altsaa 12 Aar siden jeg blev forlovet.
»Hun« har naturligviis ikke forsømt at være paa Pletten og møde mig; og uagtet jeg gaaer tidligere ud i Sommer end  ellers (saaellers, saa naar jeg en enkelt Gang har truffet hende i Sommerens Løb (thi det har været sjeldnere, maaskee har hun ligget paa Landet) ere vi mødtes paaved Volden omtrent ved Nørreport) mødtehar hun mig dog baade idag og igaar Morges ude i Alleerne ved Østerport. DaIgaar hun igaar kom mig nær, trak hun pludseligen Øinene til sig, hvilket forundrede mig. Men i samme Øieblik fulgte ogsaa Forklaringen. En Rytter raabte til mig, at min Svoger kom bag efter mig og vilde træffe mig. Ham har hun seet. Idag saae hun da paa mig; men hun hilste ikke, ei heller talte hun til mig. Ak, maaskee har hun ventet, at jeg skulde gjøre det. Min Gud, hvor gjerne vilde jeg gjøre det og Alt for hende. Men jeg tør ikke overtage det Ansvar;  hun maa selv forlange det.
Imidlertid havde jeg gjerne ønsket det iaar; og det er ogsaa piinligt at holde en Sag saaledes paa Spidsen Aar efter Aar.
Dog var det vel godt, at det ikke skete. Thi det var dog muligt, at det kunde virke saaledes paa mighen, at jeg for at pynte hende ud med Celebritet, kunde fristes til at ville sætte Noget i for at seire i jordisk Forstand og gjøre en Slags Lykke i Verden.
Just derfor gjorde det et dybt Indtryk paa mig, at det ogsaa idag gik over eller gleed forbi. Det har mindet mig dybt og levende om, at hun har jo dog ikke første Prioritet i mit Liv. Nei, nei, mskligmenneskelig talt – ja, det er vist og hvor gjerne vilde jeg udtrykke det, har og skal hun have eneste og første Prioritet i mit Liv – men Gud har første Prioritet. Min Forlovelse med hende og Bruddet er egl.egentlig mit Guds Forhold, er, om jeg saa tør sige, gudeligt min Forlovelse med Gud.
Saa er den 10 September min  Forlovelses-Dag saaledes forstaaet, at dette mindesa af mig i Eensomhed – o, og dette trængte jeg maaskee atter til at mindes om, at mindes om, at jeg ikke gaaer hen og bliver en Sophist, der gjør Lykke i Verden ved at forkynde at det er saligt at lide, en Sophist, der om han end ikke selv ret nyder Livet, dog kunde lystes ved at nyde en Qvindeshendes Glæde over en Celebritet, der kom til at omstraale hende.
Maaskee møder hun mig imorgen og begjerer det selv, maaskee  iovermorgen maaskee om eet Aar – jeg skal være villig nok. O, men just idag var det mig vistnok en gavnlig Lection, at der Intet skete. Maaskee havde jeg misforstaaet det som et Vink fra Gud i Retning af at ville nyde Livet, timeligtat seire – og saaledes var jeg kommet til at bedrøve Aanden; men var maaskee først i mit Døds-ØieblikDøds-Øieblikket blevet opmærksom paa, at jeg havde faaet en forkeert Retning.



















Det Menneskelige – det Guddommelige.




Naar en mskligmenneskelig Souverain, om det saa var dendet absoluteste, behøver et MskMenneske til at holde Styr paa de Andre, hvorledes bærer han sig saa ad? Ja, dette Msk.Menneske faaer saa Viin og Kage og søde Ord og al jordisk Herlighed o: s: v:og saa videre og saa siger han til ham: gaae nu ud og bank de Andre.
Anderledes med Gud. Naar han skal bruge et MskMenneske til at banke de Andre, hvorledes bærer han sig saa ad? Ja, dette Msk.Menneske bliver saa at sige kaldt op. Derpaa tager Gud, om jeg saa tør sige, egenhændig fat og banker det Msk.Menneske mør. Og derpaa siger han: gaae nu ud og bank de Andre. Og i Guds Tjeneste er egl.egentlig Normativet det, at Ingen faaer Ordre til at uddele flere Bank til Andre end lige saa mange eller vel snarere en Brøksdeel af hvad han selv har oppebaaret.
Hvoraf kommer denne  Forskjel? Deraf, at Gud er i Sandhed Souverain, at det kun er uegentlig at Gud »behøver« et Msk.Menneske; thi Gud behøver Ingen. Enhver mskligmenneskelig Souverain han behøver et Msk.Menneske og derfor kan han ikke i sidste Forhold udtrykke Souverainiteten.












Guds-Forholdet.


Fader – Søn – Aand.




I Almdl.Almindelighed fremstilles Forholdet saaledes: det er Christus der fører os til Gud, MsketMennesket behøver en Midler for at komme til Gud.
Men saaledes er Forholdet ikke fremstillet i det N. T.Nye Testamente,a ei heller kan Forholdet være saaledes dersom det er sandt, at Stigen i Guds-Forholdet er kjendeligt paa at man degradereser.
Det begynder med Faderen, eller Forholdet til Gud som Fader, uden nogen Midler. Dette er just det Barnlige; thi hos Barnet er Intet for høit, Barnet siger Du til Keiseren aldeles ligesom til Barnepigen, og Barnet finder det aldeles ligefrem, ganske i sin Orden, at Gud er dets Fader.
Men naar et Msk.Menneske er kommet til et vist Punkt af Modenhed, da er Gud blevet ham for uendelig Ophøiethed, til at han saadan udenvidere tør kalde Gud Fader, naar dette da ikke skal blive en Talemaade. Gud er i en vis Forstand af samme Mening.
Da er det at Gud henviser til Sønnen til Midleren (Joh: 6, 45: hvo som hører af Faderen og lærer kommer til mig). Det vil være Msk.Mennesket selv som var det en Formastelse saadan udenvidere at ville kalde Gud Fader; og Gud er i en vis Forstand af samme Mening. Derfor er det som sagde han: i Midleren kan jeg være Dig Fader.
Saa kommer Midleren. Den Midler er tillige Forbilledet. Der vil nu være en elskelig Ungdommelighed, hvis Kjende just er, at den i elskelig Eenfoldighed Intet finder for høit. Den finder da det ganske i sin Orden at have et saa uendelig ophøiet Forbillede er i elskelig Illusion fromt overbeviist om, at det nok  lader sig naae, at de To, Forbilledet og han, den Stræbende, i god Forstand ere en Art Jævnlige.
Men naar et Msk.Menneske er kommet til et vist Punkt af Modenhed, da er Forbilledet blevet ham saa uendelig Ophøiet, at han ikke saaledes udenvidere tør begynde paa at ville i god Forstand kameratlig stræbeat ville at ligne det. Og i en vis Forstand er Forbilledet selv afat samme Mening, at dette egl.egentlig vilde være Formastelse.
Imidlertid har Forbilledet en anden Side at sees fra, det er tillige »Forsoneren«. Det er denne Side som hiin elskelige Ungdommelighed egl.egentlig ikke just erer just er opmærksom paa, thi den er i elskelig Iver strax i Fart for at ville ligne Forbilledet, fordi den slet ingen Vanskelighed opdager betræffende at Forbilledet er saa uendelig ophøiet, saa hiin Ungdommelighed deels mangler Kategorie for Forbilledets uendelige Ophøiethed (at det dog er en Qvalitet forskjellig  fra det blot MskligeMenneskelige) deels vel har en illusorisk Forestilling om sine egne Kræfter.
Dog maa »Forsoningen« ikke fortrænge »Forbilledet«; Forbilledet er og bliver der, med Fordring,Fordring at der skal stræbes derefter.
Saa viser Forbilledet igjen fra sig (ligesom Faderen viste til Midleren) til »Aanden«, som sagde han: udenvidere kan Du ikke begynde paa denne Stræben, det vilde endog være, som Du selv føler det, Formastelse (hvad hiin elskelige UngdommelighedUngdommelighed) var for  naiv til atikke at opdage, hvorfor den ikke forskylder nogen Formastelse ved hvad den gjør). Nei Du maa have en Aand til Hjælp.
Altsaa det er ikke Aanden, der fører til Sønnen, og Sønnen der fører til Faderen, nei, det er Faderen, der viser til Sønnen, Sønnen der viser til Aanden, og saa først er det igjen  Aanden der fører til Sønnen, og Sønnen der fører til Faderen.
Dette er om jeg saa tør sige som Guds Paaholdenhed paa sin Majestæt, hvilken er Intet mindre end Herskesyge eller Fornemhed, nei er uadskillelig fra hans Væsen. Just idet han mere giver sig hen, mere indlader sig med MskMennesket, kommer ham nærmere, eller just idet han vil dertil, just da bliver Msk.Mennesket skjøndt eleveret degraderet. I Sandhed bliver han eleveret, men han eleveres ved at faae en uendelig høiere Forestilling om Gud og saaledes degraderes han.
Hvor opløftende! Saaledes kan ingenI mskligmenneskelig Souverain sikkre sig mod Nærgaaenhed. Men Gud er sikkret; thi jo nærmere Du kommer ham, desto mere degraderes Du, det vil sige, jo nærmere Du kommer ham desto uendeligere en Forestilling faaer Du om hans uendelige Ophøiethed men derved degraderes Du. »Ham bør at voxe, mig at forringes« dette er Loven for al Tilnærmelse til Gud. Om han ved Millioner Trappetrin var fjernet,  han var dog ikke saaledes sikkret mod Nærgaaenhed, thi dette maatte jo dog engang kunne naaes. Men ved Omvendthedens Lov at være sikkret, at Tilnærmelsen er Fjernelsen: uendelige Majestæt!
»Men saa taber jeg jo paa en Maade Gud.« Hvorledes, han voxer jo! Nei, taber jeg Noget, taber jeg kun mit Selviske, mig selv, indtil jeg ganske finder Saligheden i denne Tilbedelse: ham bør at voxe mig at forringes.
Men dette er jo Loven for al sand Kjerlighed. Vilde jeg, at det skulde være saaledes, at jeg voxede tillige med at Gud voxede, da var dette dog nok Selvkjerlighed.
Nei, ham bør at voxe, mig at forringes, kun bliver han alligevel min Fader, han bliver det ved Aanden i Midleren.









a
AnmAnmærkning saaledes især i Joh. Ev., og især 6, 45: Den som hører af Faderen, og lærer, kommer til mig.














Potensation.




Oftere har jeg i disse Journaler paaviist, at »Mennesket« aldrig ret beroliger sig førend han faaer det Forkeerte gjort til Dogma – først  da mener han ganske at have sikkret sig mod det Rette. Kun at være skilt fra det Rette ved den Mellemvæg: jeg kan det ikke, men jeg erkjender det Rette, jeg tør det ikke: det frygter man vel, og maaskee med Føie, vil ikke holde i Længden. Saa fjerner man det Rette endnu een Afstand fra sig: det Rette er Formastelseformastelse o: D:og Deslige – og nu er man beroliget. Man lever saa efter sit Hoved i det Forkeerte; og tillige nyder det Forkeerte Ære og Anseelse som – det Rette.
En lignende Potensation er det at hade det Gode, at hade Gud – og saaledes siges det jo i Skriften at Kjerlighed til Verden er Had til Gud. Det gaaer hermed til paa samme Maade som i hiin Potensation. Nærmest ønsker man vel kun at være det Gode og Gud qvit. Men man frygter for, at dette ikke skal tilstrækkeligt sikkre En mod dem – saa er der ikke Andet for, saa hader man dem – for at sikkre sig mod dem.




















Det at »afdøe.«





Det er det Fordrede. Paa den anden Side det er Noget som Gud end ikke kan tvinge et Msk.Menneske til; thi om Gud end berøvede et Msk.Menneske Alt, sendte alle Lidelser paa Halsen af ham og blev ved dermed, deraf fulgte ikke, at det Msk.Menneske afdøde, thi at afdøe er en Akt af Frihed.
Og dog er det det Fordrede. Man seer heraf, hvor fjernt vor Opfattelse, som den er i Almdl.Almindelighed, af det Christelige er fra det Christelige; thi vi mene, naar det begynder med Lidelse, at vi blot skal holde ud, haabe, saa kommer der nok bedre Tider – o, hvilken uendelig Afstand fra det at afdøe.
Men tvinge hverken vil eller kan Gud et Msk.Menneske til at afdøe. Han kan være ham behjælpelig ved Lidelser, ved Modgang o: D:og Deslige, men det Gud venter paa er den Friheds-Akt af det Msk.Menneske: at afdøe, frit at slippe det Jordiske, ikke at ville have det.




















Det Intensive – det Extensive.




Bevægelsen i Retning af intensiv Fordybelse i det Intensive er Sandhed.
Den extensive Bevægelse er det Sophistiske. Man vil spare sig selv for den stigende Anstrengelse, der er forbunden med at skulle vedblivel at existere intensivt, saa vælger man at virke i Retning af Udbredelse, og det gjør man – saa hedder det – af Kjerlighed til MskeneMenneskene. Hyklerie Hyklerie!
Ogsaa jeg har seet Dette an, jeg var engang paa Nippet til at ville have svinget af fra Retning ind i det Intensive for at gribe det Extensive. Imidlertid saa meget er da ogsaa vist, at jeg ikke gjorde Forsøg paa at sminkesmind denne Forandring op som var den af Kjerlighed til MskeneMenneskene. Nei, jeg meente at ville gjøre Tilstaaelsen for Gud, at det var fordi det blev mig for anstrenget atfor vedblive  intensivt. Dog selv saaledes er det ikke rigtigt. Det Intensive er det Sande.












Naaden – Efterfølgelsen.




Vendt mod det Forbigangne, eller i Forhold til et Forbigangent – ja, om det saa var det strafværdigste Liv, der nogensinde var ført, det gjælder dog: der er Naade, det er Dig i Troen paa Forsoningen tilgivet. Saa uendelig rundhaandet er Naaden.
Men lad os nu vende os til den anden Side – og see, her holder Naaden igjen. Nemlig naar der bliver Spørgsmaal om, hvilket Liv jeg nu fremtidigenFremtidigen vil føre. Lader det sig her gjøre, at jeg, i Tillid til Naaden ganske rolig lægger et heelt Liv an, hvorom jeg maa tilstaae mig selv, at det aldeles ikke kommer i Berøring med den egl.egentlige christelige  Anstrengelse »Efterfølgelsen«, har jeg Lov til det? Eller Denden der ganske tryg arangerer sig en Carriere ved Hjælp af det at forkynde ΧstdChristendommen, er dette ikke at tilstaaed sig selv, at Ens Liv engang for alle er holdt og at det er min Agt at holde det uden for den egl.egentlige Anstrengelse. Har jeg Lov til det i Kraft af »Naaden«?
Eller er det ikke at tage »Naaden« forfængeligt? Som sagt i Forhold til et Forbigangent der er nu engang Intet at gjøre, altsaa der  griber jeg Naaden, og saaledes vil Naaden gribes. Men nu i Forhold til Fremtiden.
Hvilken daglig Existeren svarer endog blot nogenlunde til den christelige Fordring? Eller ligner det vel Noget, at leve verdsligt som alle Andre og saa een Gang om Ugen i en stille Time at høre en Prædiken eller selv at  prædike? Atter her gjælder det, dersom jeg paa den Maade har levet hidtil nu vel – det er jo et Forbigangent – det er mig tilgivet, Naaden tilbydes. Men i samme Øieblik kommer Spørgsmaalet:kolon tilføjet har jeg Lov til at leve paa samme Maade imorgen, har jeg Lov til at blive mig bevidst at anderledes kan jeg nu ikke indrette mit Liv, derved omtrent maa det blive om jeg saa blev 70,000 Aar glgammel – thi hvis saa var, vilde jeg blot hver Søndag i en stille Time gjøre en fingeret Bevægelse, og altsaa dog ikke komme af Stedet – har jeg Lov til det i Kraft af »Naaden«?




















Klædeboderne.







d. 7 Octbr.










Christendoms Proportioner.




Christendom er: det glade Budskab for Lidende, det om at Lidelsen skal ikke høre op, men om at Lidelse er Kjendet paa Guds-Forholdet. (Men Χstd.Christendommen er ikke et Accompagnement til Livs-Nydelse).
De Lidende ere altsaa De, for hvem den skal forkyndes.
For at saa »Lærerne« i Χstd.Christendommen kunde have Myndighed, skulde de frivilligt have udsat sig for at lide  i Lighed med de Lidende. (Saa det Frivillige ikke fordres af Dem, hvemder Evangeliet forkyndes, men af Lærerne.)
Dette overholdes aldeles ikke; og derfor er det egl.egentlig naaet, at Χstd.Christendommen (det glade Budskab for Lidende) slet ikke kommer de Lidende til Gode, men at man smigrer de Lykkelige og Mægtige med at forkynde dem en behagelig Christendom, hvad »Lærerne« gjøre, da det at forkynde Χstd.Christendommen er deres Carriere.












Strenghed.




Det at afdøe er det Fordrede. Men tvinge, nei siger Gud, det vil jeg netop ubetinget ikke, ikke for nogen Priis vil jeg tvinge et Msk.Menneske dertil, det lader sig heller ikke gjøre, da det er en Friheds Akt.
Saa lever vi MskerMennesker lystigt hen. Vi skulker af – og da Gud ikke lader sig mærke med Noget, ikke bruger Magt mod os (hvad han ikke vil) saa bilder vi os tilsidst ind, at vi ere paa den rette Vei, vi endogsaa takke Gud for at det lykkes saa prægtigt for os.
O, min Gud, og saa er det at afdøe det Fordrede – og det vil blive Dommen.
Man mener maaskee, at Strengheden vilde være, om Gud tog ret haardt fat paa os. Nei, nei, Strengheden er just, at Gud lader som  Ingenting – og at dog det at afdøe er det Fordrede og vil blive Dommen.
Saaledes forstaaer Χstd.Christendommen Sagen, og lærer derfor ogsaa aldeles conseqvent, at just Det, at Gud tager haardt fat paa et Msk.Menneske er Naade, Noget Gud kun gjør mod sine Elskede.
Hvorledes forstaaes dette?  Ganske simpelt: Χstd.Christendommen antager jo, at hele Verden for Gud ligger i det Onde, er fortabt – ergo, kan Naaden kun vise sig i, at han mod Enkelte er meget haard og streng. Dette er nemlig saa deres Fordeel fremfor de Andre, der faae Lov til trygt at leve hen – i Fortabelsen.
Der er Intet, Intet saa conseqvent som ΧstdChristendommen; o, men det er et Msk.Menneske saa uhyre imod at faae denne Conseqvents ind i sit Hoved.












Det Christelige – det Menneskelige.




Efter blot mskligemenneskelige Begreber maatte man tænke sig, at det at være Guds Elskelige just maatte betyde at Alt føiede sig for En. Og see, denne Opfattelse er det netop, som Djævelen i FristelsesFristelsens Historien vil lokke ΧstusChristus ved »at Gud skal sende sine Engle om ham, at han ikke skal støde sin Fod paa nogen Steen« Men ΧstusChristus afviser den netop som Fristelse.
Det Christelige er: at være Guds Elskelige er at komme til at lide meest af Alle.
Christeligt rangeres der altsaa efter Guds Forholdet: jo nærmere Gud, jo mere Lidelse.












Hedenskab – Udødelighed.




Af en tilfældig Yttring lærer man ofte meest.

I Ethiken 3die Bog 4 Cap.Capitel, hvor Aristoteles udvikler Forskjellen mellem at ville og Forsættet, siger han: man kan ikke foresætte sig det Umulige, men man kan vel ville det »saaledes kan manfEfor Exempel ønske sig at være udødelig.«





















Aristoteless Ethik.




6te Bog cap.capitel 12 lige i Slutningen: Deraf kommer det ogsaa, at vi i Forhold til hvad der hører ind under νους (ɔ:det vil sige Grundprinciperne og de enkelte Erfaringer) maae agte lige saa meget paa Kloge, Forældre, Erfarnes ubeviste Udsagn og Meninger, som paa Beviser; thi disse erholde nemlig ligesom ved Erfaring det Øie, der umiddelbart seer Principerne.
7de Bog 15 Cap.Capitel Slutning. Gives der et Væsen, hvis Natur er enkelenkelt (usammensat), saa vil ogsaa een og samme Virksomhed bestandigt være det behageligbehageligt. Et saadant Væsen er Guddommen, der derfor stedse nydernyder uafbrudt en enkelenkelt (eenfoldig) og uafbrudt Glæde. Ikke al Virksomhed er i Bevægelse (Forandring), der er ogsaa en i detU Uforanderlige. Ja, Nydelse forholder sig mere til Ro end til Bevægelse. At efter Digterens Ord Intet er MsketMennesket behageligere end Forandring, det kommer af hans Ufuldkommenhed. Stedse er det foranderligste Msk.Menneske ogsaa det sletteste,  og enhver Natur  er desto ufuldkomnere, jo mere Forandring den behøver; thi en saadan Natur er ikke eenfoldig, ikke overeensstemmende med sig selv, med eet Ord ikke hvad den skal være.
8de Bog 16 Cap.Capitel midtveis: »Umuligt er det, baade at berige sig paa Statens Bekostning og tillige at ville æres af den.« Ak, det er dog nok ofte blevet praktiseret.












Den, som ikke hader Fader og Moder for min Skyld o: s: v:og saa videre er mig ikke værd.




Hvorledes fremkommer denne Collision i »Christenhed«; thi Meningen kan jo dog ikke være, at man udenvidere skulde begynde med at hade dem?
Ganske simpelt. »Christenhed« eller at Alle saadansaadann ere Christne er kun blevet muligt derved, at man har gjort Χstd.Christendommen til noget ganske Andet end den eri ifølge det N. T.Nye Testamente
Men vi have ingen officiel Bestemmelse for hvad Χstd.Christendom er uden det N. T.Nye Testamente
Nu er altsaa Enhver forpligtet til, indtil det Yderste at  vedgaae,  bekjende, fremstille hvad ΧstdChristendom er efter det N. T.Nye Testamente Og saa vil Collisionerne fremkomme, ɔ:det vil sige kunne fremkomme. Noget saa Afsløvet som det man i ΧsthedChristenhed kalder Χstd.Christendom kan naturligviis ikke frembringe slige Collisioner.
Eller hvis jeg er collideret med Biskop M. ligger det ikke heri? At hvad jeg har fremstillet er Χstd.Christendom efter det N. T.Nye Testamente, tør han ikke negte. Men siger han: skal vi to være Venner, maa Du ikke trække saa langt ud, Du maa fortie dette Sidste, og blive ved at Det, jeg har forkyndt, det er sand ΧstdChristendom.
Tænk nu Collisionen i Lidenskab. Der er et MskMenneske, jeg elsker med hele min Lidenskab – men jeg veed, at hvis jeg i sidste GrundGrunde fremstiller hvad Χstd.Christendom er, saa bliver han forbittret, min Uven. Og dog forpligter Χstd.Christendommen mig dertil.



















Egoisme.




Jo mere man tænker derover, desto mere vil man see, at Det man i Almdl.Almindelighed anfører som Exempler paa Kjerlighed er – Selvkjerlighed.

Dette har allerede Aristoteles ypperligt viist i Ethik 9de Bog. 7. cap.capitel

Nemlig Den, der har frembragt Noget, elsker dette mere end det Frembragte elsker ham. Hvorfor? Fordi der er mere »Væren« mere Egoisme i det første Forhold end i det sidste, fordi Auctor-Kjerlighed er den høieste Egoisme.
Derfor elsker Faderen Barnet mere end Barnet Faderen, derfor elsker Moderen Barnet endnu mere end Faderen, thi hun er mere egoistisk interesseret i dets Tilværelse (tilmed som Aristoteles saa naivt siger, veed hun ogsaa bestemtere, at det virkelig er hendes Barn); derfor elsker Velgjøreren Den han har gjort vel mere  end denne ham, fordi der er en egoistisk Tilfredsstillelse i at have viist en Velgjerning.
Hele dette Capitel af Aristoteles er værdifuldt.




a

cfrconfer ogsaa Ethiken 8de Bog 14 Capitel i Begyndelsen ellerog midtveis lidt inde i Capitlet.














Sophistik




Være Sandheden kan intet MskMenneske; kun Gud-MsketMennesket er Sandheden.
Saa kommer dernæst: De, hvis Liv dog udtrykker hvad de forkynde. Dette er Sandheds-Vidnerne.
Saa kommer De, der gjøre det aabenbart, hvad Sandhed er og fordrer, men tilstaae, at deres Liv ikke udtrykker det, ikke søge at lægge noget Skjul herpaa, men forsaavidt dog altsaa have en Stræben.
Her ender det. Saa begynder Sophistikkend.
Først komme De, der lade som Ingenting, objektivt foredrage det Sande, men lade som Ingenting betræffende at deres Liv ikke udtrykker det.
Saa kommer De, der endog forandre det Sande, Fordringen, slaae af, udelade – for at deres Liv kan svare til Fordringen. Dette er egl.egentlig Bedragerne.












ΧstdChristendommen som Trøst i triviel Forstand.




I triviel Forstand anbringes Christendommen i ΧsthedChristenhed udenvidere blot som Trøst, Trøst, at det i jordisk Henseende nok bliver bedre o: s: v:og saa videre
Og see, hvad Χstd. er efter det N. TNye Testamente! Christendommen, det at blive og være ΧstenChristen fører i den Grad Lidelse med sig, at der derfor ogsaa, for at udholde disse Lidelser, forjættes dem en »Aand«, der skal gjøre dem alt det Omvendte let, da det, ifølge  det N. T.Nye Testamentes egen Lære ellers vilde blive ikke til at udholde.












Aand – det at troe, at Andre have haft Aanden.




Det sande Forhold er: af egen Erfaring at kunne bevidne, at der er en Aand, som gjør En det at undvære saligere end det at faae, det at lide saligere end det at seire, det at forsage saligere end det at nyde.
Det næste Forhold er: vel ikke selv at kunne bevidne det af egen Erfaring (altsaa vel fordi man ikke har vovet saa langt ud, at »Aanden« naaes) men ydmygt og beskedent at troe, at det dog forholder sig saaledes, som hine Herlige bevidne.
Det Aandløse er at give dette Hele om en saadan Aand en god  Dag; det Uforskammede er saa alligevel at ville være ΧstenChristen; det Formastelige er, vel endog at spotte en saadan Aand og alligevel at ville være Christen.












Sidste Kamp.




Saa kommer der for hine Herlige et Sidste, af al deres Lidelse den frygteligste: Kraften forlader dem, ogsaa Gud forlader dem; det bliver saa indlysende for enhver samtidig Pharisæer, enhver Kræmmersvend kort for enhver Samtidig, at det Msk.Menneske var en Daare »det viser nu Resultatet af hans Liv«, og selv er han uden Kraft og forladt af Gud og maa lide denne Ydmygelse, den sidste i hvilken Gud prøver ham, om han endnu vil holde sig til Gud.
Saaledes harhave det været med dem Alle, lige fra ham der paa Korset, omgiven af den seierrigeseierige Samtids Haan og Spot paa en Maade maatte give dem Ret og sige: min Gud, min Gud, hvi haver Du forladt mig.  Saaledes har det været med dem Alle. Vil man anføre Luther, da maa bemærkes, at jo Luther svingede ind i Verdsligheden og egl.egentlig kom til at seire i verdslig Forstand, altsaa ikke kom til at gjøre det sidste Løb, Noget han just i sit Livs Slutning bebreidede sig, om han ikke skulde gaaet til Rom og være blevet henrettet istedetfor at lade sig protegere af Verdsligheden; og havde han gjort det, saa vilde der ogsaa for ham være kommet denne sidste Lidelse. Men den redelige Luther blev trods al sin Redelighed dog maaskeeogs Anledning til den uhyre Forvexling, der har forvirret Protestantismen: at man forvexler det verdsligt at seire med det gudeligt at seire.
Frygtelige Lidelse! Jeg kan dog ikke tænke mig det anderledes, end at den saaledes Lidende dog er med Gud istand til at fastholde, at denne Lidelse ikke  er Sandhed, at det er den sidste Anfægtelse, at det blot er en ganske liden Stund om at gjøre, saa har han for evigt Gud igjen, for evigt seiret, saaledes at just denne Lidelse ogsaa hørte med til den fuldstændige Seier. Men dog, dog, dog rædsomt!
O, naar det ikke falder En ind Andet end at Χstd.Christendommen forholder sig til Livs-Nydelse, ja saa kan man sagtens være meddelsom, ivrig for at vinde Andre. Det er jo saa ganske som Fod i Hose: at invitere Andre hvor der er Noget at profitere. Men naar man forstaaer at det er Lidelse, idel Lidelse – ja, saa hører der guddommelig Myndighed og Tro til for ganske roligt at kunne indbyde Andre. Mig kan det  være tungt nok, at holde mig selv til Lidelsen, at jeg ikke springer fra: men jeg har virkelig ikke Kræfter til saa at indbyde Andre. Jeg er snarere i det Tilfælde,  at jeg egl.egentlig Ingen tør lade forstaae, hvorledes der maa lides, hvorledes jeg lider (jeg som dog, sammenlignet med de Herlige, kun lider barnagtigt) thi saa tænker jeg, bleve Alle angest og bange for mig. Men hvor Guddommeligt: at indbyde MskeneMenneskene til idel Lidelse og Qval; sandeligen det er at være forvisset om sin Sags Rigtighed, det er guddommeligt!












Gradationer i Guds-Forhold – Guds Majestæt.




1) I Hedenskabet, og i alt Hedenskabet er Kjendet paa Guds-Forholdet: Lykke, Medgang; det at være den af Gud Elskede kjendeligt paa at Alt lykkes o: s: v:og saa videre
2) I Jødedom begynder Forvandlingen: det at være Guds Ven o: D.og Deslige udtrykkes ved Lidelse. Dog er denne Lidelse væsentligen kun til en Tid, den er Prøvelse – saa det dog bliver Lykke  og Medgang endnu i dette Liv. Men væsentligt kjendeligt er det fra alt Hedenskab, thi det at være Guds Elskede er dog ikke saa ganske ligefrem at være en Lykkens Pamphilius.
3) I Χstd.Christendommen er det at være Guds Elskede: Lidelse, idel Lidelse, jo nærmere Gud jo mere Lidelse, dog med Evighedens Trøst og med Aandens Vidnedsbyrd, at dette er Gudsat Kjerlighed, dette det at turde elske Gud.
Til disse 3 Stadier svarer Gradationen i Guds Majestæt.
I HedenskabHendenskab er Guds Majestæt dog blot et Superlativsuperlativ af en mskligmenneskelig Majestæt: og derfor Kjendet det Ligefremme.
I Χstd.Christendommen er først Guds Majestæt ret Majestæt, en Qvalitæt forskjellig fra det at være Msk.Menneske, paradox Majestæt, derfor kjendelig paa Lidelse.









Tag det Samme paa en anden Maade. Tænk den Tanke: Guds Fortrolighed eller Fortrolighed med Gud.  Dersom Fortrolighedens Indhold er, at al den Lykke og Medgang der bliver Individet til Deel er fra Gud: saa er dette ikke Aands-Forhold,Aands-Forhold. altsaa ikke i eminent Forstand Fortrolighed med Gud, da Gud er Aand.
Nei, naar Det, der kommer fra Gud er Lidelse – men Fortroligheden er, at denne Lidelse betyder Guds Kjerlighed: see, det er Aands Fortrolighed. Gud er jo Aand. Og som saadan maa han fordoble sig. Men Fordoblelsen ligger netop i, at Det er Lidelse, der kommer fra ham, og at det saa dog skal være Udtrykket for Kjerlighed.









Alt Det, som en ældre Fromhed (Luther fEfor Exempel) forklarede ved Hjælp af Djævelen, at det var Djævelen der sendte Lidelserne, forklarer jeg ved Hjælp af Guds Majestæt.
Det kan ikke være anderledes, dersom Du virkelig vil at Gud skal være Gud, og Du have med ham at skaffe. Det vil sige, naar det tillige skal tillades Dig, det Saligste, at elske Gud. Gud kan nemlig elske Spurven, uden at Forholdet bliver Lidelse, men her kan heller ikke være Tale om et Aands Forhold eller om at elske Gud igjen.
Saaledes indlader Gud sig ligesom med et MskMenneske, som sagde han: jeg elsker Dig, være evig forvisset derom, jeg som evig er Kjerlighed. Deraf følger endnu ikke ubetinget Lidelse, skjøndt det maa dog begynde. O, men dersom denne min Kjerlighed da rører Dig, og Du ønsker – og dette var jo min Villie – taknemlig at elske Din Gud igjen: saa maa det blive Lidelse. Men blot ingen Utaalmodighed og Du skal see, det lykkes Dig nok. Men jeg kan ikke saaledes forandre min Majestæt, at naar det Saligste forundes eller tillades Dig, at elske Din Gud,  at Sagen saa skulde blive lettere, nei den bliver sværere, mere Lidelse – dog bag ved dette min Fortrolighed, at det er Kjerlighed. At ville have Lov til at elske mig og saa tillige at ville have Alt gjort lettere, er at villeblive have baade i Sæk og i Pose.
Saaledes forstaaer jeg det. Men som altid siger jeg til mig selv og til Enhver: faer med Lempe, bliver det Dig for svært, saa søg ned i et lavere Guds Forhold, men saaledes at Du dog igjen begynder, hvor Du slap. Du er dog ikke under Loven, men under Kjerligheden.












Grund-Forvirringen i ΧsthedChristenhed, eller at Χstd.Christendommen har faaet Tyngdepunktet paa det forkeerte Sted, eller, at den staaer paa Hovedet, eller, at den ikke er til.





Misforholdet (i Forhold til det Oprindelige) lader sig kategorisk nøiagtigt udtrykke med to Ord: Χstd.Christendommen blev oprindelig repræsenteret (af Forkynderne) i Gudsfrygt, nu repræsenteres den (af Forkynderne) i MskMenneske-Frygt – men dette er ogsaa at vende Alt op og ned.
Oprindeligen forkyndtes Χstd.Christendommen af En, der kom med directe Ordre fra Gud, ja med Gud umiddelbart bag ved sig – det mærkede man paa hans Frygt og Bæven, som vi vel neppe engang kunne gjøre os Forestilling om. See, han frygtede Gud – men han frygtede ikke MskerMennesker, uagtet han meget godt vidste, at de havde Magt til at slaae ham ihjel. Men han frygtede Gud. Derfor kunde da her ikke i fjerneste Maade blive Tale om at give Grunde, eller om Videnskab – o, uendelige Dyb af Nonsens, at hvor Gud saaledes spiller med, at der skulde blive Tid til Videnskab.
Men i ΧsthedensChristenhedens senere, i vore Tider hvor anderledes. Det Indtryk man faaer er som om Gud havde  trukket sig Millioner Mile bort fra Virkeligheden, trukket sig tilbage i Tilbagetrukkenhed. Saa har han derimod givet noget Skriftligt fra sig, Noget vi kalde Guds Ord – og uagtet vi kalde det Guds Ord omgaaes vi det saa roligt som Papirer af en for 1800 Aar siden Afdød, Ingen mærker, om jeg saa tør sige, at Tampen brænder.
Saa begynder da Forkynderen. Men han er naturligviis slet ikke bange for Gud, for ham er Gud uendeligt langt, langt borte. Det som Forkynderen er bange for er – MskeneMenneskene, at han da vel passer paa at forkynde Χstd.Christendommen saaledes, at de ikke negte ham Levebrød, Offer og Accidentser. Forkyndelsens Kunst bestaaer da i, at komme under Veir med, hvorledes MskeneMenneskene egl.egentlig ville have, at der skal tales til dem – det studerer han, og saa  forkynder han ΧstdChristendommen. Det er ΧstdChristendommen!
Saaførst skrevet et dobbeltkors opkommer »Grundene« og saa opkommer »Videnskab« hele Videnskaber og Professorer o: s: v:og saa videre alle disse Foranstaltninger der, selv afhængige af MskeneMenneskene ved at trænge til deres Penge o: s: v:og saa videre, skal hjælpe MskeneMenneskene ind i – det Ubetingede! Dersom En, der skulde løbe Væddeløb kom anstigende iført 7 Cheniller og 5 Par Buxer og uhyre Vadestøvler og en opslaaet Parapluie, saa vilde vist Enhver finde det latterligt, men lige saa latterligt er det i Grunden med Videnskaber og Professorer og GrundeGrunder der skal hjælpe Msk.Menneskene ind i – det Ubetingede.
Nei, kun Gudsfrygt kan hjælpe et Msk.Menneske ind i det Ubetingede (»hjælpe« tages her ogsaa i den Betydning som naar gamle Prof.Professor Nielsen sagde: Dreng, jeg skal hjælpe Dig). Det at Videnskab og  Grunde og MændMænde, der med Familie leve af at forkynde Grunde og ved Hjælp afaf at Grunde at hjælpe Msk.Menneskene saadan til en vis Grad ind i – det Ubetingede (mesterlige Bagvendthed!) viser, hvor uendelig langt borte Gud maa være os, hvor uendelig distanceret.
Detførst skrevet et dobbeltkors er idylliskDer er noget idyllisk i, at i Uhrskovene i America en heel Familie af Frøer lever i det Regnvand der samles i et enkelt Palmeblad – men det er dog underligt bagvendt, at i Forhold til hvad der i eminent Forstand er Tilværelsens Katastrophe, ΧstdsChristendommens Indkomst i Verden, at i Forhold dertil lever nu en Mand med Familie af at forkynde »Grundene«, det er underligt bagvendt, at hvad der var Tilværelsens Katastrophe, at det saa endte med at være omtrent Det man sikkrest giftede sig paa.



















Evigheden – det at vove.




Saa ofte har det stillet sig saaledes for mig: hvis Du lader nu være at vove, vil Du maaskee i et senere Moment af Dit Liv fortryde det.
O, Sagen er endnu alvorligere: hvis Du nu ikke vover – en Evighed til at fortryde; et Øieblik til at nyde, – og en Evighed til at fortryde denne et Øiebliks Nydelse; eller en Timelighedens Levetid til at nyde, fordi man ikke vovede – og en Evighed til at fortryde, at man ikke vovede.
Ak, man maa jo dog og erindre, at der kan voves forkeert; og saa faaer man altsaa: at lide i Timeligheden fordi man vovede forkeert, og en Evighed til at fortryde, at man vovede forkeert. Dog hvis der var Oprigtighed i Ens forkeerte Voven, saa tør man dog ogsaa haabe tilhaabe, at Gud, at den timelige Lidelse just vil hjælpe En ind i Sandheden,  hvorimod det ikke at vove altid har det Farlige ligesom at unddrage sig Styrelsen, ikke at komme ud, saa den kan faae fat i En.












Christenhed.




Jo mere jeg tænker derover, jo tydeligere bliver det mig, at En, der er opdraget fra Barn i Christendom aldrig vil kunne faae den Strenghed, som er fornøden for at anbringe Χstd.Christendommen igjen ɔ:det vil sige for at indføre Χstd.Christendommen i ΧsthedChristenhedΧstdhed. Bestandigt vil dette Barndommens Milde gjøre ham det umuligt, dette, at dog – og i et Barns Forstand – Alt er Naade.
Skal nemlig Χstd.Christendommen igjen indføres i ΧsthedChristenhed maa den igjen  blive forkyndt ubetinget som Efterfølgelse, som Lov, saa Χstd.Christendommen ikke bliver det Copulative (der velsigner alle vore kjere Forbindelser og vor jordiske Lykke og Stræben) men det Disjunktive: at slippe Alt, at hade Fader og Moder og sig selv.
Jeg kunde derfor tænke mig, at hvis dette skulde realiseres (hvad dog i enesteee Forstand kun kan realiseres af Gud-MsketMennesket selv) saa kunde det gaae saaledes til, at Χstd.Christendommen forkyndtes Jøder, Hedninger, og nu blandt disse En, som altsaa ikke var forvænt med fra Barn at være ΧstenChristen, blev Missionairen, ΧsthedensChristenhedens MissionairMissioni.












»Aanden«




Det er ikke, som Spottere og  Fritænkere dristigt paastaae, eller som Halvbefarne fortvivletsukkende eller oprørsk sukke eller larme, at der ikke er saadan Aand til, der, naar man kalder paa den, skaber et Msk.Menneske ganske om, fornyer ham, giver ham Styrke til Forsagelse, al mulig Forsagelse.
Nei, saaledes er det ikke. En saadan Aand er virkelig til. Men Sagen er, det er, for Denden, der forstaaer dette, saa frygteligt at kalde paa denne Aand, han tør det ikke, især En, der fra Barn af er forvænt ved Naaden, forvænt med at Altal er idel Mildhed. Thi han maa paa den Maade faae et ganske andet Gudsbegreb, o, og hans Bøn maa blive en ganske  anden, end den han fra Barn var vant til og som var ham en Salighed.
Tag et Billede. Der er en bevinget Hest fEfor Exempel, mere end bevinget, en uendelig Fart, blot Du bestiger den i eet Secund er Dudu i mere end een Verdens Fjernhed fra denne Verden og dens Tankegang og dens Liv og dens Forestillinger, og de Medlevendes Forstaaelse. FritænkerneFritænkere, Spotterne, de Halvbefarne samle nu Opmærksomheden paa, at benegte, at en saadan Hest er til – Alt under det hykkelske SkinP, at var der en saadan Hest til, dedenjeg nok skulde være parat til at bestige den. Jeg taler anderledes, jeg antager, for at  blive i Billedet, at en saadan Hest er til, men jeg – jeg tør ikke bestige den.
O, og her stikker Vanskeligheden for os Alle i ΧsthedChristenhed, som dog have nogen ΧstdChristendom. Vi kunne ikke negte, at en saadan Aand er til, at den blot venter paa, at vi ganske ville give os hen: saa skal den nok sørge for Resten.
Ak, men vi tør det ikke. Og saa kommer Knuden, at saa Gud alligevel vil have med os at gjøre. Og saaledes er det jeg mener, at man i Χsthed.Christenhed anbringer »Naaden« paa første Sted, ikke blot »Naade« i Forhold til det Forbigangne men Naade i Forhold til den fordrede Voven.
Menførst skrevet et dobbeltkors det er, som sagt,  saa uendeligt svært for En, der fra Barn er opdragen i ΧstdChristendom, at komme ud af dette, fordi han er forvænt med »Naaden« – og »Naade« er og bliver det dog, at et Msk.Menneske frelses, selv Apostelen.












Aanden er Trøsteren.




Tænk et Msk.Menneske, der er sig sinen sin Skyld og Brøde bevidst. Længe gaaer han i stille Fortvivlelse og grubler angrende derover: da lærer han at henflye til Naaden – og det er ham Alt, Alt, Alt uendeligt tilgivet.
Saligt! Men idet han nu ligesom træder ud fra den Helligdom, hvor han hørte dette Naadens Ord, lukker Døren efter sig – og nu skal til at begynde, hvad saa? Lad os see os for. Idet  denne uendelige Naade forkyndtes ham, blev der tillige sagt til ham: begynd nu et nyt Liv, o, og denne Fordring fandt han saa billig, at han i usigelig Taknemlighed følte, at dette behøvede end ikke at siges ham.
Nu skal han da begynde. Anbring nu Idealets Fordring – og nu varnu, det jo et ganske nyt Liv han skulde begynde –: i samme Øieblik kan han ikke røre sig, men, hvad han end foretager sig, faaer han meget mere en ny Skyld, thi Det han gjør, selv det Bedste, er dog Usselhed i ForholdForholdet til Idealet.
Altsaa i samme Øieblik han saa at sige lukkede Naadens Dør og nu gik ud  fuld af hellig Forsæt at begynde et nyt, ak saligt bevæget af den Tanke, at nu davar Alt var ham tilgivet, nu skulde han heller aldrig mere komme i den Tilstand – i samme Minut, i samme Secund er han ifærd med at begynde en ny Skyld – under Skikkelse af det Bedste han kan gjøre.
Han maa da i samme Secund hen igjen og banke paa Naadens Dør. Han maa sige: uendelige Naade, o, hav Medlidenhed med mig, at jeg allerede nu er her igjen og maa bede om Naade; thi jeg fatter det, for at finde Fred og Hvile for ikke at omkomme i haabløs  Fortvivlelse, for at kunne aande, for overhovedet at kunne være til, behøver jeg ikke blot Naade for det Forbigangne, men Naade for det Tilkommende.
See, dette er Naaden paa første Sted, som jeg taler om.
Ogsaa dertil er »Aanden«. Og Aanden er Trøsteren. Den er ikke blot levendegjørende, givende Kraft til at afdøe – men ogsaa Trøsteren i Forhold til »Efterfølgelsen«.
ΧstusChristus er Forsoneren. Dette er bestandigt i ForholdFohold til det Forbigangne. Men i samme Øieblik han saaledes er Forsoneren for det Forbigangne, i samme Øieblik er han »Forbilledet« for det Tilkommende.
Ak, her kommer saa  Vanskeligheden. Thi maalt med den Maalestok: »Efterfølgelsen« vil det første Skridt af dette mit Tilkommende igjen gjøre, at jeg behøver Forsoneren, ja jeg kan end ikke komme til at begynde, fordi jeg qvæles af Angest.
Saa er »Aanden« Trøsteren.












Christus som Forbillede – og som Forsoneren.




Skulde der være Tale om en Forskjel mellem »Evangelierne« og »Brevene«, maatte det være den, at i »Brevene« er ΧstusChristus især fremhævet som Forsoneren, hans forsonende Død, Naaden; i Evangeliet er ΧstusChristus mere som Forbilledet.
Man kan nu ogsaa sige, at  dersom ΧstusChristus blot var Forsoneren, saa hans Død var Hovedsagen, saa havde han ikke behøvet at leve saa længe paa Jorden, ikke behøvet at lade sig føde som Barn, at voxe o: s: v:og saa videre.
Imidlertid maa dog bemærkes, at for at han kunde blive Offret, vilde der dog altid behøves nogen Tid, thi hans Død maatte jo dog tillige være Menneskenes Skyld, saa der altid behøvedes nogen Tid for at tilveiebringe Situationen, at Slægten slog ham ihjel.
Forsaavidt man da kan sige, at i Evangelierne er »Forbilledet« mere fremtrædendefremtrænde, da contrabalanceres dette dog derved, at der om hele hans øvrige Liv egl.egentlig Intet fortælles, hvilket vilde have  været af Vigtighed, hvis han særligen skulde fremhæves som Forbilledet. OgOpaa paa den anden Side: de tre Aar han lever for Allesalles Øine, disse tre Aar, hvori han er Forbilledet eller udholder det at være Forbilledet, disse 3 Aar ere vel omtrent den korteste Tid der behøvedes for,for at i historisk Proportion, at tilveiebringe den Katastrophe, der blev hans Forsonings Død. Han existerer altsaa ikke i noget af disse tre Aars Øieblikke ene og alene som Forbilledet, men hans Existeren er  forholdende sig til Katastrophen, i hvilken han saa er, hvad han evig var bestemt til og frit havde bestemt sig til, Forsoneren.



















At sidde paa tolv Throner og dømme de tolv  Israels Stammer.




Forsaavidt det tillades mig at yttre en Mening herom, vilde jeg sige, at mig har det stedse forundret, at dette i det N. T.Nye Testamente dog fremstilles som noget Begeistrende, noget saa Herligt og Saligt at det maatte begeistre Apostlene til Anstrengelse som de ellers maaskee ikke vilde have udsat sig for.
Sligt kan jeg ikke faae i mit Hoved. Antaget, at jeg ikke var som jeg dog er en Digter-Pialt, men at jeg var istand til at indfrie i Charakteer efter den størst mulige Maalestok den største Fordring,Fordring: kort, sæt Det at sidde paa Throne og dømme Israel tilsagdes mig som Løn for en Stræben, som jeg var istand til at indfrie: mig vilde den Tanke slet ikke begeistre, men den vilde  gjøre mig aldeles melancholsk. Jeg elsker det at være MskMenneske, jeg har en afgjort Sympathie for alle Lidende o: s: v:og saa videre – og saa en heel Evighed igjennem at skulle være qvalitativ udmærket fremfor alle Andre.
Imidlertid seer jeg nok, at denne Tanke, som MskeneMenneskene maaskee vil finde smukt, at den, christeligt, viser min Ufuldkommenhed eller hvor ufuldkommen ΧstenChristen jeg er. Thi det kommer atter her dette at man er forvænt med fra Barn at være opdraget i Χstd.Christendom og forkjælet ved Naaden, at Alt er Naade. Deraf kommer det ogsaa, at jeg dog bestandig hviler i den Tanke, at vi Alle blive salige. O, thi nu tildags have vi ingen Anelse om den Angest, den Frygt og Bæven, der maa have været i de ΧstneChristne da det virkelig gjaldt for dem: enten – eller, enten til Helvede eller til Himmel, den Angest, hvormed de vare bekymrede  om deres egen Frelse, medens maaskee Millioner foer til Helvede. Disse Millioner, Millioner ΧstneChristne, og saa fra Barndommen at forkiæles ved Naaden, saa tabes dog egl.egentlig det ret alvorlige Respekts-Udtryk for Gud, hvilket var ganske anderledes fEfor Exempel fra Tider, som fE.for Exempel fra Syndfloden, hvor Gud udenvidere casserer hele Slægten.













Guds Majestæt.




I en vis Forstand vilde man vistnok gjøre vore Tider Uret, om man vilde sige, at man ingen Respekts Forestilling har om Gud i den Forstand at man skulle træde ham for nær, gjøre ham til for lidt. Nei, snarere omvendt. Man har phantastisk faaet Gud saaledes uendeliggjortuendeliggjort, og majestætiskgjort, at han derved egl.egentlig er praktiseret  uden for det Hele, paa uendelig Afstand fra Virkelighed. Men forsaavidt er det dog ingen sand Respekts Forestilling man har om ham. Det er ganske rigtigt at en vis Art Anthropomorphismer svækker Respekts-Udtrykket for Gud; men det er ogsaa vist, at han kan eleveres saaledes over det Anthropomorphistiske, at i en anden Forstand det sande Respekts-Udtryk gaaer ud.












Christendom.




Hvo Du end er, tag det nye Testamente, kast alle Commentarer og mskligemenneskelige Lærebegreber og Symboler til Side, tag det N. T.Nye Testamente læs det – og siig er Det her læres egl.egentlig Noget for et Barn, vover Du at forkynde Barnet det? Du vil vistnok svare Nei. Saa spørger  jeg: hvad er det da vi gjøre i ΧsthedChristenhed? Vi tilberede egl.egentlig selv Noget vi kalde Χstd.Christendom ɔ:det vil sige vi destillere hele Mildheden ud af det N. T.Nye Testamente, og lade Strengheden blive tilbage. Og denne Mildhed kalde vi Χstd.Christendom, og byde Barnet. Og hvad Under, at denne Mildhed (der tillige næsten er Mythologie og Poesie) behager Barnet! Og naar dette saa behager Barnet, saa vende vi Forholdet om, og sige, at just det at det behager Barnet er Beviis for at det er den sande ΧstdChristendom, og vi tale om Barne-Troen som det Høieste.
Eller tag fEfor Exempel en ung Pige, den Dag hun skal confirmeres bestyrkes i at hun er Christen – tænk Dig hende, saa haabfuld saa glad, saa riig paa Forventning i barnlig Elskværdighed –  og det er jo det N. T.Nye Testamentes Christendom hun confirmeres i – altsaa har Du Mod til at sige til hende, hvad det er hun gjør, at hun ved hellig Eed forpligter sig for sit Liv til den Lære, der byder at forsage denne Verden, at hade sig selv, der forudsiger idel Lidelse for Læren: har Du Mod til det? Nei, det har Du ikke. Hvad gjør Du derfor?derfor: Du laver Χstd.Christendommen om, destillerer Sødme ud af den, og dette byder Du den unge Pige, og det tiltaler hende saa ganske. Og saa tilsidst vender man Forholdet om,  man taler i en fremrykket Alder om, at man dog ikke nu er saa sand ΧstenChristen som da man stod Confirmation – – ak, og det var slet ikke ΧstdChristendom.



















Aanden er Trøsteren, Talsmanden.




Vistnok har jeg allerede etsteds i en tidligere Journal bemærket, hvad jeg dog atter vil fremhæve.
Naar Kjendet paa Guds-Forholdet er Lykke, Medgang, jordisk Velsignelse, i det Høieste med let Islæt af Gjenvordigheder uden hvilke nu engang intet MskMenneske-Liv er: saa behøves ingen Aand der er Trøsteren.
Men naar (og saaledes fremstilles det i det nye Testamente) et Msk.Menneske skal leve paa det Vilkaar, at han i Inderlighed med Gud tør vide, at han, just han er Guds Redskab, elsket af Gud, tjener Guds Sag – og det dog phænomenalt skal see ud, somat holdt Gud just med Modparten, hvem han lader have Magten, og Magten til paa enhver Maade at mishandle dette MskMenneske; naar et MskMenneske i Inderlighed tør vide, at just han er Guds Elskede, og det phænomenalt bestandigt seer ud som var Modparten de af Gud Elskede, dem Gud holdt med, idet dette Msk.Menneske kommer til at lide værre end nogen Forbryder af hine Mægtige, Anseete o: s: v:og saa videre; naar et Msk.Menneske i Inderlighed tør vide, at han er denD af Gud Elskede, og dog maa forstaae, at phænomenalt vil dette udtrykkes ved, at han (ret som lod Gud ham bestandigt mere og mere i Stikken) vil komme til desto mere at lide, jo mere han holder sig til Gud: ja, saa behøves i Sandhed en Aand, der er Trøsteren, Talsmanden, der kan tale til ham, »minde ham om«, at dette jo er hvad ΧstusChristus har  forudsagt og hans Liv udtrykt, at da for Alt ikke den saaledes Lidende bliver træt og i mskligmenneskelig Utaalmodighed vender Forholdet om til det for det MskligeMenneskelige Naturlige, at Lidelse og Modgang er Tegn paa Guds Unaade, Tegn paa, at jeg ikke skal af den Vei, at jeg er i en Vildfarelse, eller vel endog en Hovmodig og Opblæst, der angrende skal tilbage.
Tag nu »Christenhed«: der leves saaledes, at der aldeles ikke kan være Tale om at behøve nogen Aand (thi der leves aldeles ikke i Omvendthedens Categorie, men i Ligefremheden) og dog tales der saa uendelig meget om Aanden og Menigheden.




















Det at elske ΧstusChristus.




Tænk Forholdet saaledes. Ved sin hellige Lidelse og Død, ved sin Forsoning har ΧstusChristus gjort Fyldest for al Din Synd, vundet Dig Guds Kjerlighed, sikkret Dig Evighedens Salighed – det troer Du – og nu er der ikke Tale om det Mindste videre, Du lever tværtimod i idel Fryd og Glæde og usigelig Nydelse af alle dette Livs Goder, som paa enhver Maade blive Dig og Din Tragten derefter til Deel: hvorledes maatte Du da ikke elske denne Din Frelser og hans uendelige Kjerlighed, hvor maatte Din Kjerlighed og Taknemlighed være som en Beruselse.
Og dog dog – sæt nu, Du fattede en Mistanke om, at saaledes ønskede ΧstusChristus det dog egl.egentlig ikke, at der var en ganske anden Maade han vilde takkes paa: kunde Du saa ogsaa elske ham? O, dersom der var Oprigtighedo i Dig og i Din Taknemlighed: var det da ikke som Synd af ham mod Dig, at han skjulte dette for Dig?  Tag Forholdet mellem Msk.Menneske og MskMenneske. Dersom der var En, der havde beviist Dig den største Velgjerning, og Din Taknemlighed og Kjerlighed var i Sandhed svarende til Velgjerningens Størrelse: ikke sandt, Eet vilde Du fordre af ham endnu, at han ret oprigtigt sagde Dig, paa hvilken Maade han helst vilde takkes af Dig, det vilde bedrøve Dig, om han skjulte dette for Dig. Thi at bedrage – nu man bør jo aldrig bedrage – men at bedrage Den, der knebent og smaaligt passer paa at faae Sit, ikke at gjøre det Mindste uden at faae det rigeligt betalt: det er mskligtmenneskeligt. O, men at bedrage  Kjerligheden,Kjerligheden: fordi den er Kjerlighed, at benytte sig af, at den er Kjerlighed: frygteligt, ja, det var jo ligesom ukjerligt af Kjerligheden, at tillade at det skete, hvad  den vel ogsaa kun vilde gjøre mod Dem, den ikke elskede, Dem, der ved Deres Utaknemlighed bedrøvede den.Og paa den anden Side, troer Du kunde blive lykk
Men naar da »Efterfølgelsen« at ville lide bliver Takken – saa bliver jo paa en Maade ΧstusChristus Den, der gjør Dig ulykkelig – svar: troer Du da Du kunde blive lykkeligere ved at maatte vide med Dig selv, at Du for at blive lykkelig, bedrog ham, den Kjerlige, ham, der ikke i fjerneste Maade gjorde end det Mindste for at sikkre sig mod at blive bedragen.
Saaledes er her aldeles intet, intet, intet, ikke det mindste, mindste, mindste Tvingended – med mindre just dette tvinger Dig, dette, at det saa uendeligt ganske er overladt til Dig selv. O, min Ven ethvert bedre  Menneske, han forstaaer fuldt vel, at dette dog nok er det meest Tvingende, han forstaaer Apostelens Ord »ΧstiChristiK Kjerlighed tvinger mig«, ja den tvinger som ingen Lov og ingen Straf og ingen Magt kan tvinge.
Altsaa just fordette at elske ΧstusChristus maatte Du forlange dette af ham, at han lod Dig forstaae, paa hvilken Maade han helst vilde takkes, at Du da, selv om Du ikke drev det til at takke ham paa den rette Maade, dog idetmindste ikke blev uvidende om denne Din nye Skyld, Din Utaknemlighed mod ham, at nemlig hiin jublende Takken ikke var at elske ham men at elske Dig selv.
Ak, vi MskerMennesker have ingen Forestilling om det Guddommeliges  Ophøiethed! Naar vi blot kan have gode Dage, og Gud i denne Henseende ikke slaaer til – saa glemme vi reent, at dette,dette just, at han er saa rolig, just kunde betyde hans Unaade. Vi drage Gud ned i dette Smaalige: En, der knebent passer paa sin Ret, og strax gjør Allarm naar han ikke faaer den – ak, medens det just kan være Udtrykket for hans Foragt og Unaade, at han lader os beruse os i gode Dage og i skummende Taknemlighed – medens hans Elskedes Liv udtrykke, at De maatte lide, at de vare villige at lide, fordi de forstode, at dette var Guds velbehagelige Villie, hvad han jo har ladet os forkynde  høit nok, hvad altsaa ogsaa vi vide, men hvad vi forhærde os mod og i Selskabet med andre MskerMennesker bestyrke os i – thi i Eensomhed vil Du blive opmærksom.













»De stille Timer«.





Tænk et Barn – efterat være blevet belært og formanet af Forældrene om, hvad der er deres Villie angaaendeVillie, dets Opførsel, hvad det skal gjøre og lade – bliver det sat ind i en uhyre Sværm af Børn, blandt hvilke det nu skal leve, uden at der er nogen Lærer eller Foresat, saa de ere ganske overladte til sig selv.
Med et halvt Øie seer Barnet, at som Forældrene foreskrev det, gaaer det ikke til her, hvad enten nu de andre Børn Intet  tidligere have faaet at vide af deres Forældre eller ganske glemt det, kort Barnet seer med et halvt Øie, at det gaaer anderledes til her – samt at hvis det ikke skal komme reent galt fra detden maa det see, at slaae ind paa hvad her er Skik og Brug.
Det gjør Barnet – og seer nu at Alt lykkes for det, at det bliver vel anseet blandt de andre Børn o: s: v:og saa videre.
Saa mindes det maaskee i en stille Time Forældrene, men sætter sig vel det i Hovedet, at Forældrene egl.egentlig ere for ophøiede til at bryde sig om, hvorledes det gaaer til i Børnestuen,Børnestuen: saa hvad Forældrene sagde, vel var sandt, men for ophøiet.
Saaledes med de stille Timer i ΧsthedChristenhed. Man lever i ganske andre Categorier, tuder med  de Ulve man er iblandt, seer med et halvt Øie, at det blev reent pine galt om man vilde anbringe det Christelige.
Saa bilder man sig tilsidst ind, at det Christelige er for Ophøiet, at Gud er for ophøiet til at bryde sig om, hvordan det gaaer til mellem os MskerMennesker, her i Kiøbenhavn fEfor Exempel o: s: v:og saa videre
Saa har vi Distance-ΧstdChristendommen, der egl.egentlig er Poesie og Mythologie.
Den der kun tilbeder Gud i stille Timer, kun tænker paa Gud i stille Timer – han bringer Χstd.Christendommen paa Distance, skulker fra, at Gud just vil, at Religionen anbringes lige midt i Virkeligheden hver Dag, Søgnedagene (det meest Anstrængende)  og ikke nøies med det Jødiske om Sabbaten eller en Time eller en halv hver Dag.
Χstd.Christendommen er just Religion lige midt i Virkelighed og om Søgnedagene –Søgnedagene. og saa har man reduceret den til stille Timer, hvorved man da indirecte tilstaaer, at man egl.egentlig ikke er ΧstenChristen.
Det synes saa høit og skjønt Dette, saa høitideligt, at man skal have stille Timer for at tænke paa Gud – og det er saa hykkelsk, fordi man paa den Maade fritager sit daglige Liv for »Efterfølgelsen« og for den egl.egentlige executive Gudsdyrkelse.










a

De stille Timer og nichts weiter er en Gudsdyrkelse, der omtrent svarer til den: at dyrke Gud ved at indbinde Bibelen i Fløiel og bygge Marmor Templer hvor Alt er af Guld.














At hade sig selv.




Det er nu vel at forstaae saaledes: saasnart Du opdager Noget, Du hænger ved med selvisk eller sandselig Lyst da maa dette opgives i Selvfornegtelse, og lykkes det ikke strax, da maa Du dog sættes under Politiets specielle Opsigt i Retning af en Stræben efter at opgive.
Men see, jo mere Du nu arbeider i den Retning, og jo mere Du har Velsignelse til at dette lykkes Dig: der kan her pludselig vaagne en ny Art af det at elske sig selv, som skal fortrænges ved det at hade sig selv. Tilfredsstillelsen nemlig ved at kunne undvære kan blive en Selviskhed. Saa kan det just være i visse Forhold at hade sig selv, at finde sig i at der er det eller det  Enkelte, som man ikke kan, som ikke vil lykkes En ret at opgive. Det kunde jo være den størst mulige Selvtilfredsstillelse tilsidst at være reen Aand: saa kan det just være at hade sig selv, ydmygt og dog glad at finde sig i at der er dette eller hiint Enkelte, som det ikke vil lykkes En at overvinde, dette eller hiint Enkelte, som det ikke vil lykkes En at undvære, ja det kan være at hade sig selv, at lade noget saadant Enkelt staae som et Memento om sin Afmagt.
Dog maa dette overlades til Enhvers Redelighed, thi dette kunde saa let blive et Skalkeskjul. Og farligstfarligtfarligst er det (som Arndt etsteds i 1ste Bog af hans sande Χstd.Christendoma oplyser med mange Billeder  og Exempler) at man ikke bryder med Alt i Selvfornegtelse. Heri ligger jo ogsaa Forskjellen mellem Epicuræisme og Stoicisme: at ville forædle, som det hedder, Nydelsen, Lysten – og ubetinget at bryde med den.



a
12 Betragtning henimod Slutningen.













Det er Alt Naade.




Men dette betyder ikke, at man skal skulke sig fra Selvfornegtelsen, nei, nei. Men kun at det ikke er Lovtvang, hvad der gjør Selvfornegtelsen saa tung og oprører Sindet, at det derimod er det Rørende, som sagde ΧstusChristus til En: Alt er skjenket Dig af Naade – see nu paa mig, paa mine Lidelser, skulde det  saa ikke bevæge og røre Dig til at ville fornegte Dig selv.
Jeg erindrer fra min Barndom og Ungdom, hvad der  just i dette Forhold ofte er faldet mig paa Sinde som noget, der har hjulpet mig. Det kjedede mig saa meget at copiere Faders Breve, saa sagde han blot til mig: ja, ja, saa skal jeg selv gjøre det. Saa blev jeg strax villig. O, havde han skjendet, ak, saa var der vel blevet Skjenderie; men dette var Rørende. Saaledes kan ogsaa mangen Selvfornegtelse falde et Msk.Menneske tungt og forbittres ham, hvis det er Lov-Tvang, o, men den lidende Frelsers Blik og hans Ord: Alt er Dig skjenket  det er idel Naade, see nu paa mig og min Lidelse, som erhvervede denne Naade: ja, det rører!












Veemod.




Det er ganske vist, at jo mere den Enkelte indlader sig med Gud, desto mere kommer der ogsaa Vanskeligheder ind i hans Liv, det er stundomofte som lod Gud Alt mislykkes for ham – og dog kan han have Velsignelse til at kunne fastholde at det just er af Kjerlighed Gud gjør det. Nu ligger det Veemodige for ham i, at saaledes kunne Andre ikke forstaae det. Og derfor kunde han maaskee ønske som en Lindring blot at de  Andre bleve uvidende om alle disse Uheld og Lidelser, fordi de ikke participere i hans Forstaaen deraf, hvorimod han ikke begjerer at fritages for Lidelserne. Dog er det vel sjeldent, at et Msk.Menneske i Sandhed er saa gudeligt Fremmelig, at han saaledes ret lever i Fortrolighed med Gud, at Lidelsen, Uheldet o: s: v:og saa videre virkelig betyder ham Guds Kjerlighed.












Lad Dig nøies med min Naade.




I Almdl.Almindelighed forstaaes dette Ord vel paa en eller anden Maade saaledes: det er en Lidelse, en Plage, denne være nu en end hvilken, fra hvilken  Apostelen har bedetmig sig fritagen – men Svaret lyder: lad Dig nøies med min Naade, thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed.
Jeg forstaaer i saa Fald ikke ganske, hvorledes Replikken svarer dertil »lad Dig nøies med min Naade« Replikken maatte i saa Fald vel snarere lyde: vær forvisset om min Naade; lad denne Lidelse ikke forstyrrevære Dig som var det en Unaade.
Det er faldet mig paa om Apostelens Ord ikke ere anderledes at forstaae, nemlig saaledes. Idet MsketMennesket ganske stræber at være blot  Redskab for Gud, saaledes i Selvfornegtelse at være uden al egen Villie i Guds Haand og til hans Raadighed, at han virkelig er blot Redskab: støder Individet  maaskee paa en Grændse, et Noget som det ikke vil lykkes ham saaledes ubetinget at beseire – og saaledes selv den store Apostel. Dette har nu bedrøvet ham usigeligt, det har været ham som var det Utroskab mod Gud, Mangel paa Kjerlighed, han har bedet til Gud, at det maatte lykkes ham at seire over ogsaa dette –dette: maaskee en lille Ubetydelighed i sig selv, men som dog just ved denne Kamp var blevet ham saa vigtig: da lyder Svaret: lad Dig nøies med min Naade, min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed ɔ:det vil sige det vilde maaskee endog være farligt for Dig, om Du ganske ubetinget formaaede at være ubetinget Redskab, det  kunde friste Dig til Hovmod – Din Grændse er just for at hjælpe Dig til Ydmyghed; men mistrøst Dig ikke, »lad Dig nøies med min Naade«, at Du da ikke fristes til at ville have Fortjeneste for mig; lad Dig nøies med min Naade, »min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed« just denne Din Skrøbelighed skal hjælpe til at gjøreaf det tydeligt, at det er min Kraft og ikke din.












Alt beroer paa hvorledes det siges


Falskneriet i ΧstdsChristendoms Forkyndelse.




Tag den Leveregel: at faste. Lad saa en Epicuræer foredrage  den; han viser da, at just det at faste hører med for at man skal faae mere Smag paa Nydelse, at det i reen diætetisk Henseende og ogsaa for Nydelsens Skyld er at anprise. En Stoiker vil at man skal faste, man skal faste for at bryde med det sandselige Princip. TænkEr Dig disse to Foredrag, er dette nu Eet og det Samme? Og dog anprise de jo begge det at faste, og Epicuræeren bevæger maaskee mange Flere til at faste end Stoikeren. Dog ere disse to Foredrag uendeligt (toto coelo) forskjellige.
Saaledes med Χstds Forkyndelsen eller Falskneriet deri (hvor da Mynster er med). Man skubber Majestæts-Udtrykket af ΧstdChristendommen til Side – dette  vilde vel ikke smage MskeneMenneskene i vore oprørske Tider; man anbringer saa en endelig Teleologie, og i Kraft af den anpriser man ΧstdChristendommen. Saa gaaer Mange ind paa den – men dette er at forraade ΧstdChristendommen.
Fremdeles. DaDagSocrates var anklaget sagde han, at han vel vidste at han kunde blive frikjendt, hvis han vilde græde og hyle for Dommerne. Hvad vil dette sige? Det vil sige, der fordredes af ham, at han skulde erkjende Dommerne og de Medlevende som Instants – men det vilde han ikke, thi han gik i guddommeligt Ærende. Og nu ΧstdChristendommen! Den skulde dog vel ogsaa betjenes som hvad den udgiver sig for. Men Falskneriet ligger i: i at forkynde Χstd.Christendommen egl.egentlig at gjøre MskeneMenneskene til Instants, henstille det til deres Bedømmelse o: s: v:og saa videre Naar man gjør det, saa faaer man MskeneMenneskene til at gaae ind paa den i Flokketal.












At hade sig selv – ΧstdomsChristendoms Forkyndelse, den officielle.




Ifølge det N. T.Nye Testamente er der kun een Art af Christne: »Discipelen«.
Hvad der fordres til at være en ΧstiChristi Discipel, derom kan man efterlæse det N. TNye Testamente (at forlade Alt, at hade sig selv, sit eget Liv, o: s: v:og saa videre)
Hvorledes det saa vil gaae i Verden Den, som gjør Alvor heraf (af at forlade Alt, at hade sig selv) ɔ:det vil sige Discipelen derom kan man atter efterlæse det N. TNye Testamente, der er saare langt fra at lægge Dølgsmaal derpaa, at han vil blive hadet af Alle, forbandet, afskyet etcetcetera – saa man – hvor conseqvent er dog ΧstdChristendommen! – ganske rigtigt maa hade sig selv for at ville udsætte sig for Sligt.









At hade sig selv. Χstd.Christendommen lærer nemlig at man kun kan elske Gud, naar man hader sig selv –selv. og Χstd.Christendommen fordrer, at man skal elske Gud.









At hade sig selv. Dette maa imidlertid ikke forstaaes som en Lovens Fordring, thi det er jo Gud man skal elske, altsaa det er Udtrykket for Kjerlighed.
Endnu mindre at det skulde lykkes En at opnaae Fuldkommenheden eller vel endog det Fortjenstlige ved at hade sig selv. Nei, nei. Fordringen er altid uendelig, og uendelig foranderlig, saa hvis En frækt vilde lige over for Gud paastaae, at have opfyldt Fordringen, saa kan det kun føre til Galskab,  med endelig Stræben at ville udtømme uendelig Fordring.
Nei at hade sig selv er Fordringen, for saa ret at lære at henflye til Naaden. Og derfor vil ogsaa Den, der dog redeligt stræber i Retning af at hade sig selv, han vil ogsaa til rette Tid og Sted mindes  om det Ord: lad Dig nøies med min Naade ɔ:det vil sige elsk Dig selv,selv. dog ikke som var nu hermed engang for alle Alt afgjort.









Det N. T.Nye Testamentes Lære er: at ΧstdChristendommen er at hade sig selv.
Den officielle Χstds Forkyndelse har faaet disse Millioner ΧstneChristne ved Hjælp af den Lære: at at elske Gud er at elske sig selv, at man maa have Gud til Hjælp forr ret at nyde dette Liv, at Forventningen af en evig Salighed først ret sætter Smag paa dette Livs Glæder og Goder (Mynster).
Gjennemsnittet af MskerMennesker faaer man da aldrig til at gaae ind  paa Christd.Christendommen, naar Christd.Christendommen skal være at hade sig selv, eller naar det endog blot fordres dog at erkjende og anerkjende, at dette er Fordringen.









Har et Msk.Menneske Lov til at angribe et andet MskMenneske, fordi hans Liv ikke opfylder Fordringen tilT det at være ΧstenChristen?
Nei, nei, aldrigi. Hvorfor ikke? Fordi han derved forandrer (altererer) ΧstdChristendommen og gjør den til Lov. Og dernæst, naar han saaledes gjør den i Forhold til en Anden til »Lov«, saa gjør Gud det Samme i Forhold til ham – og vi ere dog nok alle i det Tilfælde ikke at opfylde Fordringen.
Hvorledes kan da Angrebet gjøres? Ganske simpelt. Naar »Forkyndelsen« enten slaaer af paa Fordringen eller fortier den, saa er Angrebeti paa  rette Sted, det angriber da ikke den Enkeltes Liv men hans Lære.
Og just her ligger som oftest Misligheden ved Forkyndelsen: den fortier Fordringen – og hvad Under vel, da jo det, officielt, er ΧstdChristendom at elske sig selv, at nyde Livet o: s: v:og saa videre
Altsaa man fortier Fordringen. Medens nemlig Fordringen er, at hade sig selv, hvilket dog maa forstaaes saaledes, at det aldrig ganske kan lykkes noget MskMenneske, og saaledes, at jeg jo i denne Henseende kan henflye til Naaden, da det er en Sag ene mellem Gud og mig, medens dette er saaledes, saa lod det sig jo tænke, at jeg vel erkjendte og anerkjendte og ydmygede mig under Fordringen, men at det ikke ret blev til noget med min Stræben efter at hade migs selv, saa jeg dog ikke gik Glip af JordlivetsJorlivets Goder og Glæder. Nu, derom har Ingen Lov at dømme uden Gud. Men see dette er man  langt fra nøiet med.  Den jordiske Higen og Stræben tilfredsstiller En dog ikke, naar man ikke tør give den Udseende af at være Alvor og Viisdom, den jordiske Higen og Stræben vilde slet ikke tilfredsstille En, hvis man høitideligt skulde vedgaae, hvilken Fordringen egl.egentlig er, hvorledes man er vidende derom, men ikke kan overvinde sig til at stræbe efter at indfrie den. See, derfor maa Fordringen forandres eller forties – og der kan saa Angrebet gjøres.









At hade sig selv. For at kunne forkynde Χstd.Christendommen maa man allerede hade sig selv; thi det ret at ville fremstille Fordringen – og altsaa derved vise sig selv saa ringe som man er (man bliver nemlig aabenbar lidt større, naar Fordringen bliver lidt mindre) det er allerede at hade sig selv.
At Den, der virkelig gjør Alvor af at efterkomme det N. TNye Testamentes Fordring til det at være ΧstenChristen, at det vil gaae ham som det forudsiges i det N. T.Nye Testamente, det er evig vist.
Men mon DenDen, vil slippe ganskeganskee heelskindet fra det, som blot indskrænkede sig til dog idetmindste at ville foredrage, forkynde ubetinget, hvilken Fordringen er, uden hverken selv just strengere at udtrykke den eller at forpligte Andre dertil?
Det er saare tvivlsomt.
Men lad det nu være saa, at jeg i Forhold til en Stræben i Retning af at hade mig selv tør slaae af i Tillid til Naaden: har man da ogsaa – i Tillid til Naaden – Lov til i den Grad at slaae af paa Fordringen, ΧstdsChristendommens Fordring, at man egl. fortier den – og at det dog skal være ΧstdChristendom.



















5. Journalen NB27, s. 130. Optegnelsen NB27:58 om »Hende«



Om »Hende«.





Det er en sat Ret, at hun seer mig naar Biskop Mynster prædiker til Aftensang, Juledag. Det skete ogsaa denne Gang.
Oftere har jeg med Fodposten modtaget Breve og Deslige, Udgydelser, deriblandt ogsaa fra Fruentimmer. Det er aldrig faldet mig ind nogen saadan Skrivelse betræffende, at det kunde være fra hende, medens jeg dog en passant ogsaa har rettet min Opmærksomhed herpaa, om hun skulde falde paa Sligt.
Men denne Juleaften faaer jeg en lille Foræring sendende med Flyveposten. Den forholder sig til Forordet til »opbyggelige Taler i forskjellig Aand«, men tillige, hvis jeg ikke seer meget feil ogsaa til Forordet til hine to opbygg.opbyggelige Taler 1843. Jeg veed ikke, hvorledes det gik til, men det faldt mig paa Sinde, skulde det være muligt, at hun kunde falde paa det.
Igaar Middags gik jeg til Kirke. Egentligen var det med hiin Julegave gaaet mig af Glemme. Idet jeg, som sædvanligt, svinger ind af Corridoren til Høire – staaer hun lidt længere oppe i samme. Hun stod, hun kom ikke gaaende, hun stod, aabenbart ventende paa Nogen, hvem det saa end var. Der var ikke et Menneske til. Jeg saae paa hende. Derpaa gik hun hen mod den Sidedøer ind ad hvilken jeg skulde passere. Der var noget Forunderligt i dette Møde, saa nærgaaende. Idet hun passerede mig forbi og svingede ind af Døren, gjorde jeg en Bevægelse med Legemet, der kunde være en blot Given Plads men ogsaa en halv Hilsen. Hun vendte sig om hurtigt og gjorde en Bevægelse.b




a

Om »Hende«.



b

Men nu var der ingen Leilighed mere for hende, hvis hun ellers har villet tale, thi jeg stod allerede inde i Kirken. Jeg søgte saa min sædvanlige Plads; men det undgik mig ikke, at hun, skjøndt hun sad langt borte, i eetvæk søgte mig med sit Blik.
Maaskee var det en ganske Anden hun ventede paa i Corridoren, maaskee var det mig, maaskee var hiin lille Foræring fra hende, maaskee havde hun ønsket, at jeg skulde tale til hende, maaskee, maaskee.
Gud veed, hvor meget det vilde glæde mig at glæde Hendehende, hvis hendes Ønske er dertil, men jeg tør, nei jeg kan ikke paatage mig det Ansvar at nærme mig personligt, hun maa selv forlange det og med hendes Mands Samtykke.




















Om mig selv – om indirecte og ligefrem Meddelelse.




Det er nu nemt nok med denne Talen om, at indirecte M.Meddelelse er Egoisme eller Mangel paa Alvor, og at ligefrem Meddelelse er det Sande, ligefrem Meddelelse for at vinde MskeneMenneskene o: s: v:og saa videre. I denne Tale kan der nemlig være noget Sandt, men det kan ogsaa være det mskligemenneskelige Gavtyvesprog. Naar jeg nemlig ved ligefrem Meddelelse vinder MskeneMenneskene: saa er det aabenbart, at derved ogsaa mit Liv, min Stilling gjøres lettere, for ikke at tale om, at de jordiske Fordele komme. Og see, maaskee, maaskee var det dog egl.egentlig det jeg vilde. Ved indirecte Meddelelse gjør jeg derimod bestandigt mit Liv og  min Stilling anstrenget og gaaer Glip af de jordiske Goder. Nu, og derjeg har jo behøves jo ingen Travlhed, hvis det ellers er Guds Sag, som man siger; thi han har i ethvert Øieblik uendelig seiret. Derimod kan han vel  af hver Enkelt fordre, at han saavidt muligt indfrier Fordringen, og fremfor Alt ikke under hykkelsk SkinSkind (at virke mere ved det Ligefremme) gjør sig Livet lettereL. Thi saare langt fra at der udrettes mindre ved den indirecte Meddelelse. Nei, men Virkningen kommer først bag efter, og saa desto stærkere; bag efter, ja, hvis indirecte Meddelelse bliver heel gjennemført, først efter Ens Død, men saa desto  stærkere. Aber, aber, det er jeg eller Du for verdslig og jordisk til at ville nøies med, saaledes at offres (men saa ogsaa udrette meest) derfor vælges ligefrem Meddelelse, saa kommer Virkningen og Fordelen medens man lever. Dog har man for Gud Lov til det; og i ethvert Fald En, der for Gud maa betragte sig som en Poeniterende, det er dog vel ganske i sin Orden, at han er langsom til at gjøre sig Livet lettere.
Fremdeles. Hvilken er min Situation? Jeg lever ikke i Hedenskab; thi børbør der udenvidere begyndes med ligefrem M.Meddelelse Men jeg lever i ΧsthedChristenhed,Χsthed. hvor alle ere ΧstneChristne, hver  især døbt som Barn, confirmeret, eier det Ny Testament o: s: v:og saa videre Altsaa kan Enhver – hvis han vil – vide, hvorledes det hænger sammen med den Art ΧstdChristendom. Han vil det altsaa ikke ɔ:det vil sige her er en Skyld. Og hvorledes maa vel Gud betragte hele denne Situation, Christenhed? Mon ikke, om jeg saa tør sige, som en stor Criminal-Historie. Naar saa En, om man saa vil, faaer den Opgave, at gjøre lyst her, mon han saa ikke er Gud forpligtet først og fremmest at være streng mod sig selv, streng, saa han bruger indirecte Meddelelse, der lader ham gaae  Glip af alle FordeleFordeel, skaffer ham MskenesMenneskenes Ugunst – men ogsaa gjør Situationen bedre aabenbar, naar engang iet hans senere Liv eller efter hans Død Repetitionen kommer; thi den kommer. Men at betjene hvad der væsentligen er beregnet paa Repetitionen er forbunden med Resignation, thi maaskee kommer Repetitionen først efter Ens Død, dog bliver Virkningen saa desto større, aber, aber jeg gik Glip af det Jordiske, hvorimod det Ligefremme skaffer mig MskenesMenneskenes Gunst og jordiske Fordele, i ethvert Tilfælde er det ikke umuligt at dette kan komme paa den  Maade, men det er umuligt, at det kan komme ved indirecte Meddelelse. Thi den Troskab mod Gud, hvilken just bærer den indirecte Meddelelse, den vil bestandigt af MskeneMenneskene betragtes som Stolthed, Hovmod, Særhed. MskeneMenneskene ville nemlig være Souverainen – den indirecte Meddelelse udtrykker, at Meddeleren anerkjender en høiere Souverain: Gud. Men at det er Gud sees jo ikke ligefrem – ergo, slutte MskeneMenneskene, er det Stolthed.









Men jeg har jo selv nu givet lidt ligefrem Meddelelse?
Ganske rigtigt. Dette har jeg imidlertid oftere forklaret i Journalerne, ogsaa i de senere Opsatser angaaende Mynster  og Goldschmidt og Landsbypræsten, hvilke ikke bleve brugte.
Deels er jeg nemlig ikke begyndt sommed Lærer i ΧstdChristendom. Langtfra. Jeg er begyndt, dog gudfrygtigt og saaledes indviet, med dette: lad os engang faae at vide hvad Χstd.Christendom er – hvad enten vi nu kunne gaae ind derpaa eller ikke.
Forsaavidt da jeg i al den Tid brugte indirecteindirete Meddelelse, var det jo, fordiv jeg virkelig ikke heller selv ligefrem kunde sige, om jeg var ΧstenChristen eller ikke, medens jeg dog bestandigt udviste det som mit Livs Opgave: det at blive ΧstenChristen.
SaaledesDeels betragter jeg den ligefremme forstaaet  er den ligefremme Meddelelse jeg har givet et Fremskridt.
I en anden Forstand er den det ikke, og jeg betragter den jojo, som en Slaaen af, nogen Accommodation.
Sagen er denne. Reent idealt skulde det, hvad jeg har realiseret, være foregaaet saaledes. Det skulde være En, der da han begyndte fuldt og fast for Gud var enig med sig selv, at han var ΧstenChristen, ogsaa existentielt overholdende en christelig Ethik – og som nu begyndte med indirecte Meddelelse. Han vilde saa ogsaa holde den indirecte Meddelelse fast indtil det Sidste. Han vilde ret egl.egentlig være Guds Spion, medens jeg tillige er den som bliver  opdragen.
Det er ogsaa vel muligt, at en saadan Skikkelse vil komme. Overhovedet er det Noget, der mere og mere falder mig paa Sinde, om ikke Χstd.Christendommen nu vil begynde omvendt: at ryste de indbildte ΧstneChristne af sig, saa efter Aarhundreders Forløb Χstd.Christendommen vil være reduceret til et ligelil saa lille Tal som da den begyndte. ΧstusChristus siger: mon jeg, naar jeg kommer igjen skal finde Troen paa Jorden.



















1853.


d. 4. Januar. 












Den christelige Fordring.




Den christelige Fordring skal forkyndes i hele sin Uendelighed, ikke saaledes at jeg i Selvplagelse bringer mig under Lovens Trældom, nei, det er Naade, ei heller saaledes, at jeg paatager mig at dømme Nogen, at hans Liv ikke udtrykker Fordringen, thi saa gjør jeg Χstd.Christendommen til Lov, hvilket hævner sig ved at den dømmende vender sig mod mig.
Men forkyndes skal alligevel Fordringen i hele sin Uendelighed, det skal høres.
Følgen af at forsømme det, at man har slaaet af paa Fordringen er, at Χstd.Christendommen er blevet MskeneMenneskene for mild, usmagelig, og at der ikke kan holdes Justits.
Og naar saa (som  i 48) Oprøret bryder frem hvad saa? Saa bemægtiger Fjenderne sig det N. T.Nye Testamente og viser saare let, at det hele Officielle slet ikke er ΧstdChristendom. Og hvad saa? Saa sidder det Officielle deri, thi det har jo udgivet sig for at være ΧstdChristendom, sand ΧstdChristendom. Og hvad saa? Saa vilde Enden blive – hvis det Officielle skuldemaatte r raade – at Χstd.Christendommen var tabt. Istedenderfor skal det Officielle være færdigt til Angrebet ved at tilstaae og have tilstaaet, at dette egl.egentlig ikke er Χstd.Christendom, saa Χstd.Christendommen ikke staaer og falder med det Officielle.
Men det Officielle er Sophistik. Man deler, i »stille Timer« om Søndagen foredrages det Ophøiede – men  »saaledes gaaer det ikke til i det praktiske Liv« – aldeles som Sophisten i Wielands Agathon, der deri er forskjellig fra Agathon, at denne mener, at det Ophøiede er Det, man skal indrette sit Liv efter, den Anden, at det er Noget, man skal forlyste Sjelen ved – formodentlig i »stille Timer« men at derefter skal man da ikke indrette sit Liv. – Fritænkeren, den Forargede o: D:og Deslige sige ligefrem, at Χstd.Christendommen er Poesie og Mythologie. Hvad gjør den officielle Forkyndelse? Ih bevares, den ivrer stærkt herimod, raaber høit nok – i stille Timer – paa, at Χstd.Christendommen er noget ganske Andet. Men see, om Mandagen o: s: v:og saa videre og udenfor den stille Time lever man i ganske andre  Kategorier – altsaa er Χstd.Christendommen dog Mythologie og Poesie, thi at den ikke er En det, afgjøres ikke ved Raab i stille Timer, men ved Ens Livs Virkelighed eller at man da  idetmindste i de stille Timer tager dette med, at Ens Liv udtrykker noget ganske Andet. – Hvilken er da Forskjellen mellem Fritænkeren og hiin Officialitet? Den, at denne sidste af al Magt fortier og ved utallige Sandsebedrag skjuler det sande Sammenhæng. Saaledes mener den formodentlig at være sandere end Fritænkeren, og dog er dette jo kun, at der er et Bedrag, et maaskee fromt Bedrag, men dog et Bedrag, hvad Fritænkeren ikke forskylder.
Og den officielle Forkyndelse er Epicuræisme.
Det er dette Gamle fra Oldtiden, at Epicuræeren og Stoikeren kan sige ganske det Samme, kun at Epicuræeren bestemmer Dyden endelig teleologisk ɔ:det vil sige i Retning af at nyde Livet, for at nyde Livet, altsaa ikke kommer til det Ubetingede, og at Epicuræeren ikke vil bryde med Lysten men forædle den.
Saaledes med den officielle ΧstdsChristendoms Forkyndelse. Den anpriser det Godef – for ret at nyde Livet; den vil forædle Lysten (cfrconferMynster)












Stoicisme – det at afdøe




Store Lidelser ere ikke altid just Det, der er istand til ret  at hjælpe til at afdøe. Nei, de kunne ogsaa give Livslyst, Aandens Livslyst.
Nei, det meest Dræbende er netop Endelighedens Misere, Ubetydeligheder o: D:og Deslige
Og Stoicismen var dog dybsindig. Egentligen tillader den kun Selvmord i dette Tilfælde (cfrconferZeller Die Philosophie der Griechen). Den tillader ikke Selvmord for at gaae afveien for store Farer, hvor skulde den det! Nei, men dette egl.egentlig Dræbende det aandløst Dræbende, her tillader den det, thi her er ligesom Intet for »Aand« at gjøre.
Og just Dette har Χstd.Christendommen Øie paa. Der hvor Stoicismen vilde sige: nu har Du Lov at dræbe Dig selv – just der ligger egl.egentlig det at afdøe – hvis  man skal holde ud at leve.
Stoicismen har en stor Elasticitet til lidende at kunne holde ud med saare Meget, som et Msk.Menneske i Almdl.Almindelighed vilde gyse for. Men dens Elasticitet er dog saaledes, at den kan svigte – her ligger saa Selvmordet, Taalmodighedens Elasticitet brister – og her ligger det Christelige: at afdøe.













»Naaden«




Den christelige Fordring er uendelig. Den skal forkyndes. Enhver maa saa Naaden betræffende, somsom ogsaa skal forkyndes, henvende sig til Gud selv, og i sin Samvittighed forstaae  sig medSig ham, hvor og hvorledes han griber til Naaden.
Men jeg har ikke Lov til til et andet MskMenneske, hvis Liv ikke udtrykker Fordringen, at sige: berolige Dig ved Naaden. Nei, nei, Naaden er Guds Majestæts Ret, »der er Naade« har kun Gud Lov til at sige den Enkelte. Jeg har at forkynde, at der er Naade, uendelig Naade, men jeg tør ikke for et andet MskMenneske, hvor han tør anbringe Naaden, saaledes at den mindsker Stræben eller beroliger i denne Henseende. I Forhold til en Døende er det noget Andet; thi for ham er der væsentligen ikke Tale om en Stræben.
Men dette er det frygtelige Bedrag, som gaaer gjennem  hele ΧsthedenChristenheden, at den mskligemenneskelige Instants har bemægtiget sig »Naaden« og nu wirthschafterwirtschafter dermed, snart sælger den for Penge, snart dog vinder Elskelighed og Anseelse hos MskeneMenneskene ved at bestyrke dem i freidig Livs-Nydelse – thi der er jo Naaden.
Nei, nei! Denne er den christelige Anstrengelse, som ikke maa altereres: at ethvert Msk.Menneske Naaden betræffende har at henvende sig til Gud, at blive ene med ham, og at intet Msk.Menneske skal understaae sig »Naaden« betræffende at ville være Mellem-Instants mellem Gud og et andet MskMenneske.
Derfor skal den uendelige Fordring forkyndes – for at jage Msk.Menneskene, hver især, hen til Gud – thi der (saaledes lyder  jo ogsaa Forkyndelsen) der er Naaden, men intet Msk.Menneske har Lov til at sige til det andet: skaan Dig selv, der er jo Naade.
Men som sagt, man har i ΧsthedenChristenhedenΧstd betragtet Naaden som et uhyre Depositum, et Slags testamentarisk Depositum, over hvilket saa vi MskerMennesker indbyrdes disponere. Man glemmer, at Gud ikke er en Afdød – han lever, og han forbeholder sig selv at være den Eneste, der disponerer over Naaden. Til ham, ham alene har derfor hver Enkelt at henvende sig. Og enhver christelig Forkyndelse har at henvise den Enkelte til ham »thi der er Naade, uendelig Naade.«




















Evigheden – den officielle ΧstdsChristendoms Forkyndelse – Epicuræisme.




Saaledes lærer ΧstdChristendommen: dette Liv er Lidelse – men saa er Evigheden der. Deri er Χstd.Christendommen forskjellig fra Jødedom og Hedenskab, der væsentligen lærte at dette Liv er Nydelse, men saa ogsaa manglede Evigheden.
»Christenhed« har opfundet Raffinement: Χstd.Christendommen er at nyde dette Liv, potenseret ved at der er en Evighed.
I et Skrift af Th. Moore (»Epicuræeren« lige i Begyndelsen) finder jeg dette ganske rigtigt udtalt, hvad jo er en Fortjeneste af Forfatteren, da det er en Epicuræer der siger det. Epicuræeren siger: »at det der dog forstyrrer ham Livets Nydelse er – at der ingen Evighed er, var den der: hvor skulde jeg nyde.« Prægtigt! Han behøver jo blot at blive ΧstenChristen i den nuværende ΧsthedChristenhed.
Det er dog frygteligt, hvor »Forkyndelsen« er forvansket!  Lignelsen om den utro Husholder passer virkelig paa Forkynderne.
Der var en Tid, da Forkynderne enten vidste at arbeide, at grave, (for at skaffe sig Udkommet) eller at leve af Almisse: da blev der ikke slaaet af paa ΧstdChristendommen. Men da hiin Sværm af utro Husholdere kom, som ikke vidste at grave og undsaae sig ved at trygle: da vidste de, hvad de vilde gjøre. SomDa den utro Husholder i Evangeliet satte sig ned og skrev falske Beviser: saaledes forvanskede de Χstd.Christendommen og fik nu Χstd.Christendommen til at være Noget, hvorpaa der ypperligt kan vindes Penge og jordiske Fordele. Og ved denne Art Χstd.Christendom vandt de sig (ganske ligesom den utro Husholder i Ev.Evangeliet) Venner i denne Verden – de vare, ligesom Husholderen i Evangeliet, klogere end Lysets Børn, der arbeidede med  egne Hænder for at kunne forkynde Evangelium gratis, eller levede i Armod og af Almisse, for at kunne gjøre det saa billigt som muligt.












Det nye Testamentes ΧstdChristendom – den officielle ΧstdsChristendoms Forkyndelse.




Det gjælder ikke blot om Talen paa hiin Pintsefest, at den er en Talen i Tunger, nei, hele det Sprog der bruges i det N. T.Nye Testamente erer en, skjøndt der bruges de samme Ord og det samme Sprog som vi, en Talen i Tunger.
At forfølges fra Bye til Bye, hudflettes o: s: v:og saa videre at sige derom: idel  Glæde; at takke Gud for den Naade, at blive kagstrøgen o: s: v:og saa videre det er at tale i Tunger.
Den officielle Forkyndelse, eller det officielle Vrøvl, hvortil gageres Tusinder og som ogsaa fortjene Gagen lige saa godt som de capitolinske Gjæs – bestaaer i, ladende som Ingenting at eftersige, eller – thi det bliver det i Sandhed – parodiere det Sagte. Χstd.Christendommen er idel Glæde – jeg fik iaar et godt Høitidsoffer; Χstd.Christendommen er idel Glæde – jeg blev Ridder af DRidder af Dannebrog; ΧstdChristendommen er idel Glæde – nu skal jeg hjem og spise Julegrød og Skinke og Gaasesteeg og drikke Punsch o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre.
først skrevet et dobbeltkorsMig synes man kunde dog idetmindste i Kirken gjøre opmærksom paa, hvor uendeligt langt vi ere fra at ligne ΧstdChristendommen.



















Med den moderne Literatur




gaaer det mig besynderligt. Jeg læser og læser og bliver lige klog eller dum. Der larmes nok; men betræffende Det, som egl.egentlig beskjeftiger mig faaer jeg Intet at vide. Det jeg beholder tilbage er Indtrykket af en tom Larm, der dog gav sig Mine af at ville betyde Noget.
Billedligt kan jeg nøiagtigt betegne hvad jeg mener. Jeg boer nu Frue-Kirke saa nær, at jeg i Natten kan høre Vægterens Raab, der raaber hver Qvarteer. Naar jeg da stundom vaagner om Natten – nu det kunde jo interessere En stundom ret meget at faae at vide, hvad Klokken er. Og jeg er da i denne Henseende let hjulpen, jeg behøver blot at vente nogle Øieblikke, Vægteren raaber jo hver Qvarteer. Det gjør han ogsaa. Han raaber med høi, opløftet Stemme, tydeligt som stod han ved min Side, saa høit,  at han næsten maatte kunnekunde vække mig, hvis jeg sov (hvad jeg ikke har ønsket) han raaber: Hou Vægter! Derpaa sænker han Stemmen efter denne saa heldigt anbragte Kraft-Anstrengelse, nu siger han sagte hvad Klokken er. Og saaledes bliver det ved fra Qvarteer til Qvarteer, fra Time til Time. Om jeg laae vaagen en heel Nat og lyttede hver Qvarteer, det Hele jeg vilde faae at vide var: Hou Vægter!














»Den, som ikke hader Fader og Moder og sit eget Liv o: s: v:og saa videre er migik ikke værd.«





»AkO, men det, det gjør jeg ikke; o, men just fordi jeg ikke er Dig værd kommer jeg til Dig, Du er jo min Frelser og Forsoner, var jeg Dig værd vilde jeg ligesom  mindre behøve Dig.«
Ganske rigtigt. Saaledes lader der sig bede, og denne Bøn vorderhø ogsaa hørt. Men i samme Øieblik lyder det saa igjen: men fra nu af maa Du begynde paa at hade Fader og Moder og Dit eget Liv o: s: v:og saa videre Det er der er bestandigt ved Naaden Tilgivelse for det Forbigangne, men ikke Fritagelse fra det Tilkommende, ikke Fritagelse fra Stræben, og vel at mærke saa dette bliver Alvor, at mit Liv er saaledes indrettet, at jeg kan komme til at stræbe. Thi at gjøre sit Liv fast i alle mulige jordiske Hensyn og saa forsikkre: at man for Fremtiden vil stræbe, er at gjøre Nar af Gud, og ligesaa taabeligt som hvis En for at løbe Væddeløb vilde tage den ene Frakke  paa efter den anden, og bilde os ind at nu skulde han rigtigt til at løbe. Nei det gjælder lige omvendt om at trække FrakkerneFrakken af – ellers er det da Usandhed med Ens Forsikkring.












Socrates.




Der er i den ham betræffende nyere Literatur Travlhed nok betræffende, hvorvidt han staaer paa samme Standpunkt som Sophisterne eller ikke. Antages det, saa bliver det jo uforklarligt, at han var Sophisternes farligste Bekæmper. Men var han Sophisternes farligste Bekæmper, saa maatte jo det Gamle være glad ved ham, og det bliver uforklarligt, at han blev dømt fra Livet.
Sagen er ganske simpel. Sophisterne vare det Gamles farlige Fjender. Og Socrates, han var just Manden for at gjøre Kaal paa dem. Men see, for at kunne gjøre det tilgavns, maa han netop trække saa langt ud, at det Gamle bliver angest og bange for ham. Radicalt kan Sophisterne kun dræbes ved det Socratiske; men dette Radicale er igjen for meget for det Gamle, thi et Gammelt – og en Radicalcour passer ikke.
Dette har mit eget Liv lært mig, om end i mindre Proportioner. Bevægelses-Partiet eller Partierne er jo det Farlige for det Bestaaende. Nu er det vist, det tilstaaer Mynster selv, at jeg er Den, der bedst kan hamle op med dem. Men, men, for at kunne gjøre det, maa  jeg føre Sagen saa langt ud, at Mynster bliver næsten bange for mig. Thi Sagen er,  lidt Klinken og Kluddren og Lappen det synes Mynster nok kunne bruges men fra Grunden, nei, det er for meget.












»Paa Gud alene 

Jeg sætter Lid og Haab«



det kan jeg med Sandhed sige, dersom jeg ellers blot ret tør sige, at »jeg sætter Haab og Lid« – thi at jeg længst er reduceret til »Gud alene« er mig klart nok.










... Saa er Din Vei og Maade 
Os at raade
Hvor hardt det end gaaer til
(ja, thi det kan gaae hardt til!)
––
Saa er Din Vei og Maade 
OsO· at raade
Hvor hardt det end gaaer til
(ja, thid det kan gaae hardt til!)
––
Saa er Din Vei og Maade 
Os at raade,
Hvor hardt det end gaaer til
(ja, thi det kan gaae hardt til!)
Dogdog idel Naade, Naade.



















Min Beden.




Der var en Tid – det var mig saa naturligt, det var det barnligebarnligt – da jeg troede, at Guds Kjerlighed udtrykte sig ogsaa ved at sende jordiskese gode Gaver, Lykke, Medgang. Hvor var min Sjel dumdristig i at ønske, i at turde – ja, thi jeg tænkte som saa, en Almægtig  skal man ikke selv gjøre smaaligsmaaligt; alt, selv det Dumdristigste turde jeg have bedet om, dog Eet undtagen, FritagelseFritagelsen fra en dyb Lidelse, i hvilken jeg har lidt fra min tidligste Tid, men som jeg forstod som hørende med til mit Guds Forhold. Men forresten selv det Dumdristigste turde jeg have vovet. Og naar da forresten (thi denne Lidelse var nu engang det Exceptionelle) Alt lykkedes, hvor var min Sjel saa riig paa Taknemlighed,  saa salig ved at takke – thi dette stod mig fast, at Guds Kjerlighed kan udtrykke sig ved at sende jordiske gode Gaver.
Dette er nu anderledes. Hvorledes er det gaaet til? Ganske simpelt, men lidt efter lidt. Lidt efter lidt er jeg blevet mere og mere opmærksom paa, at alle De, hvilke Gud virkelig har elsket, Forbillederne o: s: v:og saa videre, De have Alle maattet lide i denne Verden. Fremdeles, at dette er ΧstdsChristendommens Lære: det at blive elsket af Gud og det at elske Gud er at lide.
Men naar saa er, saa har jeg ikke ret turdet bede om Lykke og Held, thi det var mig som bad jeg med det Samme indirecte: vil Du ikke, o, Gud, lade være at elske mig og tillade mig at lade være at elske Dig. Naar et Ønske vaagnede – og jeg vilde til at bede,  da var den som blæst bort, al min fordums brændende Inderlighed; thi det var mig, som saae Gud paa mig og sagde: min lille Ven, betænker Du ret, hvad Du gjør, vil Du da, at jeg ikke skal elske Dig, og vil Du fritages for at elske mig.
Paa den anden Side, ligefrem at bede om Lidelse: det forekom mig at være mig for høit, og jeg syntes ogsaa, at det let kunde være formasteligt, saa Gud maatte ligesom blive vred derover, om jeg vilde maaskee udæske ham.
See, derfor har min Beden iikke længere Tid været anderledes, egl.egentlig en stille Overladen Alt til Gud, fordi det ikke ret vil blive mig tydeligt, hvorledes jeg skal bede.
Ved denne Vanskelighed er jeg standset. Og dog har Sagen endnu for mig en Vanskelighed. Thi om nu  jeg virkelig fandt Frimodighed til ret at fastholde at det at elskes af Gud og det at elske Gud er at lide, hvad jeg jo dog har haft en oprindelig Disposition til,  jeg som dog egl.egentlig fra tidligste Tid har meent mig udseet til Lidelse – men nu de andre MskerMennesker! Saaledes havde jeg under dette Synspunkt tænkt mig mit LivLivet. Jeg lever nu engang i Tungsindets særskilte Cahyt – men jeg tør glæde mig ved at see Andres Glæde, og tør christeligt sanctionere denne. At være elsket af en Qvinde, at leve i et lykkeligt Ægteskab, glad ved Livet – nu mig blev det negtet; men naarh jeg træder ud fra min særskilte Cahyt tør jeg glæde mig ved at see de Andres Lykke, tør bestyrke dem i, at dette er Gud velbehageligt saaledes at glædes ved og at nyde Livet. At være sund og stærk, et complet MskMenneske, for hvem der forhaabentligt  ligger et langt Liv – nu, mig forundtes dette aldrig. Men naar jeg da fra min eensomme Smerte træder ud blandt de Glade, jeg meente, at turde have den veemodige Glæde at bestyrke dem i saaledes at glæde sig ved Livet. O, men skal det forkyndes: det at afdøe, at det at elskes af Gud er at lide og det at elske Gud at lide, saa maa jeg jo ligesom forstyrre alle de Andre deres Lykke, kan ikke have den veemodige Glæde, at glædes ved deres Glæde, den veemodige Glæde, at være saaledes elsket af dem.
AltsaaDog skjøndt ved denne Vanskelighed er jeg standset. Kan Nogen af den Hellige Skrift det N. T.Nye Testamente vise mig, at det at være elsket af Gud og det at elske Gud lader sig forene med at nyde dette Liv: vel, jeg skal usigelig  taknemlig tage denne Forstaaelse af Guds Haand, glad for min egen Skyld men ogsaa glad for de Andres, thi jeg forstaaer kun altfor vel, hvad der falder os MskerMennesker det Naturlige. Kan En af det nye Testamente gjøre mig dette tydeligt: vel, min Sags Spil, om jeg saa tør sige, staaer i dette Øieblik saa ypperligt, at den ved lidt jordisk Klogskab og Tillid til Gud kan endeligt seire. Aber, aber, min Sjel er mistænkelig mod dette om jordisk Nydelsenydelse og at seire timeligt. See, derfor tør jeg ikke bruge jordisk Klogskab – jeg er næsten bange for at seire timeligt; thi, christeligt, er det at elskes af Gud og det at elske Gud at lide. I ethvert Fald, maa jeg, for at have Tillida  til Gud, have den Frimodighed, at jeg ikke har brugt jordisk Klogskab, saa hvis jeg skal seire timeligt, jeg frimodigt tør sige: det var saa Guds Villie,  jeg henstillede det til ham – ved at forsage at bruge endelig Klogskab.
Dog medens nu alt Dette er saaledes, og mit Guds-Begreb, i Forhold til en tidligere Tid, noget forandret: er jeg saa nu mindre overbeviist om, at Gud er Kjerlighed? Nei, nei, Gud være lovet nei! Jeg forstaaer det Hele saaledes, at det nu er blevet mig tydeligere, at Gud ligesom taler et andet Sprog end jeg, men derfor erhar han jo ligefuldt uendelig Kjerlighed.
Og hvor forunderligt! Som jeg engang, ved at skue tilbage over  det Forbigangne forstod, efter hvilken uendelig Maalestok Guds Kjerlighed havdehar hjulpet mig end i det Mindste: saaledes forstaaer jeg nu, hvorledes just den Lidelse, der til bestemt Tid sendes mig, hvorledes Alt end det Mindste der mislykkes, just er som beregnet paa, at saare mig saaledes, som det maa være fornødent, hvis Gud skal kunne bruge mig. Uendelige Kjerlighed!
At lide i denne Verden! Der var en Tid, da jeg var i Besiddelse af de udvortes Betingelser for ret at nyde Livet; den Gang var jeg tillige barnligt eller ungdommeligt skyldfrit af den Mening, at det at være elsket af Gud kan udtrykkes ved at nyde Livet: havde den Gang ikke hiin Torn  i Kjødet været der, jeg havde grebet til, der var aldrig faldet mig Andet ind. Nu derimod – hiin Torn i Kjødet skal maaskee fratages mig, den smerter mindre; men saa er der tillige skeet noget Andet: jeg er ikke mere i Besiddelse af de ydre Betingelser for at kunne nyde Livet, og jeg har tillige faaet et andet Gudsbegreb.
Dog som sagt, jeg er standset ved denne Vanskelighed, endnu tør jeg ikke ubetinget afgjøre, om Gud ikke kunne ville at jeg skulde seire timeligt, at det dog kun er de Udvalgte for hvem det gjælder at det at elskes af Gud er at lide, medens jeg som vi MskerMennesker i Almindelighed faae Fritagelse herfra, men saa ogsaa et fjernere Forhold fra Gud;  endnu er jeg ikke stærkstærkt nok til at bede mig ind i Lidelse.
Men jeg er standset, og i stille Overladen til Gud venter jeg paa nærmere Forstaaelse. Det er saa uendelig høit dette: at det at elskes af Gud og det at elske Gud  er at lide – o, og Intet, Intet har jeg den uendelige Angest, Angest for, som at jeg ukaldet skulde komme Gud for nær.
Hvad forresten Smerten angaaer ved det, at det at elskes afelske Gud og det at elske Gud er at lide, saa maa jo erindres, at Gud saa paa anden Maade, ved Aandens Vidnedsbyrd, gjør det saligt at lide, dog uden at tage Lidelsen bort, saligt at lide – saa det derfor ikke faldt hine Herlige ind, at det kunde være at forstyrre Andre deres Glæde, at hjælpe dem ud i saaledes at lide.
Saaledes med Forbillederne, de Herlige, de Udvalgte; men just  her ligger Hoved-Misligheden ved »Christenhed«, at man da, efter en frygtelig Maalestok, har gjort sig det kun altfor let, at skille sig af med de Udvalgte, at faae dem praktiseret udenfor, at antage alt det Anstrengende i det N. T.Nye Testamente at være sagt særligen til Apostlene o: s: v:og saa videre. Spørgsmaalet er, anerkjender det N. T.Nye Testamente en anden Art Christne end »Discipelen«. Thi den Ydmyghed der ikke begjerer at være Apostel eller Discipel – o, det kan saa let være en uhyre Gavtyvestreeg, at man nemlig vil være fri for Apostelens Lidelse, og saa, som altid i dette mskligemenneskelige Tyvesprog, løgnagtigt endog kalder det Ydmyghed, og vinder to Fordele: at fritages for Lidelse og at æres som ydmyg. Ikke at begjere Apostelens overordentlige Gaver – ja, det kan være,være Yd ja det er Ydmyghed; men at det just er »Ydmyghed« ikke at begjere hans Lidelser, nei, det bliver dog nok Hyklerie.



a
– thi Tillid til Gud og jordisk Klogskab kan jeg ikke faae saaledes sammen, at jeg i Tillid til Gud kunde bruge jordisk Klogskab –













Natur-Videnskabernes Indvendinger mod Χstd.Christendommen og Videnskaben, (Theologien)




Χstd.Christendommen lærer at der er Strid mellem Gud og MskMennesket.
Og Natur-Videnskab er den meest indbildske af alle, og vel at mærke just indbildsk i Retning af at være oprørsk mod Guda, formodentlig trodsende paa sine Eksperimenter, hvilke Naturen lystrer og trodsende paa sine Beregninger og Forudsigelser o: s: v:og saa videre saa den  vel enten vil gjøre Gud reent overflødig og substituere Naturlovene, hvilke – efterat Naturvidenskaberne have gjort saa mageløse Fremskridt – allerunderdanigst maae adlyde Videnskaben, altsaa MsketMennesket, saa MsketMennesket egl.egentlig bliver Gud, eller de tvinge  Gud saap piinligt generet ind i sine egne Love, at, om jeg saa tør sige, Fanden maatte være Gud.
Striden mellem Gud og »Mennesket« vil derfor vel culminere i, at »MsketMennesket« trækker sig bag ved Natur-Videnskaben. Og det er maaskee ogsaa Fremtidens Gang, at Χstd.Christendommen nu vil til at ryste Sandsebedragene af sig, og saa vil der blive hele Skarer af Msk.Mennesker, hvis Religion vil blive Natur-Videnskaben.
Natur-Videnskaben viser nu, at en heel Forestillingskreds,Forestillingskreds betræ som findes i den hellige Skrift, betræffende Natur-Phænomener videnskabeligt ikke er holdbar: ergo er den hellige Skrift ikke Guds Ord, ikke en Aabenbaring.
Her kommer saa den theologiske Videnskab i Vinden. Thi Natur-Videnskaberne have maaskee Ret i hvad de sige – og den theol.theologiske Videnskab den vil saa gjerne ogsaa være Videnskab, men saa er den ogsaa her beet. Dersom det Hele ikke var saa alvorligt, var det saare comisk at betænke den theologiske Videnskabs piinagtige Situation, hvilken er velfortjent this det er Nemesis for at ville være Videnskab.
Thi forresten er Sagen ingenlunde vanskelig. Det Medium nemlig, det eneste, hvor igjennem Gud communicerer med »MsketMennesket«, det Eneste, hvorom han vil tale med MsketMennesket er: det Ethiske. Men til at tale ethisk om det EthiskeEthisk (og hvis man ikke taler ethisk om det, saa bliver det ikke det Ethiske; og paa den anden Side Gud maa dog vel antages ubetinget at være Mester i at tale ethisk om det Ethiske) hører at sætte alt Andet ubetinget ned til det uendelige Ligegyldige. Til Sagen, til Sagen, er Løsnet, til Sagen ɔ:det vil sige til det Ethiske. Om de MskerMennesker til hvilke der skal tales, kalde eten Æble en Pære – nu blæse være med det, det er der virkelig ikke Tid til at spilde Tid paa at oplyse, bien, Ethikeren kalder ogsaa et Æble en Pære; thi det der uendelig beskjeftiger ham, kan han lige godt faae sagt,  det····· Ethiske. Men Den, der ikke var Ethiker, han kunde maaskee ikke tvinge sig, han maatte idetmindste en passant lade indflyde et Ord om denne FeiltagelseFeiltagnelse betræffende Æble og Pære, thi han var forfængelig af sin Viden ɔ:det vil sige han var ikke Ethiker, formaaede ikke at tale ethisk om det Ethiske.
Saasnart end i fjerneste Maade i Talen om det Ethiske noget Andet end det Ethiske accentueres, saa tales der ikke ethisk om  det Ethiske, saa risikerer man, at dette Andet drager Opmærksomheden paa sig og bort fra det Ethiske. Om derfor de MskerMennesker, til hvilke der skal tales om det Ethiske, antage, at Jorden staaer stille og Solen gaaer – naar der skal tales ethisk, da er dette uendeligt det Ligegyldige – saa uendeligt vigtigt er det Ethiske, i denne Henseende maa der ikke i fjerneste Maade forstyrres, nei, blot det Ethiske  skal accentueres – og i Henseende til det Ethiske har dog vel Natur-Videnskaberne ingen Opdagelser gjort.
Eller tænk en Aabenbaring nu i vor Tid! Natur-Videnskaberne tør dog vel ikke mene, at nu er Alt opdaget, at ikke om 1000 Aar man vil have opdaget, at vi i mange Henseender levede og talede i Sandsebedrag. Tænk nu Aabenbaringen. Den vil – thi som sagt det er Communicationsmediet for det Guddommelige – væsentligen forholde sig til det Ethiske. Og for ret at tale ethisk om det Ethiske, for ikke i fjerneste Maade at forstyrre, ved at bortlede Opmærksomheden fra detNa Ethiske vil den angaaende Natur-Phænomenerne tale ganske som vi tale; thi paa Sligt er dere ikke Tid at spilde,spilde. og Læreren (Gud) er ikke som en forfængelig mskligmenneskelig Lærer der vil vise, hvad han veed,  derimod er Læreren (GudAlvoren) Alvoren selv, der derfor vil gjøre Alt for at DiscipelenDiscipl ikke skal adspredes, og derfor vil han ikke i fjerneste Maade henlede Opmærksomheden paa Andet end det Ethiske, og i alt Andet tale ganske som de MskerMennesker tale, til hvilke han taler. Ellers kunde ogsaa med samme Ret som Natur-Videnskaben: Sprog-Videnskaben, Vetrinair-Videnskaben, o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre fordre af en Aabenbaring, at den tillige befattede sig med hvad der kan interessere alle disse Videnskaber.
Men der er en dyb Underfundighed i dette med Natur-Videnskabernes Indvendinger. Hvad der nemlig, selv naar man efter den størst mulige Maalestok indrømmer Natur-Videnskaberne at have Ret mod Aabenbaringen, bliver aldeles uforandret er den christelige EthikEthisk, dens Fordringer til det at afdøe o: s: v:og saa videre  o: s: v:og saa videre – i denne Henseende har Natur-Videnskaben dog vel ingen berigtigende Opdagelser gjort. Men det er dette man ikke vil, man vil hedensk nydehave Livet, til den Ende have Χstd.Christendommen bort – men halv bange som man dog endnu er for Χstd.Christendommen vil man hykkelsk gjøre det – af videnskabelige Grunde.
Det Moersomme er og bliver den videnskabelige Theologie. Den er ret egentligen i Vinden og vil mere og mere komme i Vinden ved Hjælp af Natur-Videnskaberne. Thi den videnskabelige Theol.Theologie er uden Tro, uden Frimodighed for Gud, uden god Samvittighed ligeoverfor den Hellige Skrift. Den kan derfor ikke gudeligt skaffe sig  Luft, som Luther strax vilde gjøre det ved Hjælp fEfor Exempel af følgende Decret: vor Herre skider Natur-Videnskaberne et Stykke; naar det behager Gud at lade sig føde, at lide for at tale til MskeneMenneskene om det ene Fornødne, saa er der end ikke en passant Tid og Leilighed og Stemning til at  meddele Vink om Natur-Videnskaben, eller til at forraade, at han allerede veed Beskeed om Bogtrykkerkunsten og Dampmaskinen. Jaførst skrevet et dobbeltkors det er saa langtfra, at Gud desangaaende vil meddele MskeneMenneskene Noget ved Hjælp af en Aabenbaring, at han tværtimod just for at friste MskeneMenneskene blander eet og andet Galimathias ind imellem, hvad der er beregnet paa at være alle samtlige Natur-Forskere og hele det høistærede naturvidenskabelige Publikum og alle Selskaber for Naturlærens Udbredelse, alle Samtlige, Eeneen for Allealle og Allealle for Een til Forargelse.«
Conflictenførst skrevet et dobbeltkors med Natur-Videnskabernes Indsigelser, og KampenKampen i denne Henseende vil forøvrigt have en Analogie til den med Systemet. I sig selv har Indsigelserne ikke stort at betyde, men enm mægtig Opinion en verdslig Dannelse vil  gjøre Theologerne generede, saa de ikke tør Andet end at give sig Skin af ogsaa at være lidt Naturvidenskabelige o: s: v:og saa videre, de ville være bange for i denne Henseende at være Sorte-Peer,Sorte-Peer: aldeles som i sin Tid i Forhold til Systemet. Det der vil behøves er Comik og personligt Mod, Comik til at vise, hvor latterlig Indsigelsen er, da den, hvor meget Natur-Videnskaben end naturvidenskabeligt har Ret, forfeiler Pointen i »Religionen«,»Religionen«. og personligt Mod til at turde frygte Gud mere end MskerMennesker.



a



Anm
Anmærkning



At der derfor vel kan findes een og anden virkelig ydmyg from Naturforsker, er noget Andet. Jeg sigter ogsaa nærmest til den hele Samfunds-Classe som beraabervæsentligen sig paa Natur-Videnskaben.













Forunderligt – Sørgeligt.




1000 Mand lønnes for at forkynde, at Gud er Kjerlighed, Millioner ere ΧstneChristne, og Alle bestyrke vi os indbyrdes i, at vi da naturligviis troe, at Gud er Kjerlighed – og hvis  saa En for Alvor gjør Alvor af ataf, troe, at han er elsket af Gud – mod Intet retter en saa hadefuld Misundelse sig som mod ham. Forgjeves raaber han paa, at det Samme er jo indrømmet Enhver – o, min Ven, just derfor er Misundelsen saa hadefuld, fordi man maa tilstaae sig selv, at her er Tale om et Gode som man lige saa godt selv kunde have, saa det altsaa er Ens egen Skyld, hvis man ikkej har det. Ak, just Dette gjør Forbittrelsen saa stor, thi i Forhold til Rigdom, Magt og Vælde, Herkomst o: s: v:og saa videre finder man det dog lindrende, at det da ikke er Ens  egen Skyld at man ikke har detden. Men aldrig er mskligmenneskelig Forbittrelse saa stor som i Forhold til Besiddelsen af Det, hvilket man lige saa godt selv kunde have. Her har man nemlig Noget,  man ønsker glemt, at det er Ens egen Skyld – og denne Glemsel naaes saa i Forbittrelsens Rasen.
Ja, der er dog virkelig Strid mellem Gud og MskMenneskene. Lad det blot blive vitterligt om En, at han for Alvor har vovet at indlade sig med Gud, snart skal MskeneMMenneskene, blandt hvilke han lever, misundelige hjælpe ham til at lide, for som det hedder, at see, om det virkelig er Sandhed i ham.












»At gaae ud af Verden.«





I Pascals Leben und Geist seiner Schriften af Reuchlin (haves i Athenæum) i et af Bilagene findes den Yttring af en from Mand: der fordresa intett særskilt Kald til at gaae ud af Verden, men kun et særskilt Kald til at blive i Verden,Verden. det Første lige saa lidet som der fordres et særskilt Kald for at flygte ud fra en Ildebrand.«

Saaledes forholder det sig nok ogsaa. Men Sagen er, vi MskerMennesker ville helst blive i denne Verden, og derfor er det ganske rigtigt naaet at gjøre lige det Omvendte af det Christelige til den sande Alvor vel at mærke løgnagtigt og hykkelsk. Det at gaae ud af Verden er christeligt det Første, et særskilt Kald fordres til at blive i Verden, thi Den der skal blive i Verden og udtrykke det ΧstligeChristelige han vil blive Martyr. Dette laver man saa løgnagtigt og hykkelsk saaledes om: det at blive i Verden, vel at mærke forstaaet saaledes, at man bestemmer sig eensartet med det Verdslige, er det Høieste, det at gaae ud af Verden det Lavere.
O, Dyb af Hyklerie! Og som jeg ofte har bemærket, aldrig hviler det verdslige Sind før det har naaet at gjøre det Omvendte af det Sande til Dogme. Hver Gang man derfor vil opdageopdrage det sande Christelige, tager man blot det der i »ΧsthedChristenhed« især i Protestantisme foredrages i Handel  og Vandel og vender det to Gange saa har man det ΧstligeChristelige.
Hemmeligheden stikker i, at ethvert Christeligt er kjendeligt paa en dialektisk MellembestemmelseB, og det Løgnagtige ligger i, at man har udeladt den, og saa faaer No 1. til at være No 3 ɔ:det vil sigeNo 3. faaer Detdet, som er lavere end den dialektiske Mellembestemmelse (No 1. det  Verdslige) til at være Det, som er høiere end den dialektiske Mellembestemmelse (No 3)No 3..



a
, christeligt,













Forunderlige Modsigelse i vor Tid.




Hvis ellers nogen Tid og Tidsalder har sat Priis paa og gjort Væsen af »Erfaring« da vor. Alt skal være ErfaringErfarings, Erfarings-Videnskab o: s: v:og saa videre
Kun i Forhold til Χstd.Christendommen forbeholder man sig ikke at ville gjøre Erfaring. Uden at ville vove at indlade sig med den,med, uden atuden at at ville vove saaledes ud, at man kommer i de Livs-Afgjørelser, hvor de christelige Situationer blive  til, vil man dømme om den.
Derfor er egl.egentlig det: at blive ΧstenChristen gaaet reent ud. Som man i sin Tid sagde at Krig var gaaet af Brug, og istedetderforistedetfor var traadt: DiplomaternesDiplomtaternes Forhandlinger paa Papiret, saaledes er nu istedetfor det Pathologiske: handlende at vove ud traadt Raisonement af Grunde pro und contra, men den Raisonerende forbliver naturligviis væsentligen uforandret, ja, latterlig nok, omtrent eens enten han antager Χstd.Christendommen eller ikke.
Den Bemærkning, at vor Tid som ellers er saa ivrig for Erfaring, at den just gjør en Undtagelse i Forhold til ΧstdChristendommen, har jeg forresten læst i en engelsk Bog (Nachricht v.von Leben und Charakter des Dr. BatemanBatemann, a. d. E. v.aus dem Englischen von Bresler. Bogen haves i Athenæum) men ikke just saaledes benyttet, at man seer, at Forfatteren ret selv har bemærket Pointen.



















Det at blive ΧstenChristen i Christenhed, Bagvendtheden.




Egentligen leves der saaledes: man indbilder sig, at man som Barn var ΧstenChristen – ak, siger man, i den Grad ΧstenChristen blev jeg ikke senere, Livets Adspredelser og Forretninger forstyrrede. Saa længes man veemodig eller betænker veemodig, hvilken sand ΧstenChristen man var som Barn: og denne Stemning kaldes: at være en alvorlig ΧstenChristen.
Uhyre Bagvendthed, da man just ikke kan være i strengere Forstand ΧstenChristen som Barn.













Hvorledes »Christenhed« læser det N. T.Nye Testamente især Evangelierne.




Man deler saaledes: ethvert Ord af ΧstusChristus i Retning af Anstrengelsen, Lidelsen som er forbunden med det at være ΧstenChristen, derom siger man: dette angaaer ikke os, det er sagt særligen til Disciplene.  Ethvert Trøstens, Forjættelsens Ord derimod tager man sig til Indtægt. Om der i det N. T.Nye Testamente staaer: ΧstusChristus sagde til Apostlene, eller særligen til Apostlene, om det staaer eller ikke, gjør »ΧsthedenChristenheden« Intet til Sagen. Nei, naar der i een og samme Forbindelse, om hvilken derdet i det N. T.Nye Testamente sigessiger ΧstusChristus sagde til Apostlene, findes et Ord i Retning af Anstrengelsen og i samme et Forjættelsens Ord, saa vil det Faktiske i »ΧsthedChristenhed« være dette: hiint første Ord høres næsten aldrig – det var jo ogsaa sagt til Apostlene, det andet høres idelig og idelig – men det var jo ogsaa sagt særligen til Apostlene.
Naar Sagen ikke var saa alvorlig, kunde man fristes til at sige, at det er Latterligt, at see saadanne ΧstneChristne som i »Χsthed« i Gjennemsnit trøste sig ved saadanne Forjættelser og Trøstens Ord. Thi om det nu end ikke var et Snyderie, at tilegne sig disse, de passe dog alligevel ikke for dem. O, thi i Aandens Verden  er en evig Conseqvents: saadanne, saa stærke Trøstens Ord passe ogsaa egl.egentlig kun for den tilsvarende Anstrengelse.
»Christenhed« tillyver sig saaledes Trøsts, Begeistrings-Ord – og til syvende og sidst bruge de dem dog alligevel ikke. Thi i Aandens Verden er Altalt Sammenhæng: skal jeg i Sandhed benytte en saa uhyre høi Trøst, saa vil Trøsten først bevirke at mit Liv bliver anstrenget. Trøsten vil i saa Fald først give mig Anstrengelse.
Men »ΧsthedChristenhed« lever i Indbildning og Drømme. Og det forstaaer sig: Penge kan man snyde sig til og Magt o: s: v:og saa videre og det er virkelig Penge og Magt man faaer; men Evighedens Trøst kan man ikke snyde sig til.
Dog mundus vult decipi – ikke blot den bliver bedraget, nei, den vil bedrages, den bliver rasende, hader, forfølger, ihjelslaaer Den, som ikke vil bedrage den. Derfor vilde »ΧsthedChristenhed« vel blive rasende, om En oplyste, at den Art af Χstd.Christendom er en Chimaire. Nei, Indbildningen at være ΧstenChristen, den vil ΧsthedenChristenheden have – og saa er det Sted, hvor det egl.egentlig skal komme En til Gode, om man har været en Christen eller ei – Evigheden, hvor ingen Indbildning hjælper.
Dog, man har nu engang faaet Χstd.Christendommen vendt saaledes, at MskeneMenneskene  virkelig troe, at Χstd.Christendommen hører med for ret at nyde dette Liv, man behøver denne Beroligelse Evigheden betræffende for ret at nyde dette Liv, og den skjenker jo Χstd.Christendommen En. Hvilken uhyre Bagvendthed!












Den uendelige Forandring i Guds-Begrebet svarende til det at afdøe.




Umiddelbart leves der saaledes gudeligt: Et MskMenneske – det er det Naturlige –  ønsker og begjerer, mskligmenneskelig uskyldigt, at glæde sig ved dette Liv, at nyde detsdet Goder, de jordiske – o, og Gud er Kjerlighed, uendelig Kjerlighed, og han har alle de gode Gaver i sin Haand. Og denne de gode Gavers Giver hanhan er MsketMennesket saa nær, o, saligt, saa uendelig nær, i ham leve røres og ere vi, og han er den Almægtige, der i ethvert Øieblik harer Millioner Muligheder – og MsketMennesket er i Forstaaelse med denne Gud, at han Intet har imod at glæde sig ved dette Liv og nyde dets Goder.
Saa lever da MsketMennesket hen. VæsentligVæsentligen gaaer hans Arbeiden og Stræben ud paa at naae disse, mskligmenneskelig talt, uskyldige jordiske Goder – og saa beder han til Gud, o, saa inderlig, saa brændende, saa veltalende – – og dette staaer fast, at der da fra Guds Side Intet, Intet er i Veien betræffende at ville nyde dette Liv og at begjere det Jordiske, Intet, Intet, nei,  Gud vil jo endog selv skjenke ham dem – derfor beder han jo og derom beder han jo.
Maaskee gaaer saa Aarene hen, og det Begjerede kommer ikke, maaskee døer han, uden at det Begjerede kom – men Dette staaer under Altalt ham fast, at der fra Guds Side Intet er i Veien betræffende, at et Msk.Menneske ønsker at nyde dette Liv, og higer derefter. At det ikke lykkedeslykkes ham, kan han saa forklare paa andre Maader, hængende sammen med Guds uhyre Planer, men Guds-Forestillingen er og bliver uforandret.
Saa kommer ΧstdChristendommen. Den siger paa een Gang: nei stop. Visseligen er GudGuds Kjerlighed – men han er Aand, han har et ganske andet Begreb om gode Gaver end Du. Det han forlanger, hvis Du vil være i Forstaaelse med ham, og altsaa kunne bede til ham, er,  at Du finder det at undvære saligere end det at faae, det at lide saligere end det at nyde o: s: v:og saa videre Langtfra ham at lade Dig uden Hjælp i denne Henseende. Nei, naar Du blot selv vil vove ud, saa lover han Dig en Aand, der virkelig skal gjøre Dig det at lide saligere end det at nyde.
See, her ligger det Dræbende, som svarer til det at afdøe. Thi om det end for et Msk.Menneske saae nok saa Fortvivlet ud, saa længe han umiddelbart forholder sig til Gud, lader der sig et Haab opretholde, at det nok kommer, det Jordiske, det Begjerede – Gud har jo Millioner Muligheder og er Kjerlighed. Men naar det er Gud selv der ikke vil, naar han har et ganske andet Begreb: det er Døden. Hvis Du begjerer det Jordiske, da er jo Gud just Den, Du maa flye –  hvor frygteligt altsaa, at han er Dig saa nær, og at han i ethvert Øieblik har Millioner Muligheder – til at kunne gjøre alle Dinedine Bestræbelser for at naae det Begjerede frugtesløse.
See, det er det at afdøe, naar Du først lider denne Døen, at hvis Du ikke vil, som Gud han har Millioner Muligheder til at tvinge Dig – hvis han vil, indtil Du saa giver Dig hen, og troer, at det er som han lover, at hans Aand vil gjøre Dig det at lide saligere end det at nyde.
At Aanden vil gjøre det at lide saligere end det at nyde. Dette maa naturligviis ikke forstaaes saaledes – og det vil Styrelsen nok forhindre Dig i – som om Du i samme Secund Du frit fornegter Dig selv, Du i samme Secund fornam Saligheden, og en Salighed omtrent som den det  umiddelbare Msk.Menneske begjerer. Nei, i saa Fald blev Selvfornegtelse en klog Omsætning.
Nei, først, først vil Du fornemme Lidelsen – og saa, ja, naar siges ikke, men Du kan troende blive ved at forholde Dig dertil, forvisset om, at det kommer, det kommer det Øieblik, da Aanden vil gjøre Dig det at undvære saligere end det at faae,faae. ikke det Øieblik, da Du faaer det Begjerede, nei, nei, saa bliver det jo det Gamle, nei, hvor det virkelig bliver Dig saligere at undvære end at faae.
Dette er ΧstdChristendommen efter det N. T.Nye Testamente Hvo Du er, svar mig, troer Du, at et Msk.Menneske saadan udenvidere gaaer ind paa det, og mener Du, at det saa kan hænge rigtigt sammen med det at MskeneMenneskene ere ΧstneChristne i Millionviis.
















Feuchtersleben: Beiträge zur Literatur,Literatur und Kunst und Lebenstheorie Wien 18371847 2 Bind, haves i Athenæum.
I2 · 2det Bind p.pagina 149 fEfor Exempel findes: Drei Tage aus dem Leben des Einsamen med Motto:



Der Eine nur genießt 
Was ist, –
Dem lieblich ist und klar,
Was war,
Und den nicht reizt noch irrt,
Was wird.



Og længere henne findes et saa lykkeligt Punktum, at Forfatteren maaskee end ikke selv har følt dets hele Betydning; jeg vil afskrive det. p.pagina 175.



Der ErfahrneErfahrnen genießt die Aussicht von einem Gipfel (efter kilden)schweigendzweigend. Die imin Thale können seinen Zuruf nicht hören – die amaf Fuße des Berges wenigstens nicht verstehen – und diese wären umsonstus ängstlich aufgeregt;  die ihm (efter kilden)nochnach nachklimmen, will er nicht irren, ihnen die Lust an ihren selbst erreichten allmählich wachsenden Fernsichten nicht verderben; denen, die mit ihm droben stehen, – hat er nichts zu sagen.



p.pagina 184først skrevet et dobbeltkors. siger han, at det der gjør Forskjel paa MskMenneske og Msk.Menneske eller gjør dem til de Forskjellige er: deres Lidelser. »Wir sind verschieden, je nachdem unsre Leiden verschieden sind. Man könnte statt: wie geht's? Jeden fragen: was quält Dich? und eine aufrichtige Antwort würde sein Wesen aufschließen.












Den christelige Vanskelighed, angustiæ.




Som Christen vil Du jo henføre Alt til Gud, det er i Sandhed Din Begjering at elskes af Gud og at elske Gud.
Tag nu det N. T.Nye Testamente især Evangeliet hvad lærer det? Det lærer: jo mere Du  hengiver Dig til Gud, jo vissere er dett at Du kommer til at lide i denne Verden, saaledes gik det hans elskelige Søn, saaledes Apostlene, saaledes forudsiges detder at ville gaae alle sande ΧstneChristne.
Du er i Lidelse. Ak, til hvem skal et Msk.Menneske flye hen uden til Gud? O, men her kommer det: jo mere Du indlader Dig med Gud, jo vissere Lidelse. Du ønskede Gud til Hjælp for at blive Lidelse qvit – og Lidelse kommer just med Guds-Forholdet.
Men hvis Du da nu – lad os antage det, uden at indlade os paa, hvorledes det gik til – slap fra Lidelsen, ja seirede – ikke sandt, dette vilde da være den dybeste den inderligste Trang i Dig takkende, o, overstrømmende af Tak at henvende Dig til Gud. Ak, og her kommer det igjen, ifølge det N. T.Nye Testamente maatte Gud svare Dig: ja, min Ven, mig skal Du ikke takke derfor, thi at seire i denne Verden det  veed Du nok hvorledes det ifølgei det det N. T.Nye Testamente er at forstaae, at det er Tegn paa, at jeg ikke har hjulpet til.
Thi ifølge det N. T.Nye Testamente er jo Forholdet dette: Hedningen vil slet ikke lide; Jøden vil dog holde nogle Aar ud men alligevel seire i denne Verden, nyde dette Liv; Den ΧstneChristne vil lide hele Livet.
Saa lærer rigtignok det N. T.Nye Testamente, at der skal skjenkes den ΧstneChristne en Aand, som vil gjøre ham det at lide saligt.
Som jeg lidt tidligere i denne Journal har bemærket: jeg er standset paa denne Vanskelighed, min Beden er ikke saaledes som tidligere men mere en stille Overladen til Gud, at det maatte blive mig tydeligt, i hvilken Forstand »Naaden« er at anbringe.
Thi ifølge det N. T.Nye Testamente er egl.egentlig det at være ΧstenChristen: at offres. Apostelen styrter frem for at standse,  der er, vidner han, eet Offer bragt, een Gang for alle, der behøves intet Offer mere – og for ret at faae dette forkyndt bliver han – offret. Derpaa 1000 og 1000 af Martyrer, de offres for ret at faae det forkyndt, at der intet Offer mere behøves; det N. T.Nye Testamente selv forudsiger, at enhver sand ΧstenChristen paa een eller anden Maade vil blive offret.
Er ΧstusChristus i den Forstand een Gang for alle Offeret, at jeg nu – istedetfor at følge efter, ak, og saa bliver jeg ogsaa offret – har Lov til at svinge ind i Syslen med de endelige Formaal, med at nyde Livet: saa har jo Apostelen existentielt baaret sig reent forkeert ad og lige saa alle  de første ΧstneChristne – og først vor Tids Christenhed har truffet det Rette.
Som sagt jeg er standset her. Indtil videre siger jeg kun: Efterfølgelsen maa dog idetmindste anbringes, bringes i Erindring, at man ret kan føle, i hvilken Grad man trænger til »Naaden«. Det at man aldeles fortier, at »Efterfølgelsen« er fordret, har aldeles demoraliseret ΧsthedenChristenheden. Man lever hen, som var en borgerlig saadan en borgerlig Retfærdighed det var saadant det Fordrede. Derpaa anbringer man »Naaden«. Hvad Under saa, at MskeneMenneskene tilsidst blive kjede af dette Vrøvl om Naade – thi saa retfærdige mene de sig jo dog, og med Rette vel en Deel af dem, at være.
Fremdeles er det redeligt,  saaledes at anbringe »Naaden« som en rumrund Sum, uden at foranledige Msk.Menneskene til ret at blive opmærksom paa, hvad der ved »Naaden« skjenkes dem. Eller hvis En var i en uhyre Gjeld – lad os antage, at det var ved Arv, at en Familie saaledes var  kommet i en uhyre Gjeld, saa den virkelig ikke var vidende om hvor stor den var – og en Anden betalte den hele: var det saa ikke utaknemligt, ikke at ville indtil det mindste have Kundskab om Gjeldens Størrelse, for dog idetmindste ret at kunne væreat være taknemlig, var det smukt saadan jo før jo hellere at ville slippe fra det, med enet almdl.almindelig Tak, at den Anden havde betalt det Hele. Er det da ingen Forskjel, om det Hele var 4 ß eller om det var  Millioner? Og er det ikke den sande Taknemlighed, der, i Forhold hvor den veed Intet at kunne gjøre til Gjengjeld, saa redeligt som muligt betænker Gjeldens Størrelse.
Ak, men ikke engang saa meget tør man dvæle ved Tanken om Efterfølgelsen, at man tør dvæle ved at gjøre sig det tydeligt, det man jo saa dog – hvis det er saa – ifølge »Naaden« er fritagen for. Nei, nei, bort, bort fra hver en Tanke og Mindelse om »Efterfølgelsen« – det er Naade.
Men forunderligt nok, tilsidst er MskeneMenneskene vel egl.egentlig blevne kjede af altal det Vrøvl om Naade, saa de ordentlig længes efter lidt Strenghed.
Dog saa er Vanskeligheden igjen, at det ikke i omvendt Retning gaaer om eller slaaer om.



















Progres i det at blive eller være ΧstenChristen.




Tag et MskMenneske, der er født i ΧsthedChristenhed, altsaa fra Barn opdraget, opnæret eller opdægget ved den formildede Art ΧstdChristendom, som man rækker Barnet og som Barnet tildeels laver sig selv, om man end gav det stærkere Føde.
Gud er den Gode, alle gode Gavers Giver (umiddelbart forstaaet) Kjerlighed, usigelig Kjerlighed, Alt i umiddelbar Forstand. Og i denne skjønne barnlige Glæde og Tillid hviler Barnet, og Ynglingen tilfredsstiller det saa ganske.
Jo mere han nu har levet sig ind i og sammen med dette, desto frygteligere bliver Smerten, naar Guds-Begrebet skal løftes en Potens høiere, »naar Barnet skal vænnes fra«, jo mere han har levet sig ind i Hiint, desto frygteligere bliver den Lidelse som er det »at afdøe« svarende til det at Gud er »Aand«,  og som saadan har et ganske andet Begreb om de gode Gaver end et Barn eller en Yngling.  Denne Lidelse maa blive stærkere i »ΧsthedChristenhed« end da Hedningen blev ΧstenChristen; thi Hedningen var ikke foranlediget til at menebild, at han var ΧstenChristen, han slap een Gud eller Afguderne for at gribe den sande Gud. Men i ΧsthedChristenhed er dette det Frygtelige, at det er den samme Gud, at det er, efter førstat at være forvænt ved Χstd.Christendommen tillavet som Kage, at den nu skal blive Alvor og at det altsaa ikke er en ny Gud og en ny Lære man skal ind i, men at det er den samme Gud og den samme Lære, og dog saa uendelig forskjellig – o, det er saa forførerisk saa at ville tilbage til Barnet og til Ynglingen istedetfor fremad.
Imidlertid – og dette er nu den anden Gradation – han kan, han tør det ikke anderledes, han vælger dog at holde sig til Gud, uagtet det stiller sig for ham som idel Lidelse og Smerte. Thi vel hører han det  jo, at Gud saa igjen forjætter en Aand, der skal gjøre En det at lide saligt, men endnu har han ikke fornummet det – saadan strax kunde det da vel heller ikke komme, thi saa vilde det jo blive verdslig Klogskab at vælge Lidelse. Troen paa at det er som Gud siger, har han vel heller ikke endnu – thi ogsaa denne kommer ikke saadan strax, da det i saa Fald igjen let vilde blive verdslig Klogskab at vælge Lidelse.
Altsaa han vælger at holde sig til Gud, skjøndt det stiller sig for ham som idel Lidelse, om han end maaskee har som en Anelse om, at Troen nok vil komme ogsaa Saligheden saa ogsaa, og i ethvert Tilfælde saa har han jo Evigheden.
Altsaa for sit Vedkommende er han enig med sig selv. Men da vaagner der en ny Smerte: Sympathiens. Om han nu ogsaa  ikke kan ikke tør Andet end at vælge Gud selv paa det Vilkaar, at det er idel Lidelse: det synes ham saa tungt saa veemodigt, hvis han skal forkynde Andre dette, og altsaa ligesom gjøre dem mskligmenneskelig talt ulykkelige for dette Liv; det vilde glæde ham, om han turde gjemme Lidelsen i sit Indre og forkynde et mildere Evangelium for de Andre, dem han elsker, dem han saa gjerne undte al Glæde i dette Liv. – At det stiller sig saaledes for ham er ganske naturligt, da han jo selv endnu kun fornemmer Smerten af at holde sig til Gud, ja det kan være ham som var det næsten et Forræderie eller dog en Ukjerlighed mod de Andre, at han paa det Vilkaar vedbliver at holde sig til Gud, som skyldte han ikke dem, saa hellere at slippe Gudiste for ikke at gjøre baade sig og dem ulykkelige. – Akak, og denne Sympathiens Collision  kan blive saare piinlig.
Saa kommer det da endelig til Gjennembrud i dette MskMenneske, han fornemmer Saligheden af det at lide: saligt er det at lide.
Fra nu af er Alt i sin Orden, hvor skulde det noget Øieblik falde ham ind at ømmes ved at skulle forkynde Χstd.Christendommen for de Andre, for de Elskede – det er jo saligt, saligt det at lide. Hans Bekymring bliver nu snarere en anden: at han blot kan faae de Andre, de Elskede langt nok ud – istedetfor at han tidligere jo just var saa bange for at rive dem ud med. Nu vil han have de Andre ud, ud til sig, og hvorfor? fordi det er saligt at lide, fordi han paa deres Vegne frygter for, at de engang om ikke før saa i Evigheden skulle fortryde, at de ikke kom til at fornemme Saligheden af det at lide, bebreide hamham, at han af misforstaaet Kjerlighed skaanede dem, om  de end maaskee den Gang baade bade ham derom og takkede ham derfor, at han skaanede dem.












»Christenhed« og den første ΧstdomChristendom.




Det er virkelig som et Motto paa Forholdet mellem disse, den Forskjel, at man oprindelig døbte ved at dukke under Vandet – og nu ved at stænke lidta Vand paa et spæd Barns Hoved – – i ΧsthedChristenhed er det Hele blevet Overfladiskhed, man kommer ikke ind i eller ned i det ΧstligeChristelige.



a
AnmAnmærkning Saaledes slog man af. Først Neddukken i Vandet; saa Overgyden med Vand affusio; saa Stænken aspersio cfr.confer Bretschneider Dogmatik 2den Deel p.pagina 6292.













Ordinationen.




Man forpligter sig ved Eed til at ville lære (objektivt) Læren efter det N. T.Nye Testamente og de symbolske Bøger – – men man forpligter sig nok ikke til at ville selv leve efter denne Lære, existentielt udtrykke den. Saaledes er her Svigen gjort kun altfor let muligmuligt.
Og dog er Χstd.Christendommen just en Lære i denne Forstand, at den, hvis den ikke existentielt udtrykkes af Læreren, bliver noget Andet, ikke bliver ΧstdChristendom. Opmærksomheden maa just fæstes paa det Existentielle, saa Læreren da idetmindste selv gjør opmærksom paa, at han ikke existentielt udtrykker den.













At være det Overordentlige – Sympathiens Collision.





I Almdl.Almindelighed vendes Sagen saaledes: at være det Overordentlige det maatte da være det Herlige, i ethvert Fald engang i Evigheden efter at have udholdt alle Lidelserne – man har derfor kun at advare mod den Indbildskhed og Hovmod, der vil være det Overordentlige uden i Sandhed at være det.
Her en anden Vending,  i Retning af Sympathiens Collision.
Tænk saa En, hvem det Overordentlige forundtes. Der kommer nu først det Øieblik, hvor han, efter først at have fattet det Fortryllende i at være det Overordentlige, forstaaer, at det ikke er saa ganske ligefrem, at det bliver idel, idel Lidelse for dette Liv.
Lad os nu antage, at han holder, at han har holdt dette ud. Hvad saa? Saa aabner da Evigheden sig for ham, der venter Lønnen, Seirens Priis.
Mig synes just her kommer Collisionen. Det lader sig aldeles ikke negte, at i det N. T.Nye Testamente især i Evangelierne fremstilles det saaledes, at den sande ΧstiChristi Efterfølger i Evigheden vil blive ueensartet fra alle Andre. Er dette nu ikke en uhyre Smerte? Lad ham have Sympathie, ret elske  det at være MskMenneske, og MskeneMenneskene saaledes som dedet i Gjennemsnit ere, og maaskee en Enkelt ganske særligen – hvilken uhyre Smerte i Evigheds Evighed at blive ueensartet med dem og saaledes, at en større Salighed falder i hans Lod!
Hvor forfærdeligt nøiagtigt veed Χstd.Christendommen at træffe det: at elske Gud! Thi her vil Collisionen vise sig i sin smerteligste Skikkelse saa det er som maatte selv Saligheden, det høieste Maximum som Χstd.Christendommen forjætter, forbittres En, fordi det at elske Gud er som at hade Fader, Moder, det at være MskMenneske.
Lad mig tale ganske mskligtmenneskeligt derom. Jeg gjør mig ikke bedre end jeg er, jeg er dog en Digter-Pialt, men maaskee maaskee, umuligt var det dog ikke, at den Forvandling kunde foregaae med mig, at jeg fandt Mod og Begeistring til virkelig at holde Lidelser ud i denne  Verden, at vove mig ud i LidelserLidelser, som de, der svare til det at være det Overordentlige: hvad saa? ja, saaledes stiller det sigfor for mig, det være nu en Hildethed eller hvad det er, det Næste det som Χstd.Christendommen forjætter som Lønnen, just det vilde jeg være meest bange for: at jeg en Evighed igjennem skulde blive anderledes salig end andre MskerMennesker.Msker;
Det N. T.Nye Testamente især Evangelierne forjætter aabenbart baade Apostlene og Disciplene og overhovedet alle dem, som lide for Læren, en høiere Salighed – men saaledes lever Gjennemsnittet af MskerMennesker slet ikke, og sæt nu, at jeg baade mskligtmenneskeligt elskede dette Gjennemsnittet af MskerMennesker og at der iblandt dem varhav en, jeg elskede særligen, lige saa høit som mig selv, saa jeg ikke kunde ønske en Evighed igjennem at blive anderledes salig end han!
Det er dog saa sandt, hvad jeg har bemærket etsteds tidligere i en Journal, at det sidste Løb altid er kjendeligt paa at alle Collisioner ere i Retning af  Sympathie. I de tidligere Løb ere Collisionerne i Retning af Fare for En selv.




a

At være det Overordentlige, Sympathiens Collision.













Det uhyre Sandsebedrag – Guds Majestæt.




O, det seer saa tilforladeligt ud med disse mange MskerMennesker, disse Tusinder og Tusinder og Millioner – og at jeg da bliver lige saa salig som de, at jeg er ΧstenChristen lige som de – – men betænk Guds Majestæt, og hvad Millioner Millioner MskerMennesker er for en Nullitet for ham, naar det gjælder om, hvorvidt disse MskerMennesker have fuldkommet hans Villie eller ikke; betænk, at han ved en Syndflod lod en heel Verden forgaae og kun frelste 3 MskerMennesker!
Men det er kun altfor vist at i »ΧsthedenChristenheden« er Respekts Forestillingen i Forhold til Guds Majestæt afmattet ja som udslettet. Og først naar denne Respekts Forestilling kommer tillive igjen i dendet ubetingede Frygt og Bæven, først da kan et Msk.Menneske komme i den Tilstand, hvor han ene, ene, ubetinget ene spørger om sin Frelse, og i uendelig Angest paa egne Vegne uendelig glemmer alle Sympathiens Collisioner, som vilde han ikke frelses, hvis hans Fader, Moder, den Elskede ikke ogsaa bleve frelste.
Som det Ubetingede er Χstd.Christendommen kommet ind i Verden; og tild det Ubetingede svarer ogsaa denne ubetingede Frygt ogpaa Bæven paa egne Vegne.
Men i »ΧsthedChristenhed« ere vi alle sløvede ved den Tanke, at vi saadan Alle blive salige.



















At det at Christus lod det komme dertil, at han blev ihjelslagen, ikke er ligefrem Forbilledligt for et Menneske.




Jeg tænker her paa den Vending som H. H. (to ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger) gav Sagen. Christus er Kjerlighed – hvor kan han saa nænne at lade MskeneMenneskene blive skyldige i hans Død, vil det ikke just væreK Kjerlighed at slaae lidt af? H. H. fremdrager som Svar herpaa især den Side, at Christus tillige var Sandheden, og derfor kunde han ikke give efter, men maatte lade detdet lade komme til det Yderste.
Men der er tillige en anden Side at see Sagen fra, som H. H., saavidt jeg erindrer ikke saaledes fremdrog. Nemlig: det at ΧstusChristus lader det komme dertil, at han bliver slaaet ihjel er jo just Kjerlighed, thi hans Død er jo Forsoningen, Forsoningen ogsaa for deres Synd, som sloge ham ihjel; var han ikke blevet slagen  ihjel havde han ikke naaet Bestemmelsen, thi han kom jo til Verden for at lide og døe.
Dog i dette Tilfælde kan umuligt noget Msk.Menneske komme. Intet Msk.Menneske har Lov til at mene, at hans Lidelser skulle være frelsende eller gavnlige for Andre, saaledes forstaaet, at han i eenlig Viden blot skulle være vidende derom med Gud. Nei, dette vilde være Loven for at være mere end MskMenneske. Nei som Msk.Menneske har han at lade Gud styre og raade, og selv at bruge sin Forstand og ethvert tilladeligt Middel for at undgaae det at lide.












Christus som Forbillede. – Apostelen som Forbillede. – Naaden – At dog den christelige Fordring skal forkyndes.




Christus er Forbilledet. Det er sandt, og det er vistnok hvad der især skal indskærpes i vor Tid. Men saa ganske ligefrem er han dog heller ikke Forbilledet; thi  han er dog en heel Qvalitet ueensartet fra det at være Msk.Menneske ganske simplement – og dog er han Forbilledet. Hvad betyder dette? Det betyder, at han i at være Forbilledet tillige er beregnet paa at lære os hvorledes vi trænge til Naaden. I Grunden er det denne Forandring, eller Successionen i denne Forandring som er Bevægelsen i ΧstdsChristendommens Historie. I samme Grad som man mere og mere bliver opmærksom paa, hvor uendelig idealt Forbilledet er, ja at det er en Qvalitet ueensartet, i samme Grad maa Naaden mere og mere gjøres gjældende, hvorimod man i den tidligste Tid og naivt i Middelalderen gik udenvidere løs paa Efterfølgelsen og paa at efterligne Forbilledet. – Luther standsede saa. Jeg er nu i det Tilfælde, at jeg mener at maatte anbringe Naaden paa høieste Sted,  som jeg kalder det. Og det jeg egl.egentlig opholder mig lidt over ved det Lutherske er, at han ikke bestemtere og tydeligere noterede, at der ved hans blev slaaet af i Forhold til det N. T.Nye Testamente især Evangeliernes Fordring til det at være ΧstenChristen. Mod at der slaaes af er det ikke jeg retter Indvendingen, dettemen kan være saa forsaavidt ethvert Fremskridt mod Idealet er et Tilbageskridt, men saa maa det noteres, og »Naaden« stærkere anbringes, dette vil sige, ikke i tomme Talemaader, men at der nøiagtigt gjøres op.
End ikke »Apostelen« er ganske ligefrem Forbillede, det vil sige, jeg kan eller et Msk.Menneske kan ikke ganske udenvidere indrette sit Liv i Lighed med ham. Overhovedet, saaledes maa intet Forbillede være; thi saa bliver MskenesMenneskenes Liv ikke anstrenget nok i det egne Ansvar, og der var saa een Skyld som aldrig kunde blive til, den, formasteligt at ville ligne Forbilledet. Nei just det hører med  til det Paradoxe, at Forbillederne ere det Irregulaire – og dog synes i det atv være Forbillede at ligge det, at Andre skulde bøie deres Liv derefter. Og saaledes er det ogsaa, og dog er tillige Forbilledet det Irregulaire, Forbilledet gjør hvad intet Msk.Menneske har Lov til at gjøre, ja, reent mskligmenneskelig talt, er det ganske i sin Orden, om vi MskerMennesker sætte »Apostelen« i Anklage Tilstand, thi saaledes har intet Msk.Menneske Lov til at handle. Apostelen har derfor heller intet Andet til sit Forsvar end dette: jeg har et umiddelbart Forhold til Gud.
Saaledes gaaer det jo overhovedet til. Gud bemægtiger sig et enkelt MskMenneske,Msk; gjør ham til sit Redskab. Han har saa et umiddelbart Forhold til Gud, og vender ved  Hjælp deraf op og ned paa alle mskligemenneskelige Begreber. Dersom nu  et Msk.Menneske der ikke har et umiddelbart Forhold til Guda uden videre vil efterligne ham saa er dette Forbrydelse. Apostelen selv maa i en vis Forstand mskligtmenneskeligt gyse ved hvad han gjør som Apostel; men han har ikke videre at sige end dette: Gud driver mig dertil.
Og dog er »Apostelen« Forbilledet. Men det at Forbilledet saaledes er en Irregularitet er af Gud viseligen indrettet saaledes baade for behørigen at spænde Msk.Menneskene i Efterfølgelsens Anstrengelse og i Ydmygelsen, og for at prøve og dømme det Formastelige, der udenvidere vil ligne Forbilledet.
Nei, udenvidere kan Forbillederne ikke efterlignes. Og overhovedet jo ældre Verden og MskhedenMenneskeheden bliver, desto mere udvikles den intellectuelt; men jo mere den udvikles intellectuelt, desto idealere bliver ogsaa dens Forestillinger om Gud og Gud-Msk.  men jo idealere disse blive, desto vanskeligere med Efterfølgelsen, og desto mere maa der trykkes i Retning af at henflye til Naaden.
Enhver prøve sig selv. Mon der i vor Tid lever noget eneste MskMenneske, der i skjøn og sand Forstand er naiv nok til at kunne kalde Gud »sin Ven«. At være Ven med Gud! Nei! Eller at kalde ΧstusChristus sin Broder! Nei! Nei, Gud kan jeg kalde Fader – det gjør det lille Barn jo ogsaa; men det lilleAn Barn er ikke Ven med sin Fader. ΧstusChristus kan jeg kalde min Frelser, min Herre, min Forsoner, min Velgjører, maaskee endog min Ven men vel at mærke ikke i den Forstand, at jeg turde kalde mig hans Ven – men min Broder passer sig ikke for mig. Er dette nu fordi jeg er  en saadan Pialt i Sammenligning med de Millioner der talte det Sprog, at være Ven med Gud og ΧstiChristi Broder? Jeg troer det dog ikke; men ligegyldigt, den stigende Intellectualitet har gjort Idealiteten saa stor, at Forbilledet ikke kommer til at virke saa meget i Retning af Efterfølgelse som til at trykke i Retning af at henflye til Naaden.
Men een af Delene skal det ogsaa være, enten-eller. Feilen ved det Mynsterske og det hele Officielle er, at man hverken veed at anbringe Forbilledet til »Efterfølgelsen« eller at trykke tilgavns dermed i Retning af at henflye til Naaden.
Det Sidste er det jeg har villet og vil: jeg vil anbringe den christelige Fordring, Efterfølgelsen, i hele sin Uendelighed for at trykke i Retning af Naaden.









a
(og En der selv havde et umiddelbartumiddeb Forhold til Gud, han er jo selv Apostel og behøver altsaa ikke den anden til Forbillede)












6. Journalen NB27, s. [222]-223, med optegnelsen NB27:88 skrevet på langs





Min Opgave. Og om mig selv.



d. 13 Febr. 53.







At Christendommen er en Ueensartethed med, en Incomensurabilitet et Irrationale for Verden og det ligefrem at være Msk.Menneske er ubetinget det Afgjørende. Uden et Asketisk er derfor egl.egentlig Christendom en Umulighed.
En Phase af det Asketiske kan imidlertid vel nu betragtes som et Tilbagelagt, dog vel at mærke ikke saaledes, at jo de Senere behøve at faae det indskærpet atter og atter, og i ethvert Tilfælde, hvorledes de trænge til »Naaden«. Men i Slægtens eller Christenhedens Historie kan en Phase af det Asketiske betragtes som et Tilbagelagt. Først maatte Χstd.Christendommen nemlig kæmpe med de raae, vilde Lidenskaber, og i denne Henseende opdrage MskeneMenneskene ved hvad i strængeste Forstand maa kaldes Askese.
Frugten af denne Slægtens Opdragelse er at have afsat en christelig Dannelse og Cultur.
Paa Basis af denne christelige Dannelse og Cultur igjen at ville anbringe, altsaa potenseret, Askese er en egen Sag. I ethvert Fald forstaaer jeg det ikke som min Opgave.
Derimod har denne Dannelse og Cultur ført med sig en Forstands Udvikling der er ifærd med at ville identificere det at være Christen med Dannelse, det at være Christen med Klogskab, vil kunne begribe Christendommen o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre
Her er det Slaget skal staae, og fremtidigen vil komme til at staae. Det vil gjælde om i denne Henseende at gjøre Christendommens Ueensartethed gjældende, at holde Forargelsens Mulighed aaben o: s: v:og saa videre kort det vil gjælde om Forsagelse og Askese i denne Retning – medens Askese i tidligere Forstand vil biløbigt blive at anbringe for at holde Justits og for  at indskærpe Trangen til Naaden.









Om mig selv. Fra tidlig Tid har jeg ømmet mig i een Pæl i Kjødet, til hvilken ogsaa har knyttetsenere sig Bevidsthed om Skyld og Synd; jeg har følt mig som Ueensartet. Denne Smerte, denne min Ueensartethed har jeg saa forstaaet som mit Guds Forhold.
Fra det Øieblik jeg egl.egentlig fik min Opgave, da jeg blev Forfatter har jeg bestandigt mere og mere faaet Leilighed til at erkjende, hvor uendelig meget der forresten var mig forundt – men hiin Smerte tænkte jeg kunde ikke tages fra mig, og da min Skyldbevidsthed ogsaa var knyttet dertil havde jeg ikke Frimodighed til at bede derom.
Altsaa jeg blev i min Ueensartethed; og da jeg ved Formue var sikkret Udkommet, var jeg jo ogsaa derved unddraget  for i den Forstand at faae denne min Ueensartethed at fornemme, som hvis jeg skulde have arbeidet for Udkommet, da jeg i saa Fald maatte have føltsee Ueensartetheden stærkere vel endog som en Hindring i at kunne paatage mig Noget.
Saaledes gik Alt vel. Men efterhaanden kom det Spørgsmaal om Udkommet frem; thi Formue for mit hele Liv havde jeg ikke, og det skete ikke, som jeg bestandigt havde ventet, at jeg døde tidligt.
Nu maatte jeg see Sagen anderledes an. Spørgsmaalet blev: varku det ikke muligt, at denne Din Ueensartethed kunne tages fra Dig? er ikke Χstus saaledes en Frelser?
Saa svingede jeg i den Retning. Men da viste der sig for mig en ny Vanskelighed. Hvis det nu, sagde jeg  til mig selv lykkes Dig i Christi Navn at trænge igjennem – ikke sandt, saa vil Du jo takke ham ubeskriveligt, og maa saa han ikke til Tak fordre af Dig, at Du i strengeste Forstand følger ham efter, kommer til at lide uendeligt i denne Verden som han leed og døde for Dig.
Her har jeg været standset. Det syntes mig, at kun paa det Vilkaar kunde jeg vente Frelse og Hjælp – og Vilkaaret selv skrækkede mig tilbage, især naar det skulde betragtes som »Vilkaaret«, thi da forekom det mig at der var her et, om jeg saa tør sige, Juristerie der ikke svarede til min Forestilling om »Naaden« i ΧstoChristo. – Jeg har kæmpet længe paa dette Punkt, lidt usigeligt.
Nu – Gud, o Gud være lovet! – nu forstaaer jeg det anderledes. Nei Χstus er ikke smaalig! Vi see jo ogsaa i det N. T.Nye Testamente, at han i Forhold til Dem, hvem han helbreder o: D:og Deslige, ikke forpligter dem til Gjengjeld at sætte Livet til for ham. Nei, nei,nei. han fordrer deres Tak (den ene Samaritan) og han, af hvem han uddrev Legionen, tillader han end ikke at følge ham, skjøndt han beder derom. Nei, Christus er ikke smaalig, og han ligger ikke og accorderer, nei, det er Naade, uendelig Naade, tag det hen, tak mig derfor som det tiltaler Dit Hjerte, men frit og freidigt.
En Mand, hvis Dom jeg agter, har i min tidlige Tid engang sagt om mig, at der vistnok kun var eet Msk.Menneske, jeg gjorde Uret imod, nemlig mod mig selv. Deri er noget sandt. Der er i mig et Tungsind, som deels dog, saa troer jeg, forholder sig til noget Godt i mig, deels ogsaa kan være noget Stolt.
Jeg har virkelig været ifærd med at gjøre Uret mod mig selv. Uden at have et umiddelbart Forhold til Gud har jeg meent at skulle overtage Lidelser der svare til det at have et umiddelbart Forhold til Gud.
Apostelen, Discipelen i den Forstand har et umiddelbart Forhold til Gud, og deri Styrken til at udholde Lidelser, som ere overmenneskelige, og deri ogsaa Fritagelsen fra at bruge sin Forstand. Et Msk.Menneske har kun et middelbart Forhold til Gud, og har, Gud ansvarlig, at bruge sin Forstand, ogsaa et Ansvar, hvis han ikke bruger den.
Men naar nu dette er saa, hvorledes forstaaer jeg, at jeg i sin Tid i den Opfattelse af min Forfatter-Virksomhed, som ikke blev brugt, vilde sige ligefrem om mig selv: mig forundtes det Overordentlige? Jeg forstod det, som det ogsaa der blev saa nøiagtigt, nøiagtigt sagt: baglænds, om det Forbigangne ɔ:det vil sige naar jeg seer tilbage kan jeg see en Styrelse har fulgt mig, men forlænds, nei, nei, ikke betræffende det næste Minut tør jeg sige mig forundtes det Overordentlige – jeg har intet umiddelbart Forhold til Gud.  Derimod har jeg forstaaet mig for Gud i, saalænge jeg var sikkret Udkommet at holde hen, for at see, hvad der var Guds velbehagelige Villie med mig.
Jeg føler mig nu saa glad, saa riig, saa ubeskrivelig riig, at jeg virkelig er i dette Øieblik, hvis jeg skulde beskrive det, som En, der har faaet en uhyre Rigdom er i det Øieblik, hvor han endnu ikke engang vil til at tænke paa eller eftersee noget Enkelt af alle Herlighederne, men svælger i det Hele – ja, jeg er uendelig rigere.
Jeg er nu paa det Punkt hvor jeg var, da jeg satte den sidste Pseudonym ind. Men nu hvor anderledes! Gjennem en frygtelig Skole ydmyget har jeg ogsaa vundet Frimodighed – o, min Gud jeg kan i dette Øieblik end ikke overkomme at optegne, hvorledes atter Alt ved Din uendelige Kjerlighed har været beregnet paa, at føre mig til dette salige Punkt. Jeg meente selv den Gang om jeg ikke skulde have standset og ladet være at sætte det Sidste ind; men jeg var saa bange for i saa Fald at faae det senere paa min Samvittighed – Gud skee Lov, at jeg vovede!
Dog, jeg standser her, jeg er i dette Øieblik meget for riig til at kunne optegne, hvad jeg har lidt men atter ogsaa hvad Overordentlig der er gjort for mig i Løbet af disse sidste forresten frygtelig smertelige Aar.